Ingen Paywall. Problematikken har været oppe at vende før, og bunder egentlig i, at de danske talnavne er ulogiske og hæmmer børns matematikforståelse.
Så det giver egentlig god mening at gøre som nordmændene (gisp!), svenskerne (gisp, gisp!) og stort set resten af verden, så det bliver lettere at læse og forstå tallene, da det derigennem kan gøre det lettere for børn at forstå og lære matematik.
by mollok1986
19 comments
Nej. Danske børn er ikke så dumme som svensken. Og tallene er logiske hvis man forstår 20 tals systemet
Giver meget god mening.
Jeg var, og er stadig, utrolig skarp til matematik, men jeg har altid haft et stort behov for at se tallene visuelt for at kunne regne noget ud. Når jeg skal lave hovedregning laver jeg en visuel forestilling af tallene.
Jeg ville dog have noget svært ved at omstille mig til at kalde det en-ti-syv (17), men så bliver jeg en af de der gamle tosser der råber “Det hed det ikke da far var dreng!!”, hvilket også er meget sjovt.
Jeg synes desuden vi burde regne i base 12, men det kommer nok ikke til at ske, desværre.
Det ville være super simpelt hvis vi havde følgende:
​
* 19 :: nitten (eller hvis man vil være radikal: entini)
* 20 :: toti
* 21 :: totien
* 22 :: totito
* 23 :: totitre
* 30 :: treti
* 31 :: tretien
* 32 :: tretito
* 40 :: firti (sammendrag af fireti)
* 50 :: femti
* femtifire
* 60 :: seksti
* 70 :: syvti
* 77 :: syvtisyv
* 80 :: otti (sammendrag af otteti)
* 88 :: ottiotte
* 90 :: niti
Selvom det vil tage noget tilvænning, skifter jeg gerne til logiske talnavne, hvis det bliver en ting. “Femti-tre” lyder allerede bedre i mine øre end “tre-og-halvtreds”.
jeg føler at det er et ikke-problem det her, så jeg ville bare lige nævne at jeg synes det lyder vildt dumt når en nordmand siger “niti”
Altså i artiklen skriver de jo decideret vi ikke skal gøre som nordmændene og svenskerne. Det skal være konsistent hele vejen, så vidt jeg ved er der faktisk ikke et eneste sprog der kører 100 % den model de ønsker. Selv Japanerne som har et konsistent system, ender med at skifte nogle konsonanter og vokaler i deres udtalelse og i deres måde at stave tallene på. De bruger heldigvis også tal symboler og her har de dog også en udfordring, fordi de bruger unikke tegn for 10, 100, 1000 osv.
De siger heller ikke vi ikke kan beholde vores hverdagssprog, vi skal bare ændre vores sprog i matematikken. Ligesom man i matematik heller ikke plusser og minusser, der addere og subtrahere man, hvis vi skal bruge et mere hverdagsagtigt sprog så lægger man sammen og trækker fra. Det er symbolerne der hedder plus(+) og minus(-) ikke regnearterne.
Min bror er mat-lærer og han har brugt “svenskertal” alle de gange han har haft de små klasser, med stor succes.
Fint med mig. De danske tal tænker jeg ikke rigtigt over, men når jeg taler tysk, kan jeg virkelig mærke, hvor akavet og ulogisk det føles, at enerne kommer før tierne.
Lunkent indskud: vi burde få et talsystem der ligner Sveriges. Det giver nogenlunde mening i forhold til det danske.
Ehh. Af den linkede [forskningsartikel](https://static-curis.ku.dk/portal/files/379354166/EjersboMisfeldtCERME10_Proceedings_2017.pdf) kan jeg ikke finde nogle kvantitative resultater.
Derudover løber de jo ind i de sædvanlige faldgruber omkring _særligt_ dedikerede lærere, når man tester en ny metode. Fra Information:
> Matematiske tal gav bedre forståelse
> Vores projekt drejede sig om børnehaveklassen, 1. klasse og 2. klasse. Vi havde en stor gruppe elever og *nogle dygtige og dedikerede lærere** med. Da alle var blevet klædt på gennem kurser, møder og samtaler kunne projektet gå i gang. Forældrene blev orienteret, og projektet startede.
Derudover virker der også til at have været mere involvering end normalt. Derudover er det nævnt i forskningsartiklen, at den oprindelige skole var Husum Skole som i forvejen klarer sig en smule bedre til [eksamener](https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Institutions/101017.aspx) end landsgennemsnittet.
Sikke noget fis – der er en million andre ting der spiller ind. Hvis det var afgørende ville børn i Afrika være bedre end danske børn
Vorherre fucking bevares… Det er også svært at lære dansk, sjovt nok har vi gjort det i hundredevis af år. Regning og matematik har sjovt nok også virket lidt tid, men børn bliver ikke kun ringere til tal, de bliver ringere generelt. Pædagogik har nok aldrig været så belyst som nu, så hvor er det, den knække?
Og først her begynder den rigtige rambler: Bruger man tiden i uddannelsesinstitutioner på lort? Er der ikke nok lærere – herunder: har de tid nok, er de gode nok, brækker Uddannelsesministeriet dårlige koncepter ned som skal implementeres (og hvor kommer det egentligt fra)… Osv.
Eller er det andre eksterne ting, er de blevet sindssyge af SOME, er al den her elendighed med trivsel osv. skyld i indlæringsproblemer?
Skål
Hvordan klarer franske børn det?
De har også et ret smadret talsystem.
Hvis man gerne vil være god til at løfte. Løfter man så de tunge vægte eller de lette?
Tja, og sådan er det. Ja, vores talsystem er anderledes end andres, men for at citere end politiker jeg virkelig ikke kan lide *”Lev med det”.*
Logikken går ud over talnavnene til grammatik, geometri, fysik og kemi. Simpelt hverdagssprog ville hjælpe en del.
Det er sgu’ da overhovedet ikke svært at forstå danske tal! – Hold nu bare op. 10, 20, 30 og 40 er superlette. Så er der bare 50, 60, 70, 80 og 90 man skal lære udenad. 5 tal! – Hvis det er svært, så er alt vist svært. Men Ok, hvis danske forældre nu om dage ikke har tid til at lære deres unger ti-tabellen så er det selvfølgelig op ad bakke. Måske skrue lidt ned for deres egen me-time på mobilen.
Er det her underbygget af nogen form for empirisk evidens, eller er det blot skribentens holdninger? Jeg spørger fordi tyskerne har samme system (“ein-und-zwanzig”), og tyskerne er vel ikke ligefrem bagud på talforståelse? Det kan sagtens tænkes at danske børn er bagud, men hvorfor skulle det dog skyldes talnavnene?
Kunne vi så ikke få en 10 km mil og nu vi er igang 100 minutter på en time og 100 sekunder på et minut.