Danmark har øget kulfyringen med næsten 50 procent. Årsagen er ingen vind, mangel på vandkraft i Norge og en høj gaspris. Måske vi burde genoverveje atomkraft?

34 comments
  1. Som kæmpe fan af atomkraft syntes jeg det en skam vi som mennesker ikke er mere åbne… Der er self rest produkt men teknisk set ren energi og ved supervision sikkert. Det helt klart fordi den tidligere generationer ikke var nær så uddannet/informeret. Men ja tak til grøn energi og lav kæmpe dusør til det dem der kan afskaffe genbruge nedbryde rest affaldet !!!

  2. Folk er blevet skræmte med historierne om chernobyl og Fukushima og tror nu at det er alt hvad atomkraft er, selv om disse to tilfælde er meget uheldige og sjældent forekommende.

    Der er også nye metoder der er mere sikre nu fx. Saltvandsreaktore, vi har endda et dansk firma der arbejder på den type.

    Men jeg tror sgu største delen af befolkningen der atomkraft som en tikkende bombe

  3. Dan Jørgensen sidder og hamrer i gulvet med tårer i øjnene over den slags her.

    En anden ting vi burde overveje, helt seriøst i den her sammenhæng er om vi skulle gå mod flere tiltag, der sænker vores afhængighed af russisk gas, især når landet er på nippet til at gå i krig, og det er den samme sang hver gang der er vinter – Putin viser tænder, borgerne fryser, og så tager han et lille stykke af østeuropa og lukker for gassen hvis Europa siger noget som helst til det.

  4. “Men vi har jo ikke tid til at vente på atomkraft!”

    Hvordan er det, regnskabet omkring biomasse er?

    Mit indtryk er, at det handler om antallet af træer (evt. samme art), så en lille kvist, der stikker op af jorden er det samme som et 30 m højt træ med en halv meter tyk stamme. Det tager jo så 80 år eller noget i den stil, før det regnskab passer, men det kan vi åbenbart godt vente på. Så må vi i øvrigt huske at lade træerne gro helt op og ikke bruge dem til biomasse igen om 30 år allerede.

    Jeg håber egentlig, at jeg tager fejl her…

  5. Ingen grund til ikke at have atomkræft. Et kraftværk kan lave lige så meget energi som en vindmøllepark på størrelse med Jylland

  6. Da vi i sagens natur ikke kan ændre på fortiden og trække reaktorer og dertilhørende infrastruktur ud af ingenting, så bliver spørgsmålet vel, om atomkraft giver mening i en dansk kontekst, og hvis man “først” begyndte at stable projektet på benene i de kommende år? Hvad ville være en realistisk tidshorisont og omkostning ved, at Danmark skulle bygge atomkraftværker?

    Edit: Jeg bliver skudt meget i skoene i kommentarerne. Min pointe var meget simpelt, at selvom atomkraft givetvis giver god mening og er nødvendigt i en EU- eller global kontekst, så er det samme vel ikke nødvendigvis sandt for Danmark. Jeg støtter hverken klimaøer eller at vi slet intet gør, men atomkraft bare fordi eller fordi reddit synes det mega cool er heller ikke vejen frem. Jeg spurgte simpelt bare ind til tidshorisont, omkostning og evt. på bekostning af hvilke andre muligheder?

  7. Nu må i simpelthen stoppe med de her fuldstændigt ensidige posts der åbenbart får lovt at blive trods ændrede overskrifter?

    Atomkraft er hverken rentabelt eller fremtidssikret siden i hvert fald 2010, bla. i Tyskland:

    [https://news.ycombinator.com/item?id=29798834](https://news.ycombinator.com/item?id=29798834)

    Jeg har ikke set værre omgang brigading på r/denmark på noget tidspunkt, altid med rigtig mange *”YEAH Atomkraft”* indlæg lige efter de bliver postet – nu må det sku stoppe, især nå kilderne er fuldstændigt ensidige og slet ikke har fulgt med hverken teknisk eller økonomisk konsensus.

    Den der “Vi burde have haft atomkraft” var en rennæsance der var oppe for 10 år siden, inden økonomi solidt stoppede den igen – her snakker jeg i tekniske og miljø interesserede sammenhænge.

    Jeg og langt de fleste er ikke “Imod atomkraft” som sådan – men økonomi og teknisk udvikling har simpelthen overhalet pro-perspektiverne, også hos dem der var overbevist for lidt siden.

    Det betyder ikke at vi i mine øjne burde hælde en masse penge i udvikling og forskning, men konsensus er simpelthen ikke så ensidigt som de her posts gør det til.

  8. Måske? Hold nu kæft, enhver ved at hvis vi skal overleve og tildels jorden, er atomkraft den sidste mulighed vi har. Det er kun mennesker med hovedet i jorden, der ikke kan fattet dette

  9. Det vil i hvert fald være historisk dårlig koordination, hvis vi åbner atomkraftværker lige efter Tyskland har lukket dem. Kunne vi ikke lige have talt sammen med vores naboland om det?

    Det giver INGEN mening at lukke atomkraft før kul. Men det giver heller ikke nødvendigvis økonomisk mening at bygge nye atomkraftværker.

  10. Lige akkurat Danmark er dog vist ret godt placeret til vind (bedst i Europa efter Skotland tror jeg?) og vi har nationale interesser i at støtte vores lokale vindmølle industri så jeg tænker ikke at et lille land som Danmark bør ligge alle vores æg i en stor reaktor som vi først skulle til at lære at regulere etc (men mindre reaktorer lyder spændende).

    Nu har vi jo den der energi ø som vi er ved at bygge. Den burde vi fokusere på med nogle spændende idéer omkring energi opbevaring med hydrogen så vidt jeg husker.

    Atomkraft tænker jeg ville have været bedre for større lande der bedre kan skalere det. Tyskland..

  11. Hvad politikerne ikke forstår, er at vind og solkraft alene, kan aldrig fremtidssikre os for den mængde af energi vi skal kunne levere op imod 2050. Globalt set. Og hvis vi skal have nogen chance for at følge med udbud, efterspørgsel og priser, så skal vi investere i atomkraft eller lignende teknologiske energi-værker. Sol og vind er bare politisk spin som også kræver fossile brændstoffer at bygge og vedligeholde, og det vil ikke kunne holde os kørende på den lange bane

  12. >Det bliver sandsynligvis det sidste år i dansk historie at kulforbruget stiger. Senere i år lukkes der for kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket. I 2023 er det Esbjergværkets tur, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 vinker farvel til kullet.

    Fra artiklen. En artikel der ikke selv forslår atomkraft, det er noget /u/Canis22 selv står for uden argumentation for hvorfor det ville være en god ide i denne sammenhæng… Det virker jo til at være et problem hvor en løsning er ved at blive implementeret.

  13. Det giver ikke mening at bygge nyt nu, det løb kørte i 80’erne, der er ikke brændstof til særlig lang tid nu. Vi burde i stedet snakke med Tyskland om hvorvidt vi kan overtage de værker de vil lukke. Det er sgu det mest klimavenlige.

  14. Staten får penge for at udbyde områder til vindkraft. Vindkraft bliver så billigt at lagring kan betale sig om få år.

    Omvendt lukker Vattenfall eksisterende kernekraftværker i Sverige fordi de ikke kan konkurrere med vedvarende energi alene på driftsomkostningerne. Ny atomkraft i Danmark vil være en gigantisk underskudsforretning.

    Ringhals har over 1000 ansatte teknikere og ingeniører. Hvor får vi den arbejdskraft fra? Atomkraft i Danmark er et fatamorgana.

  15. Det skal også lige nævnes at den stigning får det kun op på 10%, og det er i Jylland. I Sjælland er det kun 5% strøm der kommer fra kul. Vi får stadigt 42% fra vind, 12% fra biomasse, og 3% fra solceller. De resterende bliver importeret fra Sverige (38% vind, 28% atom, 25% hydro).

    Og nej, det er ikke fordi der er “ingen vind”. Kilden på det er ejeren af et kulkraftværk og det er forresten en myte at vindenergien svinger. Ude på havet er vinden stort set stabil.

    Staten er lidt langsom, og covid har ført til forsinkelser, men ved 2030-2033 er Danmark’s forbrug dækket af 100% grøn el produceret i Danmark.

    Alle her elsker atomkraft, som om at hvis vi vedtog det ved lov så kunne vi bygge et på et par år. Vi har ingen erfaring med det I danmark. Det ville koste milliarder og tage 20+ år før det kan køre. Hvad er jeres plan at vi skal gøre mens vi venter? Blive ved med at brænde kul? Stoppe med at bygge vindmøller?

  16. Det var godt nok hurtigt r/Denmark havde brug for at have den her diskussion igen………

    Kan vi ikke holde det til at snakke om det én gang i kvartalet?

  17. Hvis brændstoffet i en reaktor holder i ca. 6 år så lyder det da ikke som en helt dum reserve at have hvis vinden nu lægger sig?

  18. Nu har vi så hørt på hele den der “*men det tager for lang tid at få atomkraft op at køre, det er alt for sent når det endelig kommer i gang*” propaganda i mange årtier. Hvis folk bare havde ignoreret kul-/gas-/olie-industriens nyttige idioter for årtier siden, så var vi jo uden dette problem nu.

    Atomkraft er det reneste og sikreste energi vi har adgang til, så medmindre vi lige får sat gang i den dyson sphere inden for de næste par måneder, så er det vores bedste mulighed.

  19. Här i Sverige börjar fler och fler idioter fatta att det inte räcker med vind och sol. Varför inte i Danmark också?

Leave a Reply