Arkæologer finder Danmarks ældste runer på Fyn

by bbuullll33rr

2 comments
  1. Det er sgu en lidt elendig underrubrik DR kører med:

    > Fundet består af en 2000 år gammel kniv med runeindskrift, som er 800 år ældre end runerne på Jellingestenene.

    Ja, kniven har 2000 år på bagen og ja, indskiften *er* 800 år ældre end runerne på de der to dumme sten ovre i Jelling.

    … Men underrubrikken får det til at lyde som om, at det er helt vildt sindssygt at vi har runeindskrifter allerede omkring Kristi fødsel. Det er det altså ikke. Inden dette fund kendte vi allerede til [Vimosekammen](https://natmus.dk/typo3temp/assets/images/csm_kam_293430bc4c_2c6c3b3032.png) – som sjovt nok også stammer fra Fyn.

    Endnu værre bliver det når artiklen rent faktisk forholder sig til Vimosefundet men neglicerer kammens datering. Læseren har absolut nul forudsætninger for, at kende til hverken Vimosefundet eller dateringen af fundet.

    > Kun én gang tidligere er der fundet runer med samme datering som ”Lille Sværd”. Det var tilbage i 1865, hvor man i Vimosen vest for Odense fandt en lille kam af ben med indskriften harja.

    Kammen, som er udsmykket med indskriften: “Harja” og som skulle være et mandsnavn (kammens ejer måske?), er dateret til 150 e.Kr. og er fundet som part af et større [våbenofferfund](https://denstoredanske.lex.dk/Vimosefundet) (der også inkluderer en nærmest komplet ringbrynje) som blev udgravet engang i sidste halvdel af 1800-tallet.

    Så selvom det er sensationelt at vi nu har, hvad der tyder på at være, den ældste kendte runeindskrift fra Norden så har det altså kun rykket dateringen tilbage med omkring 150 år.

  2. Smed: Så mester nu er din kniv færdig. Skal du have den indgraveret? Jeg kan kalde den “Besejren”, “Den trofaste” eller vi kan navngive den efter din slægt?

    Viking: Lille sværd.

    Smed: A-hva-for noget? Det kan du da ikke mene, det er jo bare en kniv, det giver da ingen mening at kalde de-

    Viking: Lille. Sværd.

Leave a Reply