Vi har herhjemme netop set først afsnit i serien Tragedien i Tjæreborg fra TV2. Man kan læse lidt om sagen på [dette link](https://nyheder.tv2.dk/2024-01-21-vidner-saa-mindst-20-slag-med-staven-da-anholdelse-i-villakvarter-fik-en-doedelig-udgang).

Der er allerede lagt en tråd op med link til artiklen, men jeg kunne egentlig godt tænke mig en lidt mere generel diskussion om borgeres retssikkerhed i Danmark.

Vi har jo blandt andet Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der dog ifølge [denne artikel](https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmarks-politiklagemyndighed-rangerer-bag-graekenland-og-kroatien-i-nyt-studie-om-uafhaengighed/) rangerer ret lavt på uafhængighed.

Som naiv dansker ser jeg ofte positivt på vores samfund og de principper det kører efter. Jeg bliver dog meget bekymret, når jeg læser om sager som dem fra Tjæreborg, og i øvrigt sagerne fra Vejle, der blev skrevet om i 2023.

Hvad tænker I? Sejler retssikkerheden i Danmark?
Hvis ja: Kan vi gøre noget ved det? Foreninger? Lobbyarbejde? Mediepres på politikere?

Eller er det en tabt kamp?

by kinakaaldk

18 comments
  1. Nu er jeg en helt almindelig grisefarvet mand uden psykiske lidelser, så jeg frygter ikke for min egen retssikkerhed. Men hvis de 2 ting var anderledes, var jeg nok knap så overbevist …

    Sad but true.

  2. Jeg er nok alt andet end nervøs for min retssikkerhed. Jeg har set og hørt rigeligt om hvor meget du kan gøre som borger, uden skyggen af konsekvenser. Selv voldsom adfærd der får andre dræbt har en god chance for ikke engang at sende dig i fængsel, og svindel er åbenbart også helt okay…

    Politisagerne er en ting, men det er kun en del af vores retssikkerhed. Politiet kan ikke dømme dig. De kan reelt ikke gøre ret meget, hvis domstolene er uenige.

  3. Jeg kunne godt tænke mig en ny Grundlov, der giver os en meget tiltrængt fire-deling af magten: Udøvende, Lovgivende, Dømmende og Auditerende.

    Monokulturen i det offentlige danmark er forlængst kørt helt af sporet, for de fleste borgere i dette land er “rettigheder” som krænkes af staten noget man lever med (alt andet kan bliver en smertelig affære).

    Det kan simpelthen ikke værre rigtigt at man kan bryde loven og bryde med retsstatsprincipper og slippe fra straf.

  4. Første skridt ville i min optik være, at få udskiftet DUP med en *egentlig* uafhængig uafhængig politiklagemyndighed

  5. Lidt tanker efter at have set første afsnit.

    1) politiet ringer jo ikke selv til medierne og fortæller alt. Den lokale politikommisær bliver ringet op dagligt og bliver spurgt til “hvad er der sket lokalt”, hvorefter nyhederne kommer til.

    2) hvis ergoterapeuten (med tvivlsomme venner tilsyneladende) er helt uskyldig – hvorfor så ikke bare køre videoovervågningen og vise, at hun ikke sparker eller lign.?

    3) fiskerne og dem der prøvede at komme ind til en privatfest hvor de ikke var velkommen. At han får peberspray der, virkede umiddelbart over stregen baseret på klippet. Men hvis de ikke har gidet at forlade stedet, så skal politiet jo bruge magt?

    4) nogle af tvivlsspørgsmålene omkring Lukasz er vel til at opklare. Fandt de stoffer i blodet, havde han skader fra stump vold i baghovedet som de påstår osv. Flere af tingene er jo til at opklare fra en skadesjournal og obduktionsrapporten når den er klar.

    Jeg har generelt selv ret stor tiltro til Dansk Politi og jeg har den oplevelse af, at hvis man opfører sig ordentligt, så sker der ikke en noget.

  6. Vi har haft borgerlige regeringer siden ca 2003 – så det er klart at samfundet drejer mod den fascistiske side.

    Dette medfører jo blandt andet den blinde dyrkelse af politiets uindskrænkede magtanvendelse som det borgerlige segment gang på gang giver udtryk for er den helt korrekte måde for politiet at håndtere deres opgaver…

    Man skal altid huske at den borgerlige fantasi om “lov og orden” kun gælder underklassen, der værsgo’ bare har at holde sig 100% indenfor lovens rammer – hvor de der er økonomisk mere “vigtige” har lidt friere ramer at udfolde sig i 😀

    EDIT: Det der med “uafhængighed” i danske klageinstanser er jo ikke bare DUP – tænk lidt over at P-selskaberne selv sidder i parkeringsklagenævnet der i øvrigt er en forening og ikke en offentlig myndighed 😀

  7. Hvis man ikke tænker retsikkerheden sejler. så har man ikke fulgt godt nok med.

    Generelt er systemet bundråddent, og problemet er at hvis du siger fra, er du ikke længere en del af den “Blå klub” .
    Så det er selvforstærkende, da der er skabt en sammenholds følelse i politiet, hvor man står sammen lige meget hvordan man opfører sig.
    Og hvis man “Stikker” nogen, er der kæmpe konsekvenser for dig, selv fra ledelsen.

    Så som en anden skriver, kan man starte med at DUP blive faktisk uafhængig. også skal premisen om at der er et større personligt ansvar skærpes overfor betjentene i forbindelse med at de har et voldsmonopol. så første gang man beviseligt ikke har kunnet styre sit erhverv. skulle det være en advarsel med hjemsendelse og anden gang direkte fyring.

    Så kan man sige “Det kan du ikke regne med, betjente er mennesker og de får ikke nok løn” .
    Jeg mener betjente skal havde højere løn, men jeg mener også de skal holdes til en standard der er over almindelige mennesker.

  8. Jeg er jævnt skeptisk overfor DUP.

    Har ikke set serien, men:
    Hvis en mand lægger helt stille på jorden (muligvis i håndjern) omringet af flere betjente, i hvilken verden er det så okay at banke ham sønder og sammen så det ligner, han har været ude for en trafikulykke?!
    Kunne alle de politimænd ikke have pacificeret ham ved bare at holde ham ned eller lægge sig på ham? Eller er det kun grov vold, der virker for (nogle) betjente?

    Har tænkt og tænkt og kan absolut ikke finde én eneste god forklaring.

    Der må hjertens gerne komme nogle egentlige uafhængige som efterforsker de sager, tak.

  9. Politiet er Danmarks største bande. Og de eneste, der kan ændre på det (politikere og herunder justitsministeriet) er for glade for politiet til at slå ned på problemerne med magtmisbrug.

    Tvært imod vil flere politikere gerne give politiet flere rettigheder (der fratager borgerne friheder og rettigheder)

  10. Man kan hurtigt føle at Retssikkerheden i Danmark går den forkerte vej, og på mange måder synes jeg også den gør (kriminsæiseringen af gymnasie elever der vil ryge cannabis efter skole, øgede beføjelser til politiet mht skærpede straf zoner, deres mulighed for at lukke Forenings klubhus osv…)

    Men kigger man ud i verden så kan man også se at det er så ekstremt meget værre…

  11. 1. Start med at den her slags sager kunne komme i By/Land/Højeste ret. Hvorfor kan de ikke ankes til en domstol? Det er jo helt sort at den udøvende magt, skal kontrolleres af den udøvende magt. Det skal selvfølgelig for en åben ret, som alle andre sager. Gerne også med domsmænd.
    2. Body-cams på alle betjente der kører patrulje. Det samme hvis der er andre store aktioner som fodboldkampe, festival, demonstrationer osv.

  12. Selvom vi er rigtig heldige i Danmark og har FORHOLDSVIS lidt korruption, så synes jeg, at der dukker flere og flere små korruptions-sprækker og tystys sager op for tiden.

    Ved ikke om der er belæg for det, eller jeg bare er blevet mere paranoid??

    Ville elske hvis der var et parti, som fokuserede fuldt ud, på at sikre retssikkerhed og mindske muligheden for korruption.

  13. Kom nu i gang med de der bodycams, mange betjente der kører patrulje kan jo alligevel ikke huske hvad der er sket de 2 år tidligere i en bagatel anholdelse når de endelig kommer ind i retten og skal vidne. Så læser de bare op fra rapporten alligevel, hvorfor ikke bare få de bodycams installeret og gøre politiets arbejde nemmere.

  14. >Sejler retssikkerheden i Danmark?

    Ja, det gør den.
    Har da selv set og oplevet betjente som dækker for kamera’er og stiller sig i vejen for ulovlige visitationer og bare generelt opfører sig som bøller.
    Det største problem er dog at danskerne er alt for autoritet’s tro, så de tror reallet set ikke på historierne før at de selv oplever dem.

  15. For mig at se sejler retssikkerheden. Der kan gøres astronomiske forbedringer med 2 trin:

    1 – Krav om bodycams på politiet, som skal optage ved kontakt med borgere. Hvis en betjent beskyldes for at lave noget lort, har vi evidens for om de har gjort det. De skyldige fanges letter, de udskyldige renses lettere. Hvis deres bodycam ikke har været tændt, har deres kollegas måske og ellers har de brudt en regel.

    2 – Rerformer politiklagemyndigheden – faktisk bare brænd lortet ned og lav noget der virker. DUP er ikke uaghængig. Og så ville den nye, faktisk uafhængige, instans kunne bruge video fra politiets bodycams til at nå frem til en konklusion.

  16. Jeg forstår ikke hvorfor vi overhovedet har en DUP. Hvad skal vi med den? Det er et inhabilt system med ekstrem stor magt.

    DUP’en er polities juridiske skjold der konsekvent tillader at politiet opfører sig som bøller i en klasse der er ulovligt. Jeg forstår ikke hvad polities interesse er i at miste befolkningens opbakning. Men de gør et super godt arbejde for konsekvent at blive buhet ud.

  17. DUP er ren korruption. Alle ved det, ingen gør noget.

Leave a Reply