mobbekultur i Folkekirken

23 comments

1. Det lyder som en Føtex jeg engang havde et fritidsjob i.

2. Min fars kone har været kordegn i flere kirker på Kalundborg egnen, og har altid brokket sig over ledelsen i kirker, knive i ryggen osv. Hun er så uden tvivl selv det ondeste menneske jeg til dato har mødt, narcissistisk to the core og med en massiv personligheds-brist, så måske at kigge indad ville gavne. Generelt nogle underlige mennesker der arbejder i det miljø

3. Er da bedre end andre kirker, hvor de piller ved småbørn

4. Jeg tror gerne det er meget individuelt fra kirke til kirke. Jeg har haft stor glæde af en lille lokal folkekirke igennem min barndom. Jeg er ikke ligefrem kristen, men de gjorde i hvert fald et godt arbejde dengang. Som udefrakommende blev man taget sig godt af. Jeg var næppe kommet helskindet igennem min ungdom uden deres hjælp. Betaler stadig kirkeskat af samme årsag, selv hvis jeg ikke tror på deres gud.

   Jeg må dog samtidig sige at jeg gerne tror på at mobbere, folk der aldrig helt blev voksne, har en lidt større overvægt i religiøse grupper, end de mere corporate job.

   Det her virker dog også som en ret trist fakta:

   >Arbejdstilsynets nationale overvågning af lønmodtageres arbejdsforhold viste i 2023, at det tilsvarende tal var ni procent på det danske arbejdsmarked.

   9% er en ret stor gruppe…. Det giver mig lidt lyst til at høre hvad mobbeprocenten er i de forskellige brancher.

5. Min gode ven arbejdede med/i flere kirker. Hun stod for nogle programmer og projekter som dækkede et sogn. Hun gik ned med stress af flere omgange. Alle var inkompetente, gamle, indspiste, sexistiske røvhuller.

   Seriøst den værste arbejdsplads jeg har hørt om fra nogen jeg kender.

6. Jeg arbejdede 7 år i folkekirken og var rundt i rigtig mange sogne. Jeg havde også fornøjelsen af at kende den eneste erhvervspsykolog, der dengang (cirka 2013/14) havde forsøgt at lave en undersøgelse af arbejdsmiljøet i folkekirken.

   Han havde undersøgt et provsti nær ved Herning, hvor han havde undersøgt cirka 20 sogne i provstiet. Alle undtagen ét sogn viste massive samarbejdsproblemer. I det sidste sogn var samarbejdet brudt helt sammen, så sognet ikke kunne deltage i undersøgelsen.

   Jeg mødte rigtig mange kordegne og sognemedhjælpere, der synligt var kørt fuldstændig ned og bare sad og dukkede hovedet. De arbejdede i et rum, hvor der ofte ikke var en klar magtstruktur, hvor menighedsrådene kunne opføre sig meget perfidt, og hvor der tit manglede klare mål for deres arbejde.

   Her er min erfaring fra mine 7 år, som jeg efterfølgende har kunnet reflektere over, da jeg senere har arbejdet i fagbevægelsen:

   – Man tager overhovedet ikke arbejdsmiljø seriøst. Der er en meget udbredt holdning til, at man bare skal tage sig sammen og være glad for, at man har et arbejde blandt stiftsråd, biskop og provster (i hvert fald dem, jeg havde kontakt til). Man handler kun, når en sag eksploderer i pressen, men man har ingen effektive mekanismer til at håndterer konflikter på grund af de næste punkter.

   – Folkekirken er administrativt opbygget med sognene i bunden, provstier ovenover og stifter i toppen (og så ministeriet allerøverst). Det er dog oftest mest en økonomisk struktur og har ikke ret stor betydning for, hvordan man arbejder med arbejdsmiljø, ledelse og lignende. Biskoppen er uddannet teolog og læner sig op af sin stiftsadministration, der oftest består af jurister. De ved ofte ingenting om (og interesserer sig heller ikke for) ledelse og arbejdsmiljø.

   – I nogle sogne har man en daglig leder – typisk en præst, der driver en form for ledelse. I de fleste sogne har man ingen daglig leder, og ledelsen er derfor usynlig. Det samme gælder i alle folkekirkens forskellige udvalg og råd, hvor man officielt praler med, at man har en flad struktur, men i realiteten har man en usynlig ledelse, der opererer skjult gennem bagtalelse og konspirering. Hvis man bevidst eller ubevidst får gjort de forkerte mennesker sure, kan det have katastrofale konsekvenser for din karriere, for du kan ende med aldrig at kunne få en spændende stilling eller få penge til dine projekter. Det er en struktur, der fuldkommen lægger op til massiv mobning og bagtalelse.

   – Hvis man vil have en god stilling, så skal man kende de rigtige mennesker, for ellers får man den ikke. Det samme gælder økonomisk støtte til forskellige projekter.Jeg deltog på flere stiftsrådsmøder i Aarhus, hvor biskoppen – uformelt men helt reelt – bestemte, hvem der kunne få støtte til projekter, og hvem der ikke kunne, og han afgjorde det tilsyneladende ud fra, om han kunne lide personerne.

   – Mange menighedsråd er enormt inkompetente. De består ofte af mennesker over 60, der ikke har nogen erfaring, som gør, at de burde kunne lede noget som helst. Men da man blot behøver at stille op for at blive valgt ind i de fleste menighedsråd, er der mange mennesker, der får udlevet et urealiseret ønske om magt ved at sidde i et menighedsråd. Jeg kan ikke understrege nok, hvor inkompetente mange af de menighedsråd, jeg kendte til, var. Det var hårrejsende.

   – Præster er højtuddannede mennesker, der ikke har nogen uddannelse i meget af det, de arbejder med i deres dagligdag. De har et meget stort kendskab til teologien, men de har intet kendskab til personaleledelse, projektstyring og kommunikation/marketing. Det betyder, at de højst uddannede personer, der sidder i sognene (typisk præsten) reelt er uuddannet i det, personen sidder og arbejder med meget af tiden.

   – Fordi menighedsrådene heller ikke ved noget om kommunikation eller marketing, ved de heller ikke, hvad de skal stille op for at gøre deres kirke mere attraktiv. De ansætter normalt en sognemedhjælper til at f.eks.hjælpe med at lave spaghettigudstjeneste eller lignende. De har ingen opsatte mål for deres arbejde og ved ikke, hvilken retning de skal.

   ​

   Nå, det blev til et større rant. Hvis du er nysgerrig efter, hvorfor folkekirken er elendig – både som arbejdsplads og som kirke, så spørg løs.

7. Folkekirken, ja. Desværre findes det også i mange andre trosfællesskaber, ikke kun i kristne, er der mobning og gruppepres. Institutionaliserede religioner har det, det ligger i deres DNA.

8. Min mor sidder i menighedsråd. Hun og de fleste andre i det råd burde aldrig have et ord over andre medarbejdere. Hun er hamrende inkompetent og har nada ledelseserfaring eller erfaring med at arbejde i en tilsvarende stilling. Der gælder det samme for resten af de resterende medlemmer.

9. Det er Guds vilje

10. > Og der er ikke en CEO der kan sætte foden ned og sige at nu skal folk opføre sig ordentligt.

    Den mest elegante måde jeg nogensinde har hørt budskabet: “Gud findes ikke i virkeligeheden” på.

11. Mobning fik Jesus barnet til at græde 😂

12. Jeg kender kun til Folkekirken udefra, men jeg har al og til undret mig over det, jeg har hørt. Første gang jeg stødte på fænomenet var, da jeg var på besøg hos en studiekammerat og hendes forældre. Stedmoren sad i menighedsrådet og fortalte, at de bestemt kun ville ansætte en præst som havde en ægtefælle af det modsatte køn og som havde børn – og her gik jeg og troede at jobbet ville gå til den bedste kandidat og at der ikke bliver diskrimineret mod enlige og minoriteter. Nogle år senere var der en sag med en kirke, hvor præsten ikke ville gifte mennesker som var fraskilte – som også er en mærkelig ukristelig tanke – og nu hvor mange ægteskaber går itu. Så er der tanken at Folkekirken indtil for nylig havde lov og ret til at fravælge kvindelige kandidater til præsteembeder – igen en ganske ukristelig handling og ganske diskriminerende.

13. >Og der er ikke en CEO der kan sætte foden ned og sige at nu skal folk opføre sig ordentligt.

    Jeg troede, at præster var forpligtet til at tro på en gud, der sagde, at folk skal opføre sig ordentligt, eller også sætter den foden ned.

14. Jeg er relativt ny i jobbet som kirke- og kulturmedarbejder. Men jeg vænner mig nok aldrig til at have menighedsrådet som chef. Jeg beder dem om penge til nogle digitale løsninger, men de er for gamle til at kunne se fornuften i den investering. De vil til gengæld gerne bruge penge på mega dyre gulvløbere. Kirken har allerede nogle, men dem de har kig på, synes de er pænere. Nogle gange lader de lige en kommentar falde om præstens frisure eller ligende, hvilket jeg slet ikke mener, at de skal blande sig i. Heldigvis er præsterne, kordegnen og kirketjenerne dejlige kollegaer.

15. Hvis gud eksisterede ville hun glo på os og ryste på hovedet. Måske endda trykke på delete og starte forfra.

16. Det er en folkekirke for et folk der har vendt gud rykken.
    Det er imponerende at det overhovedet stadig fungere bare lidt.

17. Herrens veje er uransagelige.

18. Religiøse mennesker.

    Dit problem står i første sætning.

19. > Og de enkelte kirker er ensomme øer hvor meget forskellige folk med meget forskellige baggrunde uddannelsesmæssigt, religiøst og med totalt rodet ledelsesstruktur.

    Bare til venlig hjælp, jeg kommer selv til at gøre det samme ind i mellem 🙂

    Du fik startet på en sætning her, som aldrig blev færdig. “Hvor meget forskellige folk” … hvad? Hvad gør de?

20. Der er helt sikkert noget i folkekirkens struktur, som gør det svært at skabe et godt arbejdsmiljø. De to søjler (præster og ikke-præster) med hver sin ledelse, folkevalgt som personaleleder osv. måske fungerer systemet i små landsogne, men sjældent når der er 10-15 medarbejdere og en håndfuld præster som skal spille sammen.

    Jeg har selv været i menighedsråd og blev meget overrasket/chokeret over forholdene. Endte med at melde mig ud af folkekirken fordi jeg simpelthen ikke kunne stå på mål for det der foregik.

    Håber inderligt at folkekirken bliver moderniseret hvad ledelse angår 🙏🏻

21. Nogle af problemerne hænger sammen med hundredeårige konflikter mellem forskellige grupper i folkekirken som sidder i menighedsrådene og hader hinanden, hvilket spreder gift selv i de kirker, hvor der ikke er præster fra hver sin fraktion ansat, som også hader hinanden (men den slags kirker er der også en del af).

22. Jeg er kirketjener og kirkelig medarbejder. Hos os er kordegnen også daglig leder. Og det fungerer simpelthen så godt. Jeg er heldigvis på en arbejdsplads hvor alle gør sit til at alle trives. Selvfølgelig er der lidt gnidninger en gang imellem – men jeg oplever oprigtigt at de bliver talt om og løst på bedste vis. Ja det er en udfordring med menighedsråd som chef. Men jeg synes nu det fungerer

    Det er kommet bag på mig hvor meget ‘politik’ der kan være i hvem der gør og siger hvad. Men det handler mest om at ikke rigtigt gider have en holdning til om hynder skal være grønne eller røde fx

23. Statsfinansieret mobning er vel noget af det mest danske der findes hva’

    Spøg til side, måske man skulle privatisere det.

    Både for skatteydernes skyld, men sådan set også kirkerne

    Dem der vil formå at få det til at løbe rundt er dem der kan drive en forretning på det.

    Så kunne det blive interessant at komme i kirken lige pludselig