P1 Orientering og IDA: Ulovlig dataindsamling og salg af danske bilejeres persondata

Et indslag i P1 Orientering torsdag eftermiddag havde it-ekspert Kåre Løvgren fra fagforeningen IDA på telefonen for at tale om den fuldstændige vanvittige dataindsamling, samt salg af persondata fra bilfirmaer, og i særdeleshed Tesla.

I kan høre indlægget “Teslaejere udsat for omfattende overvågning” fra 55:49 inde i udsendelsen her: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-orientering/p1-orientering-2024/p1-orientering-11802410044

I indslaget berettede Kåre Løvgren bl.a.:

(1)

Om hvordan bilfirmaer indsamler unødvendigt data i strid med GDPR:

> Fra Hondas vejledning: “Personlig information, som relaterer til eller beskriver eller kan associeres med personen, og det inkluderes navn, underskrift, sygesikringsnummer, fysiske karakteristika, adresse, telefonnummer, nummeret på passet, nummeret på kørekortet, nummeret på forsikringspolicen, hvilken uddannelse man har, hvilket job man har, jobhistorie, bla, Bla, bla, bla, bla” det hele.

(2)

Angående forbundne smartphones i Tesla-biler:

> så går de ind og suger alt hvad de kan. Hvis man har en fitness app, så har de jo lige ens vægt, ens højde og ens hvilepuls, og hvad ved jeg. Og har man sygesikringsappen, så har de jo sygesikringsnummeret, osv. osv.

(3)

Omkring bilkøb:

> Man får en hel masse dokumenter stukket i hovedet. Virtuelt, selvfølgelig. På en skærm. I Toyotas tilfælde tror jeg det er 12 forskellige PDF’er man skal igennem. Og så skal man sige ja til det hele for overhovedet at kunne åbne sin bil. Så det er ikke jo ikke samtykke. Det er tvang. Du skal acceptere alle de her vilkår for overhovedet at kunne bruge din bil. Med det er ikke et informeret ja, og det er ikke et frivilligt ja.

Han påstår bilfirmaerne gør dette for at tjene penge, og at de sælger data til “data brokers”.

(4)

De kommer ind på at GDPR siger man kun må indsamle data hvis det har et formål. Kun Renault og Dacia tillader at man kan slette sine data.

> Det her det er pivulovligt, men de slipper afsted med det.

**Artikel på IDA’s hjemmeside**

På IDA’s hjemmeside kan man læse følgende relaterede artikel af Kåre Løvgreen:

Titel: “Tag bilen og bliv overvåget”

Første sætning: “Alle større bilmærker foretager i dag en ekstrem dataindsamling fra ejere af moderne biler. Det er dybt problematisk.”

Link: https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/tag-bilen-og-bliv-overvaaget

Arkivlink: https://web.archive.org/web/20240126233602/https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/tag-bilen-og-bliv-overvaaget

Disse citater er taget fra artiklen og tegner i samme grad et billede af hvor grelt det står til med moderne biler:

(5)

> Moderne biler er et mareridt, når det gælder privatlivets fred. De indsamler langt flere personlige data end nødvendigt og anvender dem til mange andre formål end at optimere og vedligeholde din bil.

> Udover navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse omfatter dataindsamlingen nemlig også mere intime data som billeder, kalenderoplysninger, samtaler, kontakter, sundhed og geografisk placering. Og for at det ikke skal være løgn, oplyser Nissan og Kia i deres brugerbetingelser, at de kan dele oplysninger om førerens »seksuelle aktiviteter«. Med andre ord skal du være parat til at dele dit privatliv, når du køber ny bil.

(6)

> Tesla, som er verdens største producent af elbiler, klarer sig dårligst af alle.

(7)

> Og advarslen fra Tesla til deres kunder er klar: Hvis de siger nej til dataindsamling, kan det påføre bilen »nedsat funktionalitet, alvorlig skade, eller den kan holde helt op med at virke«.

**Konklusion baseret på radioindslag og artiklen**

Hvad Kåre Løvgren har skrevet i artiklen på IDA’s hjemmeside, er meget sammenlignelig med hvad der blev sagt i programmet. Konklusionen er klar: Bilfirmaerne overtræder alle GDPR og man bliver som dansk bilkøber ladt i stikken uden chance for at sige nej til at få sine data solgt til højestbydende – også selvom det er “pivulovligt”. Hvis dette var sandt, så taler vi om en historisk stor skandale.

**Den originale undersøgelse**

Som IT-nørd og bilnørd med erfaring indenfor IT-sikkerhed, så er dette noget af det vildeste jeg nogensinde har set! På mit “scorecard of evil” ville dette være næsten lige så skandaløst, som da Volkswagen blev snuppet for at fuske med dieselpartikeludledning, hvilket har forårsaget et ukendt antal for tidligt døde mennesker – specielt blandt folk med asthma.

Jeg dykkede derfor ned i anklagerne. Første skridt var at finde den originale undersøgelse. Artiklen linker desværre ikke til denne, men det er med garanti denne artikel der menes: https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/articles/its-official-cars-are-the-worst-product-category-we-have-ever-reviewed-for-privacy/

Artiklen fremviser et meget dystert resultat efter at have gennemgået privatlivspolitikerne og en masse relateret materiale for 25 bilmærker. Efter at have læst forsiden af artiklen, så ser det umiddelbart ud til at Kåre Løvgren har ret. Jeg havde troet, at det blot ville være for Amerikanske bilkøbere (hvilket Kåre Løvgren har en bemærkning om i indslaget), men der bliver også henvist til Europæiske bilkøbere og GDPR.

**Gennemgang af de enkelte anklagepunkter**

Ved en nærmere gennemgang af undersøgelsen, og specielt metodikken fra undersøgelsen, viser der sig et andet billede for de danske bilkøbere. Undersøgelsen får desværre mudret billedet mellem os, som er beskyttet af GDPR, og folk som ikke er. I sektionerne nedenfor vil jeg forsøge at afklare de enkelte punkter (1) til (7) ovenfor med udgangspunkt i danskere, hvor bilmærkerne er underlagt GDPR.

**(1)**

Citatet fra P1 Orientering gengivet:

> Fra Hondas vejledning: “Personlig information, som relaterer til eller beskriver eller kan associeres med personen, og det inkluderes navn, underskrift, sygesikringsnummer, fysiske karakteristika, adresse, telefonnummer, nummeret på passet, nummeret på kørekortet, nummeret på forsikringspolicen, hvilken uddannelse man har, hvilket job man har, jobhistorie, bla, Bla, bla, bla, bla” det hele.

I originalartiklen https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/honda/ kan man læse følgende:

> Here’s a fun line we found in their privacy documentation: “Covered Information disclosed with Third Parties may include all or some of the following: Personal Identifiers; Audio electronic, visual, or similar information; Commercial Information; Geolocation Information; Personal information as described in Cal. Civ. Code § 1798.80(e).”

Som fortsætter:

> Wait, what the heck is Cal. Civ. Code § 1798.80(e)?!? Well, it’s a line in the state of California’s set of regulations that defines personal information as, “any information that identifies, relates to, describes, or is capable of being associated with, a particular individual, including, but not limited to, his or her name, signature, social security number, physical characteristics or description, address, telephone number, passport number, driver’s license or state identification card number, insurance policy number, education, employment, employment history, bank account number, credit card number, debit card number, or any other financial information, medical information, or health insurance information.”

Citatet fra Kåre Løvgren kommer altså ikke fra Honda, men fra lovgivningen I Californien! Her: https://casetext.com/statute/california-codes/california-civil-code/division-3-obligations/part-4-obligations-arising-from-particular-transactions/title-181-customer-records/section-179880-definitions

I Danmark gælder en helt anden privatlivspolitik for Honda. Denne kan læses her: https://www.honda.dk/cars/useful-links/privacy-policy.html

Denne side er forholdsvis kort, og I kan derfor let bekræfte følgende, som modstrider indslaget i P1 Orientering:

– Der indsamles kun relevant data (se sektionen “Hvilke personlige data vi indsamler”).

– Der forekommer en begrundelse for indsamling af det givne data (se “Hvorfor vi samler, bruger og opbevarer disse Personlige Data”)

– Levering af data til 3. part (Se “Overførsler til virksomheder, der leverer tjenesteydelser i henhold til kontrakt”). Her er den eneste suspekte virksomhed Google LLC hvor de nu godt måtte fortælle præcist hvilke persondata der bliver delt.

– Dine data bliver ikke solgt til data brokers.

På baggrund af denne information ser det ikke umiddelbart ud til at Honda forbryder sig mod GDPR. Jeg kunne godt tænke mig at det var lidt mere præcist når der tales om virksomheder under kontrakt, men det ser ikke ud til at der sælges persondata til børser.

**(2)**

Angående forbundne smartphones i Tesla-biler. Originalartikel: https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/tesla/

Citater fra P1 Orientering:

> så går de ind og suger alt hvad de kan. Hvis man har en fitness app, så har de jo lige ens vægt, ens højde og ens hvilepuls, og hvad ved jeg. Og har man sygesikringsappen, så har de jo sygesikringsnummeret, osv. osv.

Jeg antager der henvises til app’en “Sundhedskortet”: https://apps.apple.com/dk/app/sundhedskortet/id1553871328 hvor følgende data bliver “linket til dig” i beskrivelsen på app-storen:

> The following data may be collected and linked to your identity: Identifiers

Jeg antager at Kåre Løvgren påstår at Tesla-app’en kan få dit sygesikringsnummer hvis du har installeret app’en. Jeg har installeret app’en for at læse nærmere. Her står om modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysninger: “Vi overlader dine personoplysninger til Digitaliseringsstyrelsens databehandlere, der bistår med drift og vedligehold af vores it-systemer. Digitaliseringsstyrelsen overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS”. Hvis påstanden om at Tesla skulle kunne få disse oplysninger, så enten lyver Digitaliseringsstyrelsen, eller Tesla hacker sig ind i app’en og sælger dine data videre. Dette er alvorlige anklager. Intet i artiklen fra Mozilla Foundation, og ingen artikel tyder på, at dette er tilfældet. Jeg ved ikke hvor Kåre Løvgren har dette postulat fra.

**(3)**

Angående Toyota, hvor hovedartiklen findes her: https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/toyota/

> Man får en hel masse dokumenter stukket i hovedet. Virtuelt, selvfølgelig. På en skærm. I Toyotas tilfælde tror jeg det er 12 forskellige PDF’er man skal igennem. Og så skal man sige ja til det hele for overhovedet at kunne åbne sin bil. Så det er ikke jo ikke samtygge. Det er tvang. Du skal acceptere alle de her vilkår for overhovedet at kunne bruge din bil. Med det er ikke et informeret ja, og det er ikke et frivilligt ja.

Kåre Løvgreen husker korrekt. Det gør han egentligt hele tiden, så jeg ved ikke hvor tvivlen kommer fra. Tallet kommer fra forsiden af undersøgelsen: https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/articles/its-official-cars-are-the-worst-product-category-we-have-ever-reviewed-for-privacy/ hvor der står:

> Even though the car brands we researched each had several long-winded privacy policies (Toyota wins with 12), we couldn’t find confirmation that any of the brands meet our Minimum Security Standards.

Her hentydes til deres “North American Privacy Hub” ( privacy.toyota.com ):

> We also give Toyota some bonus points for having a North American Privacy Hub where consumers can more easily track down some of the many privacy policies Toyota has that covers their cars, apps, connected services, and more. But this outlines another gripe we have with Toyota. There are so many privacy policies, notices, statements, etc for all of their cars, connected services, apps, on-board cameras, and more. Tracking them down was quite the task.

Da Toyota har regionsblokkeret folk udenfor Nordamerika fra denne side, findes et arkivlink her: https://web.archive.org/web/20220730180815/https://privacy.toyota.com/ (Bemærk: ikke alle captures giver resultat)

For os i Danmark findes privatlivspolitikken for Toyota her: https://www.toyota.dk/legal/privatlivspolitik

Der er en del at læse, men hvis du har læst artiklen fra Mozilla Foundation, så er der noget, der ikke helt stemmer. De taler om en hel uoverskuelig mængde af dokumenter:

> Toyota slogan that applies here! “Imagine a world without limits”…on the number of privacy notices we expect people to read. Shoot, Toyota even admits in their EU privacy policy that their privacy policy landscape is quite complicated, “This Policy contains general rules and explanations. It is complemented with separate specific privacy notices relating to particular services, tools, applications, websites, portals, (online) sales promotions, marketing actions, sponsored social media platforms, etc. provided or operated by or on behalf of Toyota.” Your head is probably spinning now too.

Citatet kommer herfra: https://www.toyota-europe.com/legal/privacy-policy Dette er fra hjemmesiden for “Toyota Motor Europe NV/SA”, hvilket er et af selskaberne, som potentielt kan få adgang til persondata. Det er selvfølgelig interessant at gå på skattejagt efter hvad der skrives af denne type firmaer, men som bilkøber i Danmark er det denne privatlivspolitik, som gælder: https://www.toyota.dk/legal/privatlivspolitik Hvis Toyota svindler med at få datterselskaber til at sælge dine persondata, så skal det fremgå der. Sætninger, som denne fra The Mozilla Foundation:

> For one, they say they can share or sell your personal information to third parties for targeted advertising purposes.

Er altså ikke relevante for Danmark. Meget lidt af deres opskrivning er relevant for os. De laver opsummeringer nedenfor afstemningen “How creepy do you think this is?”, som jeg vil dykke ned i for at tydeliggøre denne yderst vigtige pointe:

**Privacy**

> We ding this product as it is selling or sharing your personal information with third parties

Dette henviser til den føromtalte amerikanske side. På den danske side fremgår det ikke at data sælges, og under vidergivelse af data er det begrænset til:

A) “Inden for vores organisation og brand”

B) “Eksterne samarbejdspartnere”: “Reklamebureauer og Annoncepartnere: for at hjælpe os med at gennemføre og analysere effekten af kampagner og salgsfremstød.”, Samarbejdspartnere hvis du har givet samtykke, og Toyotas/Lexus’ serviceudbydere.

C) “Andre tredjemænd:”: “når det er nødvendigt for at overholde lovgivningen eller beskytte Toyota/Lexus” og “i forbindelse med virksomhedstransaktioner”.

Jeg ser ikke umiddelbart noget urimeligt i deling med disse. Reklamebureauer og Annoncepartnere er irriterende, men ikke det store skræmmebillede, som ellers er tegnet op. IDA har en lignende liste: https://ida.dk/om-ida/databeskyttelse-og-behandling-af-personoplysninger-i-ida (Se beskrivelse under “Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer”)

> We ding this product as we cannot confirm that all users regardless of location can get their data deleted.

Hen hentydes til at der ikke eksplicit står, at retten til at få data slettet ikke omfatter folk udenfor GDPR, CCPA, o.l. Mozilla Foundation har ikke gjort sig umage og finde et modeksempel, så her er et: https://www.toyota.com.my/en/miscellaneous/toyota-privacy-policy.html I Malaysia står der ikke, at man kan rette henvendelse for at få sit data slettet. Igen er dette “ding” dog ikke relevant for os i EU.

> What is the company’s known track record of protecting users’ data?

> Bad

Her gives 3 eksempler:

1) https://www.darkreading.com/cloud-security/toyota-discloses-decade-long-data-leak-exposing-2-15m-customers-data Denne lækage omhandler japanske kunder, og artiklen citerer: “(We will) collaborate closely with the [Toyota corporation], thoroughly educate employees, work to prevent recurrence, introduce a system to audit the cloud settings, conduct a setting survey of the cloud environment, and continuously monitor the setting status. We will build a system.” Så det ser umiddelbart ud til at de lærte af fejlen og forsøger at forhindre, at det sker igen.

2) https://www.infosecurity-magazine.com/news/toyota-data-leak-customers/ Dette er en potentiel lækage grundet en nøgle, som blev offentliggjort på GitHub. Det vides ikke om danske kunder er berørte, og alle berørte kunder skulle være blevet kontaktet. Igen påstås det, at man har lært af fejlen: “Toyota said that upon discovery, it immediately took action to make the source code private, “and on September 17, we took measures such as changing the access key of the data server, and no secondary damage has been confirmed.”. Dette er en tåbelig fejl, som aldrig burde have foregået, og jeg giver derfor Mozilla Foundation medhold.

3) https://www.wired.com/story/hackers-can-clone-millions-of-toyota-hyundai-kia-keys/ Dette har intet med persondata at gøre. Det handler om hvordan dårlig sikkerhed i chippen DST80 kan udnyttes til at omgå startspærrer for at stjæle biler.

**Security**

> Does this product meet our Minimum Security Standards? Unknown

Her hentydes til, at Toyota påstår data krypteres, men at de ikke har svaret Mozilla Foundation om dette gælder data i bilerne og under transit. Her burde Toyota få fingeren ud og svare.

**AI**

> Is this AI untrustworthy? Can’t Determine

Her skal man gå til deres metodik for at se hvad de mener:

> When determining if a product receives a warning on this criteria we look at two major factors. (1) If we are able to determine if AI decisions demonstrate biases based on reporting from experts and trusted sources. (2) If we are able to determine if the AI behaves in some other way we consider unethical and/or untrustworthy based on reporting from experts and trusted sources.

Men hvad de giver en vurdering af her er:

> Toyota Safety Sense™ uses radars and cameras to offer Pre-Collision System with Pedestrian Detection, Lane Tracing Assist, Road Sign Assist, etc. These features are enabled by numerous cameras, sensors and radars on the car.

Her taler vi om at kunstig intelligens er blevet trænet til at genkende trafikale objekter (Se https://mag.toyota.co.uk/history-toyota-safety-sense/ ). Når man taler om etik for kunstig intelligens, så skal vi en del højere op på skalaen for selvkørende biler før dette bliver relevant, så Mozilla Foundation bør nok genoverveje deres vurdering og om dette har relevans.

> Is the company transparent about how the AI works? Can’t Determine

Her kan jeg hjælpe Mozilla Foundation ved at give samme link igen: https://mag.toyota.co.uk/history-toyota-safety-sense/

Der er altså tale om relativt simpelt brug af kunstig intelligens, og eksperterne hos Mozilla Foundation burde klare dette spørgsmål bedre end “Can’t Determine”.

> Does the user have control over the AI features? Can’t Determine

Igen kræver det ikke meget research at finde frem til at alle features i “Toyota Safety Sense™” kan slås fra, og brugeren derfor har kontrol over disse features.

**(4)**

Det påstås i artiklen på IDA at kun Renault og Dacia tillader at man kan slette sine data:

> Ifølge Mozilla deler 84 procent af bilmærkerne dine oplysninger med tredjeparter, mens 74 procent oplyser, at de kan sælge data videre. Kun Renault og Dacia oplyser, at bilejeren kan få data slettet.

Som set ovenfor, så er dette helt forkert når man tager udgangspunkt i Danmark, hvor bilfirmaerne underlægges GDPR. Ligeledes oplyser færre bilmærker at de sælger data videre (se f.eks. Toyota ovenfor). Jeg har endnu ikke fundet noget bilfirma i Danmark, som sælger persondata.

**(5)**

> Moderne biler er et mareridt, når det gælder privatlivets fred. De indsamler langt flere personlige data end nødvendigt og anvender dem til mange andre formål end at optimere og vedligeholde din bil.

> Udover navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse omfatter dataindsamlingen nemlig også mere intime data som billeder, kalenderoplysninger, samtaler, kontakter, sundhed og geografisk placering. Og for at det ikke skal være løgn, oplyser Nissan og Kia i deres brugerbetingelser, at de kan dele oplysninger om førerens »seksuelle aktiviteter«. Med andre ord skal du være parat til at dele dit privatliv, når du køber ny bil.

Her er information vedrørende persondata fra Nissan: https://www.nissan.dk/gdpr.html

Og for Kia: https://www.kia.com/dk/data-beskyttelse/

Hvis man kan se bort fra Nissans tastefejl i ordet “Hvordan”, så står der ikke noget om seksuelle aktiviteter. Alle disse skræmmeeksempler kommer fra de amerikanske sider, og har ikke relevans for danskere. Konklusionen i artiklen hos IDA virker derfor lidt ironisk:

> Herfra skal lyde en opfordring til, at både danske og europæiske datatilsyn retter kritisk fokus på bilproducenternes dataindsamling, så de begrænser brugen af data til det absolut nødvendige.

**(6)**

IDA-artiklen påstår:

> Tesla, som er verdens største producent af elbiler, klarer sig dårligst af alle.

Jeg kan ikke lade være med at nævne at det kinesiske bilmærke BYD nu bygger flere elbiler end Tesla: https://edition.cnn.com/2024/01/02/cars/china-byd-ev-sales-increase-tesla-intl-hnk/index.html

Noget tyder på, at Kåre Løvgren er kommet til at fejltolke grafikken i originalartiklen fra Mozilla Foundation. Tesla er det bilmærke der får flest “dings”, men det er ikke det bilmærke der klarer sig værst. Ifølge originalartiklen er det Nissan. De skriver:

> So, how is Tesla at privacy? Well, they aren’t the worst car company we reviewed. So there’s that.

**(7)**

Artiklen i IDA fortsætter:

> Og advarslen fra Tesla til deres kunder er klar: Hvis de siger nej til dataindsamling, kan det påføre bilen »nedsat funktionalitet, alvorlig skade, eller den kan holde helt op med at virke«.

Men hvor kommer advarslen fra? Den kommer fra denne del af originalartiklen ( https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/tesla/ ):

> Tesla also mentions in their privacy notice that users can opt out of vehicle data sharing. It’s actually kinda a funny section of their privacy notice. Here’s what they say: “(…)If you choose to opt out of vehicle data collection (with the exception of in-car Data Sharing preferences), we will not be able to know or notify you of issues applicable to your vehicle in real time. This may result in your vehicle suffering from reduced functionality, serious damage, or inoperability.” So, yes, Tesla does give you the option to opt out of data sharing from your car.

Lad os se hvad man skal sige ja til i Danmark. Man kan læse om deres privatlivspolitik for danske brugere her: https://www.tesla.com/da_dk/privacy og her: https://www.tesla.com/da_dk/legal/privacy

Under rubrikken “Oplysninger fra eller om dine Tesla-energiprodukter” finder man:

> Fravalg af køretøjsdata: Tilslutning og ydeevne er en central del af alle Tesla-køretøjer og grunden til, at nogle kunder vælger Tesla, og det giver mulighed for avancerede funktioner og en forbedret køreoplevelse. Som standard leverer Tesla denne oplevelse, samtidig med at vi beskytter dit privatliv. Men hvis du ikke længere ønsker, at vi indsamler køretøjsdata eller andre data fra dit Tesla-køretøj, bedes du kontakte os for at deaktivere forbindelse. Bemærk, at visse avancerede funktioner såsom over-the-air-opdateringer, fjerntjenester og interaktivitet med mobilapplikationer og funktioner i bilen såsom placeringssøgning, internetradio, stemmekommandoer og webbrowserfunktionalitet er afhængige af en sådan forbindelse. Hvis du vælger at fravælge indsamling af køretøjsdata (med undtagelse af indstillinger for datadeling i bilen), vil vi ikke være i stand til at få besked eller underrette dig om problemer, der gælder for dit køretøj, i realtid. Det kan medføre, at dit køretøj udsættes for nedsat funktionalitet, alvorlige skader eller inoperabilitet.

Så den er god nok! Tesla må godt være lidt mere præcis i hvad de mener med dette. Mener Tesla, at det er farligt ikke at få bilen opdateret med seneste sikkerhedsopdatering? Tesla har været bannerførende indenfor over-the-air opdatering af sikkerhedssystemer (inkl. den dårligt navngivne “auto pilot”) som direkte påvirker køretøjets sikkerhedsegenskaber. For mig er det klart dette der hentydes til, men det kan være at I har andre fortolkninger. Under alle omstændigheder må Tesla gerne lige tage et kig på denne formulering for at tydeliggøre hvorfra farerne opstår.

**Konklusion**

Både indslaget på P1, samt artiklen på IDA vildleder danske forbrugere. Det er let at se hvordan misinformationen er opstået: Undersøgelsen fra Mozilla Foundation fremhæver privatlivspolitikker for amerikanske forbrugere, men nævner også GDPR på en måde hvor man kan komme til at tro GDPR bliver overtrådt hvis man ikke nærlæser materialet. Det ville være på sin plads at rette de faktuelle fejl i artiklen hos IDA, samt for P1 at bringe en opfølgning. Som det nuværende står, så vildledes danske forbrugere af det danske materiale.

Bemærk at jeg kun har gået i dybden med Honda, Tesla og Toyota. Der er virkeligt meget materiale at tage fat på, og allerede efter gennemgang af disse firmaer, er det tydeligt, at der er store fejl i det gengivne materiale, samt mangler og andre problemer med kildematerialet (såsom gennemgangen af brugen af kunstig intelligens).

by LasseD