
Den gang corona stadig var en ting og mink-skandalen stadig rullede var der nogle vittige kommentatorer der fandt på begrebet *Mette Frederiksen derangement syndrome* – hvordan alt dårligt i verden var Mettemors skyld, og hvordan hun ikke bare var en politisk modstander man kunne være uenig med, men en skikkelse der var lige dele Kim Jong-Un, Erich Honecker og Donald Trump. Man droppede at lave selvstændig politik og håbede man kunne vinde ved bare at køre anti-Mette kampagne.
Jeg synes efterhånden den stemning har lagt sig de fleste steder i dem borgerlige lejr (også fordi man ikke vandt 2022-valget med den), men Tom Jensen, Berlingskes chefredaktør, holder fanen højt. Nu er forslaget om at man per default er organdonor ikke bare et dårligt forslag – det er simpelthen udtryk for at ‘Mette Frederiksen vil eje din krop’. Rimelig vild retorik om et relativt ukontroversielt forslag, eller hvad?
by MadsenFraMadsenOgCo
19 comments
Ja det siger han, lige indtil han hamrer sin bil ind i et autoværn med 2.0 promille.
Well.. Staten kommer jo (pr. Default) til at eje din døde krop og forslaget er fremsat med Mette som statsminister.
Så vildere er den udtalelse vel ikke.
Når man laver et forslag der går i mod etisk råd så kan man ikke sige at det er ukontroversielt. Derudover må du forstå er grunden til folk hele tiden peget på Mette er fordi hun har centraliseret magten meget omkring hende og hendes nærmeste.
Det er simpelthen det mest sølle take. Selvom der er meget at kritisere Mette F for er statsstyrede kroppe ikke en af dem.
1. Man kan stadig afvise organdonation.
2. Mette F er åben for aktiv dødshjælp, hvilket må sige at være at overdrage mere magt til individet.
Det er jo sådan det er. Med sådan en lov siger staten, at den ejer din krop – du kan selvfølgelig godt sige nej tak, men udgangspunktet er at staten ejer og disponerer over din krop.
Af samme årsag trækker jeg mit samtykke, for det skal være min beslutning om jeg vil donere min indmad – det valg har staten taget fra mig.
Tom Jensen har alle dage været en idiot med total debile takes. Det kan jeg se, stadig er super aktuelt.
>Jeg synes efterhånden den stemning har lagt sig de fleste steder i dem borgerlige lejr (også fordi man ikke vandt 2022-valget med den)
Ej at forglemme den, godt nok mindre højlydte, men dog udtalte forargelse, der var, da Mette F. proklamerede Frede monark.
Få det forslag gennemført, MED DET SAMME!
Og alle, der ikke vil være med, kan jo bare frabede sig det. Selvfølgelig mod – helt automatisk – at komme aller ALLER bagerst i køen, hvis de en dag skulle få brug for et organ.
Enig, OP. I det hele taget har Berlingske desværre udviklet sig i retning af at blive en dansk udgave af Fox News under hans ledelse. Før hans tid anså jeg det som en respektabel borgerlig avis jeg fint kunne læse og respektere (omend jeg selvfølgelig var uenig i meget), i dag fylder mundbræk og hot takes som det der simpelthen bare alt for meget i deres redaktionelle linje.
Nyt forslag:
Du kan kun modtage organer fra andre, hvis du, når du får lavet diagnosen, er tilmeldt donorregisteret.
Jeg synes hele kommunikationen omkring regeringens forslag har været utrolig dårlig. Jeg ved ikke, om det er regeringens eller mediernes skyld. Men det lader til, at det stadig kræver en bekræftelse, og hvis der ikke er givet en bekræftelse, så er det ligesom i dag de pårørende, der bestemmer det.
Så det virker til, at deres forslag reelt ikke er ret meget mere end at prikke lidt hårdere til folk for at tage en beslutning, når de fylder 18 år.
Jeg ved, at det blandt borgerlige mænd på 50+ i min umiddelbare omgangskreds er blevet normen, at alle negative interaktioner med det offentlige er blevet Frederiksens skyld. *”Thanks, Obama!”*, men blottet for ironi. De mener det rent faktisk. Og nu er jeg ikke fan, og det er svært for mig at finde nogle punkter rent politisk, hvor jeg føler, at jeg enten kan eller bør tage hende i forsvar; men det kan også nå nogle ekstremer, hvor det bliver decideret bizart.
For nu at sige det som det er, så er det altså en stærk overdrivelse af Frederiksens politiske talent at tro, at alt, der foregår ude i den store verden, på en eller machiavellisk måde er hendes værk. At spinne alt som “Frederiksen vil [ond ting]” er jo polarisering for polariseringens skyld. Der er masser af ting, Frederiksen får sagt, som fortjener kritik; men der er langt flere ting, hvor det ikke giver nogen mening at gå så målrettet efter hende som individ.
Jeg frygter, at medier, politiske kommentatorer og opportunister i oppositionen har fundet ud af, at “Trump dum!” er enormt profitabelt i USA, og at de nu aktivt forsøger at kopiere denne strategi. Jeg frygter, at der er tale om en bevidst skævvridning af dækningen, der først og fremmest har profit som motiv, frem for nogen form for meningsfuld folkeoplysning.
Mette er en klovn. Hun lyver, manipulerer, og gør det generelt ikke særligt godt.
Men kom nu… Det her er et fint forslag. Gå nu efter bolden…
Hvorfor skal dine rådne organer i jorden, hvis de kunne bruges til at gøre noget godt?
Super fornuftigt at det er en opt-out fremfor opt-in.
Man kan jo bare sige nej tak?
Det virker som om, at der stadig er en række forskellige meninger og holdninger til Mette Frederiksen og den politik, hendes regering fører. Det er ikke usædvanligt, at der opstår stærke følelser og retorik om politiske emner. Det er vigtigt at huske på at respektere andres synspunkter, mens man kan udtrykke sine egne bekymringer og interesser på en konstruktiv måde. Det er altid en god idé at lytte til hinanden og søge fælles forståelse, selv når man er uenige
Lyder som noget man ville kunne læse på daily mail
Mette frederiksen er et symptom på det vi også ser i resten af europa. Vi retter os mere og mere mod totalitære ledere. Vi vil have “store stærke politikere” der ikke tænker så meget over demokrati, lov og ret men “får ting gjort”. En “mand af folket” ikke så reflekterende og tænkende, men ren brutal handling. De her tendenser ligner meget det man så præ 1930.
Hvis man er liberal af hjerte så bliver man bange for den slags og det kan komme til udtryk på mange måder. Blandt andet dæmonisering.
Jeg mener ikke mette har fortjent den her dæmonisering, da jeg ikke tror at hun er en person af holdning. Men mere en slags politisk cameleon der kan tage en hver skikkelse, så længe den er populær. Vi har fået den leder “vi” vil have, på godt og ondt..
Det er min analyse.
Det er vel rigtigt at staten kommer til at “arve” din krop efter din død. Du skal aktivt sige fra. Det har ikke noget med Corona, Trump eller whatever skørt du har gang i der.
Det er regeringens politik og vel ikke så mærkeligt at man har stærke meninger om hvad der skal ske med ens krop, eller ens nærmeste krop. For nogen er det ukontroversielt, for andre er det super kontroversielt. Hvem har gjort dig til dommer for hvad der er og ikke er kontroversielt?
Det er et større problem at man laver de der afsporinger af diskussioner med henvisning til Trump osv.
Hold nu op noget pjat. Din krop er ubrugelig for dig når du er død og du kan altid frasige dig det.
Det er ligesom at sige “Folkekirken vil eje dine penge”, bare fordi de fleste af os er meldt ind per automatik fordi vi er døbt.