Partier i opråb: Gør det lettere at smide børn ud af skolen

by Fiske_Mogens

11 comments
  1. Alle børn har i FNs Børnekonvention ret til uddannelse. Det gælder også børn fra dysfunktionelle familier som ikke har opdraget dem på en god måde. Så det at smide børn ud af skolen er en tom trussel.

    Man smider ikke børn i skraldespanden…

  2. Det er lidt ligesom at sælge sit hus efter det er oversvømmet: Hvor skal de smides hen?

  3. Det er nemt at være enig, og det er nemt at være enig i, at ofrene ikke skal gå op af gerningsmændene hver dag. Der er bare en voldsom kompleksitet når det kommer til at smide børn ud af skolen, som er meget godt reflekteret i artiklens udtalelser som:

    > “I dag er det store problem, at en anden skole skal kunne tage imod eleven, hvis man skal kunne bortvise. Der er vi nødt til at se på, om man kan få barnet et andet sted hen og få noget hjælp, mens man finder en anden skole, siger hun.”

    > “Der skal ikke gå børn på en skole, hvor de har begået overgreb mod andre. Så skal man tage dem ud af det miljø. Både for ofrenes skyld, men også for de børns skyld, der har begået overgrebene. De skal hen et sted, hvor de får det rigtige tilbud.”

    Fordi konklusionen er tydeligt “De skal ud af skolen og have hjælp, men vi har ingen idé om hvordan de skal hjælpes, eller hvad de så skal lave”. De skal, ja, bare væk, og så må vi tage næste skridt bagefter.

    Men der er altså en virkelig god grund til, at man ikke bare lader skoler smide børn ud, uden at der findes et andet sted til dem. Og det er, at vi ikke ønsker at børn bliver tabt af systemet (mere end de gør i forvejen). Vi ønsker ikke mere kommunal ping-pong, hvor skoler smider ‘problembørn’ ud, så de kan være et problem et andet sted. Det har konsekvenser langt ud over den type voldsomme sager, som vi så på Borup Skole.

    Hvis vi skal gøre det lettere at smide børn ud af skolen, skal vi samtidig have et bundsolidt forløb og redningsnet til børn og forældre, så de kan få hjælp til at navigere i deres barns adfærd og forhåbentligt hjælpe dem til en sundere vej gennem livet. Og selvfølgelig en garanti for undervisning, på den ene eller anden måde. Det findes ikke lige nu, og indtil det findes, er vi altså nødt til at være forsigtige med permanente bortvisninger.

  4. > Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

    Den yderste højrefløj prøver altid at løse problemer med at smide dem væk. Først var det nydanskere der skulle smides ud af landet, så var det syge mennesker der skulle smides ud af bistandssystemet hvis de ikke lader sig tvinge til arbejde, og nu skal børn så også smides ud af skolen…

    Børn er usykldige i det her. Det er forældrene, og i bredere grad samfundet, som har svingtet i deres opdragelse. Det skal vi løse med specialhjælp, ikke udsmidning.

  5. Politikerne: vi skal have inklusion i folkeskolen, luk de dyre specialskoler og flyt børnene til folkeskolen.

    Også politikerne: de svære børn skal smides ud af folkeskolen.

    Man ligger som man har redt.

  6. Mange børn der sexuelt krænker andre børn, er selv blevet sexuelt misbrugt, og stort set alle gør det fordi de mistrives i hjemmet.

    Synes de skulle kigge godt og grundigt efter i krogene hjemme hos de børn der skaber problemerne istedet for bare smide dem ud og sende lorten videre, og nogen af de børn bliver voksne og krænker videre.

  7. At smide børnene ud af skolen løser da intet. De skal i forløb/behandling, og forældrene skal evt. straffes hvis de ikke samarbejder.

  8. Styrk psykiatrien, så børn med diagnoser får en hurtigere og bedre behandling. Vi måtte gå 5 år igennem med en fejldiagnose, før en privat psykiater gav sig tid til at finde ud af hvad min ældste fejlede. Hun havde ikke borderline, men ADHD og autisme. Yngstebarnet har været i B&U psykiatrien i næsten 3 år. Først en 92.8 – uopdragen møgunge-diagnosen. Nu fulgt op med tydelig og svær ADHD diagnose.
    Hvorfor skal det tage så lang tid? Nu kan yngste barnet (på 14) få hjælp til at få mental ro, også når hun er i skole, til uendelig stor hjælp for hende og sikkert også hendes klasse.

    Det hele hænger sammen. Det er ikke så svært. Og at smide børn, med problemer, ud? Stupidt og ukonstruktivt. Hjælp dem istedet. Hjælp dem ordentligt og anstændigt.

  9. Gud fader! Børn, der udviser adfærd som på Borup, har været udsat for massive svigt. Og nu mener højrefløjen at løsningen er at systemet skal skubbe dem endnu mere fra sig.
    Det er himmelråbende dumt!
    I det konkrete tilfælde (med forbehold for ikke at kende alle detaljer), lyder det dog som om der er brug for en massiv special indsats. Noget som den pågældende skole jo helt tydeligt ikke kan løfte selv.

  10. Det er meget fint at vi skal tage hånd om eventuelt udsatte børn. Første prioritet må dog være at sikre at ingen børn voldtages i skolen og at de ikke heller skal møde en gerningsmand i deres hverdag. Så uanset hvilken hjælp de børn der har udsat andre for voldtægt skal have må step et være at fjerne dem fra den skole af hensyn til deres ofre.

Leave a Reply