Biblioteker på stribe ændrer åbningstider for at holde unge ballademagere ude

by Drahy

15 comments
  1. Helt samme problemer på de lokale biblioteker i mit område.

    Der er overvågningskameraer på alle biblioteker, men de benyttes åbenbart ikke.

    Endnu engang får de få lov at ødelægge der for de mange.

    Hvorfor er vi så konsekvensløse?

  2. Hvad er fascinationen ved at ødelægge andres ting, når man hænger ud?

  3. Fordi de lukker hinanden ind med sygesikringsbeviset.

    Jeg er holdt op med at besøge biblioteket udenfor åbningstiderne siden jeg blev overfuset af en ældre mand for ikke at lukke ham ind på mit kort.

    Når de ikke har brugt sygesikringsbeviset, så ved man ikke hvad de hedder og vi må jo ikke bruge ansigtsgenkendelse, vel?

  4. Udfordringen er vel ikke at holde biblioteket åbent om aftenen, men at holde det åbent ubemandet om aftenen.

    Desværre kan man nok bare ikke give folk fri adgang til en offentlig bygning totalt uden opsyn og stole på at ingen smadrer noget. Hvis der var ressourcer til at have en eller anden slags personale til stede i hele åbningstiden ville det være lettere både at give den brede befolkning adgang til aftenåbent og sørge for at et par idioter ikke begår hærværk. Men det kan jeg godt regne ud ikke er en mulighed. 

  5. > Det er nok nogle unge mennesker, der ikke lige ved, hvor de ellers skal gå hen. De har ikke lyst til at være et sted, hvor der er voksne, og de vil gerne være i fred. Det måtte de sådan set også gerne, hvis de kunne finde ud af at være her i fred på en god måde.

    Dorthe har fat i den lange ende. Det er utilgiveligt og skal have konsekvenser, at man udøver hærværk på denne måde. Men det (kan) er også (være) et symptom på, at en bestemt gruppe unge keder sig og ikke har en skid at lave, og det får nogle gange nogle ret destruktive konsekvenser.

    Et [knallertværksted,](https://ligeher.nu/hjoerring/nyheder/livet-her/her-kan-de-makke-knallerter-i-fred-det-er-sjovere-at-koere-paa-noget-man-selv-har-lavet/e67afa9b-4da1-4ae1-b685-b3a6d924d004) eller lignende initiativer, som styres af unge mellem 20-25 fra lokalområdet kunne være en fin idé.

  6. Jeg foreslår, at gerningspersonerne idømmes samfundstjeneste, hvor de skal udbedre deres egne ødelæggelser og gøre gader og stræder rene hver weekend efter festglade mennesker som efterlader bræk og pis, affald fra McDonald, BurgerKing, glasskår i gaderne.

  7. Helt ærligt. En af de ting jeg er mest stolt af som dansker, er det store kulturudbud som vores biblioteker tilbyder.

    Jeg er træt, helt i gennem ***TRÆT*** i sjælen, over at de forbandede snotunger skal ødelægge noget der er så godt, for så mange andre.

    Det er som om at pædagogigen har taget fuldstændig overhånd.

  8. Det er naturligvis fuldstændigt uacceptabelt og helt igennem træls, at nogle på denne måde kan få lov at ødelægge det for det mange. Lokalt har jeg også været vidne til det; vi fik også for nyligt en ny genbrugsforretning, hvori konceptet var selvbetjening, og som man kunne benytte de fleste af døgnets timer. Resultat var forudsigeligt; inden længe, så havde en gruppe unge slået sig ned der, og brugte stedet som opholdssted og festlokale, til gene for det frivillige personale, der enten ikke turde være på stedet, eller stod med oprydningen dagen efter.

    Men et centralt spørgsmål, jeg gerne vil stille i disse situationer er, om de unge har andre steder at gå hen. Har de ballademagere i Tarm et ungdomshus, de kan benytte i stedet for? Hvis ikke der er nogle alternativer, så mener jeg, at man i høj grad øger risikoen for, at det er de brede, borgerrettede tilbud, det ender med at gå ud over. Jeg påstår i den sammenhæng ikke, at det på magisk vis løser alle problemerne, men det kan da være med til at tage brodden af det. Det, og så en generel indsats for rent faktisk at nå de unge, hvor de unge er, og finde ud af, hvad der ligger til grund for denne adfærd, hvis der da er mere på spil end bare ungdommelig kådhed. For det er selvfølgelig let at være fordømmende og kræve straf her, der og alle vegne, men det her er jo ikke et *nyt* problem. Og nej, jeg køber heller ikke noget billigt købt formørket fis om, at det er de *dumme fremmede*, og at unge med danske aner *aldrig* kunne finde på at opføre sig på den måde, fordi de simpelthen er fyldt til bristepunktet med fædrelandsrespekt. At argumentere ud fra den præmis siger mere om vedkommende, der fremfører argumentet, end det reelt siger om rastløse unge, der laver ballade.

  9. Crazy idé. Kunne man lave en sluse, uden for åbningstid, som kun en kan gå igennem ad gangen. Så skal alle benytte deres sygesikring, eller endnu bedre, godkendte ID, for at få adgang. Så har man i hvert fald en liste over aktive borgere på biblioteket. Dernæst må man tænde overvågning – igen uden for åbningstiden. Tror i ikke man kunne komme meget af dette hærværk til livs sådan?

  10. Det har vist altid været sådan med uopdragne teenagebørn. Man kunne nok forhindre meget af det ved at have et login med sygesikring og så evt. have en aldersgrænse over 25 for at komme ind.

  11. Kunne det tænkes at det er fordi de unge mennesker mangler et sted at gå hen om aftenen? Vi havde ungdomsklubber der var åbne til kl 22. I bakspejlet kan jeg godt se det var alle rødderne der kom der, men vi hyggede os sgu fint og pædagogerne var fantastiske forbilleder. Og vi røg faktisk næsten aldrig hash for så blev vi smidt ud.

  12. Vi kunne også bare tage 1% af de milliarder der lige nu tages fra velfærden og bruges på krig, og bruge pengene på at ansætte nogle folk til at være tilstede på bibliotekerne. Både for at skabe tryghed og rent faktisk hjælpe folk som kommer for at benytte biblioteket.

    Men det ville jo betyde at pengene gik til noget som er godt for hele samfundet, i stedet for krig og det går selvfølgeligt ikke…

  13. Det ligner en tik-tok trend… (12-15 år gamle af begge køn gør dette)

    Det er værd at kigge efter

  14. > Man flytter bare problemet

    Ja da. Fordi det er ikke biblioteksmedarbejderes opgave at være socialpædagog for en flok utilpassede og opgearede unge mennesker.

    De må da gerne gribes af folk med kvalifikationer for min skyld.

Leave a Reply