Kære alle jer der støtter eller gerne vil støtte Ukraines frihedskamp

Formålet med dette opslag er at give alle, der enten allerede støtter eller gerne vil støtte ukrainerne i deres frihedskamp, muligheden for at udveksle viden og erfaring om hvilke gode støtteorganisationer eller personer, man kan bidrage til.

Mange – hvis ikke næsten alle – ukrainske enheder er stadig dybt afhængige af private donationer til mange ting, så din, min og vores hjælp har reel betydning for de ukrainske soldater. Det er en kliche, men “mange-bække-små” er sandt og alle bidrag hjælper.

Efter at have doneret stort set alt mit selvindkøbte militærgrej i starten af krigen, var min bedste mulighed for at støtte at bidrage økonomisk. Jeg har derfor fundet nogle organisationer og personer, som jeg selv har rakt ud til for at verificere at mine penge havnede det rigtige sted og som skaffede udrustning eller materiale, som jeg ville prioritere. Jeg har selv doneret efter devisen “stands ulykken”, hvilket betyder at jeg giver primært til militære enheder og ikke humanitærstøtte.

De organisationer som jeg støtter er:

[https://frihedforukraine.dk/](https://frihedforukraine.dk/) De støtter udvalgte kamptropsenheder, UAS-enheder, medic-enheder og felthospitaler i de ukrainske væbnede styrker med et bredt udvalg af materiale.

[https://www.bilertilukraine.dk/](https://www.bilertilukraine.dk/) Denne organisation støtter som navnet antyder med køretøjer. Køretøjer er altafgørende til at genforsyne og evakuere sårede, men de er også lette mål og er næsten at betragte som en forbrugsgenstand med den hastighed begge sider mister bløde hjulkøretøjer.

[https://www.vidarregiment.org/](https://www.vidarregiment.org/) Det er en gruppe danske veteraner, som leverer udrustning til både ukrainske enheder og danske frivillige.

[https://www.libertyukraine.org/](https://www.libertyukraine.org/) Denne amerikanske organisation støtter med mange ting, men de har især leveret droner til både infanteri og artilleribrigader.

Som situationen er nu for ukrainerne må megen af deres ildkraft komme fra FPV-droner, og derfor leder jeg efter gode organisationer, da jeg ikke har fundet nogen endnu. Håber nogle af jer kan hjælpe mig?

Til alle der gerne vil støtte disse eller andre organisationer opfordrer jeg jer til at verficere hvem I giver jeres penge til, enten ved tillid til nogle I kender eller ved selv at tage kontakt. Dette fjerner både finansiering til scammere og øger troværdigheden hos dem, som aktivt arbejder for at hjælpe ukrainerne.

Slava Ukraini!

​

by PB_Clifton

14 comments
  1. 2 år og I bliver ved. Hvornår forstår I at det er en tabt kamp i Ukraine og det er spild af skattekroner der kunne gå til ældreplejen, de unge eller sygevæsenet.

  2. Hvorfor skal jeg hjælpe Ukraine, når Ukraine ikke stemte for våbenhvile mellem Hamas og Israel?

    Burde de ikke råbe om våbenhvile? I den situation som de er??

  3. Hey, ved ikke hvad der sker for de andre kommentarer, men det er enten nyoprettede konti eller klassisk konspirations-people.

    Tak for listen! Godt arbejde og jeg sender lidt ekstra i de stupido-brugers navn.

  4. Er der nogle fradragsberettigede måder man kan støtte Ukraine?

  5. Personligt så skriver jeg ting som “You love analsex with President Putin” i CS, når jeg møder en russer, fordi jeg ved de er meget primitive, og dermed meget bange for homoseksualitet.

    Jeg støtter på den måde med psykisk krigsførsel.

  6. Søg ind i forsvaret og deltag i de træningsmissioner vi har kørende i øjeblikket.
    Jeg støttede med uddannelsen på de donerede kanoner.

  7. Som en der droppede Facebook efter Cambridge Analytica, så støder man ikke længere automatisk på den her slags. Så tak!

    Tror sgu’ Vidar er noget for mig.

  8. Hvis der er nogle som sidder lidt på havelågen omkring spørgsmål om vi skal sætte massivt ind for at hjælpe Ukraine kan jeg anbefale denne artikel:

    https://www.journalofdemocracy.org/articles/democracys-arc-from-resurgent-to-imperiled/

    Ganske enkelt skal vi støtte Ukraine hvis vi vil bevare demokrati og ikke overlade verden til diktaturer, autokrater og oligarkier.

    Vi glemmer at vestligt demokrati er en ny opfindelse – skrøbelig og sårbar.

    Demokrati som styreform er på tilbagetog – USA er ikke længer stormagten der vil udebrede demokrati – nærmest tværtimod. Kina og Rusland er autokratiske regimer med ekspansions ambitioner.

    Flere demokratier er fejlet – eller fejler – højredrejede populister tager over og undergraver friheder og love. Pakistan, Bangladesh, Tyrkiet, Sri Lanka, Filippinerne, Brasilien, Indien, Mexico, Polen, Ungarn etc.

    Autokratiske repressive regimer bliver værre: Kina, Rusland, Iran, Saudi Arabien.

    “For a decade, the democratic recession was sufficiently subtle, incremental, and mixed that it was reasonable to debate whether it was happening at all. But as the years have passed, the authoritarian trend has become harder to miss.

    For each of the last fifteen years, many more countries have declined in freedom than have gained (reversing the pattern of the first fifteen post–Cold War years). By my count, the percentage of states (with populations over one million) that are democracies peaked in 2006 at 57 percent and has steadily declined since, dropping below a majority (to 48 percent) in 2019 for the first time since 1993. Every annual global assessment now warns of a serious downward spiral”

    “This is the darkest moment for freedom in half a century. I have faith in democracy’s long-run prospects, because it is a morally superior system and because it has proven over time to be more effective at meeting human needs, growing economies, protecting the environment, respecting human rights, and controlling corruption. In addition, it is human nature to seek personal autonomy, dignity, and self-determination, and with economic development those values have become ascendant.

    But there is nothing inevitable about the triumph of democracy. In this new era, the strategies and choices of democratic states and leaders will have consequences that resonate for decades. Can the world’s democracies manage their divisions and rally their resolve to meet the challenge posed by resurgent authoritarianism? Antonio Gramsci urged: “Pessimism of the intellect, optimism of the will.” Only a clear-eyed recognition of the depth of the current peril can generate the necessary will.”

  9. Jeg donerer selv penge til Come Back Alive, en frivillig organisation der hjælper den ukrainske hær.

    I stedet for selv at undersøge emnet eller vurdere hvem der giver den bedste hjælp, så kiggede jeg på hvem den ukrainske regering selv foreslår man kan donere penge til. De er nok bedre til at vurdere, hvem der gør det bedst, end jeg er. Kilde: https://war.ukraine.ua/donate/

  10. Ved du om der er noget behov for hjælp indenfor kultur? Jeg ved godt det nok kommer mere efter krigen er slut, men nu spørg jeg.

  11. Jeg har alerede hjulpet Ukraine rigtigt meget. Jeg har et fuldtidsjob som jeg betaler skat af, hvoraf en del er gået til de 9 mia vi har givet i tilskud samt kommer til at gå til erstatning af militærudstyr vi har givet til ukrainerne.

  12. Der er også nogle godkendte dudes i r/ukraine som regelmæssigt søger donationer til f.eks. droner, men også legetøj til børn til jul.

  13. Det vigtigste, du kan gøre, er at flytte dit strømforbrug og tage offentlig transport. Den enkelte dansker subsidierer den russiske økonomi i væsentlig grad gennem vores ressourceforbrug.

    1. Stop med at finansiere Putins bomber.
    2. Kræv større militær støtte af dine politikere.
    3. Donér direkte til AFU.

Leave a Reply