Vred Auken: – Han er en dum unge

21 comments
  1. Rige privilegerede mennesker ude af trit med virkeligheden? Sikke en overraskelse! Der er ikke meget der har ændret sig siden Margrete var barn.

  2. mest af alt er det nok forskellen på at være 77 år som auken eller at være i 50’erne som villemose

    der er en generationskløft når det kommer til hvor mange materielle ting man er vokset op med, hvor den ældre generation havde meget mindre. og modsat nok når befolkningen generelt blev rigere, og selv de fattige kunne kræve flere lønkroner, så blev det opfattet som meget mere ekstravagant at have tjenestefolk

  3. Det er fascinerende at hun formentlig selv oplever sig som en fattig arbejder, der kommer af trænge kår. Der skal mere end almindelig fortrængning til at overbevise sig selv om, at man er fra fattige kår, når ens mor og far var overlæger.

  4. > Weekendavisens uddrag fra interviewet gør Margrete Auken vred.
    >
    > Jeg synes, han (journalist Søren K. Villemoes, red.) er en dum unge, der bare vil mig det ondt. Hans uddrag er taget ud af en større sammenhæng, der handler om så meget andet, siger hun til Ekstra Bladet.
    >
    > *Margrete, hvad mener du med, at det stadig sidder i dig?*
    >
    > Det skal forstås på den vis, at jeg prioriterer en sparsommelig økonomi. Kan jeg få noget, der normalt koster otte kroner til syv en halv, er det godt. Jeg er også i dag meget bevidst om genbrug og om at undgå madspild. Og det selvom jeg ikke behøver tænke så meget på penge.

    > *Kan du forstå, at nogen føler, at du fremstår forkælet i forhold til de kår, mange andre voksede op under?*

    > Nej. Jeg har heller aldrig sagt, at vi var fattige. Vi havde gode kår sammenlignet med mange andre. For mig var de rige, de, der havde fine madpakker med i skolen. Det havde vi ikke, men det har aldrig været synd, og så havde vi masser af nærvær og selskab, siger hun og fortsætter:
    > Men jeg har da også vidst, at andre levede under mere trange kår.

  5. Jeg har generelt ikke megen tiltro til hverken journalist eller medie når journalisten starter med at ‘komprimere’ et interview og bortskære dele. Specielt når journalisten siger det er utroligt morsomt. Det kan unægteligt ikke andet end gå ud over kontekst.

    Jeg er iøvrigt rimelig ligeglad med det hele. Det rager mig en høstblomst.

  6. Det er utroligt at det kan komme bag på hende, efter så lang en karriere indenfor politik, at journalister selv bestemmer vinklen på deres artikler.

  7. Endelig kan vi bruge de elendige identitetspolitiere til noget; de må da have et ord for når man prøver at kravle op i offerpyramiden ved at pynte sig med falske “offerfjer”.

    Hvad er det?

    “Victim washing”?

    “Offer appropriation”?

  8. >- Fordi jeg synes, at det er utroligt komisk. Og er der noget, vi ikke kan lide, er det, folk, der lader til at være fattige, men i virkeligheden lever på første klasse.’

    Men hun kalder sig jo netop ikke fattig! Hun fortæller blot at der ikke var den store økonomi. Som hun skriver “en meget, meget forsigtig økonomi”. Sparsommelighed var nøgleordet, hvilket ikke er underligt med fem børn og én indkomst!

    Intet sted kalder hun sig selv fattig, det kommer kun fra journalisten i Information.

    Læser man hendes biddrag til “Min Barndom i 50’erne”, så fortæller hun ganske nøje at hun “ikke var forsømt” eller som hun skriver:

    ​

    >Ligefrem trange kår havde vi jo ikke.

    Der var bare ikke særlig meget plads i hendes hjem. Der var ikke råd til at skeje ud, men ej heller så lidt penge at de måtte leve af græs og vindfrikadeller.

    Det her er en ikkehistorie, skabt af en journalist der ikke forstår efterkrigstidens Danmark, og blot tænker at hun kalder sig “fattig” uden at være det.

    For mig er det latterligt og lidt historieløst. Men det er klassisk internet-humor.

  9. “- Men jeg har da også vidst, at andre levede under mere trange kår.”

    Mere trange kår? Looool… Som om hun levede under forholdsvist trange kår… Stop, din privilegerede klynker.

  10. Vildt at tænke på at man kan danne sig et realitetsbillede om at leve under fattige- eller middelklassevilkår med to tjenestepiger i huset – gad vide hvordan en gennemsnitlig børnefamilie mede fem børn levede dengang hvis forældrene ikke var læger.

    Artiklen er faktisk spændende og viser, at vi som mennesker danner vores egne realiteter og narrativer for livet, som vi efterlever.

  11. Helt i tråd med Mette Frederiksens opvækst i ghetoen i Aalborg lol.-.. og nej hun boede ikke i en Gheto, eller specielt hårdt område…

Leave a Reply