Mathias Sindberg har skrevet en fin klumme i dagens *Information* der ret godt beskriver den mærkelige situation vi ser udvikle sig på den borgerlige fløj. En retræte fra “frigørelsesliberalismen,” med Alex Vanopslaghs ord, og en mærkelig griben efter strå, i forsøget på at finde nogle faste borgerlige ståsteder, der ikke bare handler om blotlagt markedsideologi og ejendomsret.
Sindberg pointerer også hvordan at retræten befinder sig på et noget smalt grundlag og i jagten på noget dybere er endt i gentagelser af floskler og overfladiske slogans. Man falder tilbage på familien, på nationen, og på Gud, men med en usikkerhed om hvad det egentlig skal handle om. Jeg tænker bl.a. på [interviewet, også i *Information*, med Anders Krab-Johansen]( https://www.information.dk/indland/2024/02/anders-krab-johansen-borgerlige-tabt-danmark-egen-skyld), hvori Krab-Johansen både påstår at familien bliver overset i samfundet, og at borgerlige er “bange for at blive set som dårlige mennesker,” fordi deres politik skulle betyde at man hævede én familieform op over andre, hvad man jo slet ikke gør, ifølge Krab-Johansen, men senere, i samme interview, udtaler sig i modstand mod rettigheder til medfædre og medmødre, som han ser som modvirkende en stærk familie. Men er flere rettigheder til medfædre og medmødre ikke *netop* noget, som vil være med til at skabe stærke familier? Eksemplet er, for mig, meget sigende, da det viser hvordan at borgerlige, i deres ideologiske retræte, godt ved, at de ikke vil få opbakning til det, de egentlig går ind for. For selvom de ikke vil sige det højt, er deres politiske projekt et som privilegerer, i dette tilfælde, én familieform over andre. Der ligger en iboende konservatisme i det hele.
Sindberg går videre og siger, at det samtidigt virker som om, at alle de liberale har læst Jordan Peterson, og egentlig ikke har meget andet med end en frygt for de (fortsat) udefinerede ”woke,” en frygt imod de, der forsøger at kritisere samfundet som det forefindes, og at alt hvad de borgerlige kommer med af ord om at finde værdier andre steder end i penge, mangler noget egentligt konkret, man kan engagere sig med. Det er overfladisk og banalt. Som Sindberg skriver:
> [F]or de fleste mennesker, der ikke har levet som liberalistiske fantaster, forekommer det at være ret banale konstateringer. Naturligvis er egoisme ikke en dyd, selvfølgelig betyder kultur noget, og nej, det er ikke nok at elske sine ting.
> Man frygter, at der bag den tomme liberalisme er endnu mere tomt.
Hvad vil de borgerlige? Hvad er det borgerlige projekt, på planet dybere end floskler? Er der noget? Er her tale om en Reich’sk ”flugt fra friheden,” hvor at de borgerlige, i mødet med frigørelsesprojekter, selv relativt harmløse liberale frigørelsesprojekter, a la de, som mange der betegnes som ”woke” kæmper for, finder friheden angstfyldt og frygtindgydene, endda fremmedgørende, og søger imod faste kaster og konservative indretninger, i forsøget på at bevare en stabilitet og identitet, uanset hvor ufri den måtte være?
[deleted]
Liberalister : du kan frit vælge hvordan du vil leve dit liv og vi vil ikke forstyrre dig i det bare du ikke skader andre .
Venstrefløjen: du har ikke intellektet til at kunne vælge hvad der er bedst for dig selv, derfor har du brug for os til at regulere og begrænse dig så du ikke gør skade på dig selv
PPS. Personligt synes jeg Jordan Peterson er en joke med en meget skinger stemme …
lul Jordan Peterson er et røvhul og en grifter, virkelig et menneske som er spild af oxygen.
Hvis man havde læst peterson ville man straks vide, at han slet ikke er liberal
Det er altså trælst, hvordan journalister insisterer, at danske liberale er forelskede i både Jordan Peterson og Andrew Tate. Det er sgu en noget binær reduktion af de ideologiske nuancer og er lidt ligesom folk der tænker at socialister må og skal være forelskede i Lenin og Stalin.
Det giver god mening. Liberalister er typisk ekstremt pseudo-intelligente og det er Jordan Peterson i den grad også.
The dumb man’s idea of a smart person, er det ikke også sådan at LAs vælgere betragter Alex Vanopslag?
Virker som et godt match.
Endnu en liberal dårlig, op med skatten.
*suk*
Jeg kan ikke forstå hvorfor man finder en person der fik diarre af et glas juice inspirerede. Nåh jo også har han incest drømme om sin mor. Også er han så sårbar at man bare kan nævne ord som hen eller ze også kan han slet ikke kontrollere sig selv. Alt i alt en fuldkommen ulækker mand, som har fanget folk ind med en retorik ala “det er okay at du har det svært, du skal bare gøre dit værelse rent og tage et bad så bliver alt godt”
Åh Gud.
“overskueligt univers med faste kategorier om markedets frigørelse og statens tvang, om individets ukrænkelighed og fællesskabernes tyranni, om rationelle valg og moralsk relativisme, er kommet i tvivl – hvis de ikke ligefrem angrer.”
Dette kan kun en forkælet akademiker, der har spildt sin studietid på lesser works, skrive. Han glemmer belejligt, at de maksimer blev udviklet på trods af magten, ikke på grund af den, og at talrige liberale tænkere mistede hovedet på grund af deres tro på maksimerne.
“I sommer udgav han Vejen til ansvar , hvor det hedder, at »det er tid til en anden liberalisme end frigørelsesliberalismen, som var drevet af vinderkultur, krav om billigere luksusbiler til hurtige iværksættere og et stålsat fokus på arbejdsudbudseffekter« .”
Det har ikke noget at gøre med Jordan Peterson, men er et udtryk for et parti, der rebrander deres ideologiske ballast, tilsyneladende med stor succes.
“De liberale flygter, men det er ikke indlysende, hvor de er på vej hen”
Nå, jeg troede LA havde massiv vælgerfremgang. Hvorfor vælger skribenten at tilsidesætte fakta?
“de *har* nok også *læst* *Jordan* *Peterson”*
Et postulat, jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til, men jeg går ud fra, Peterson nævnes, så det kan komme med i overskriften, så den bliver clickbaitbar, da ingen ellers gider læse den her tankebøvs.
“og nu reciterer de flade konservative almindeligheder om nationen, familien, forpligtende fællesskaber og kristne rødder.”
Det er sjovt, for det er ellers netop præcist det, talrige sociologiske værker af legendariske tænkere (Weber, Foucault, Habermas, take your pick), siger, at en kombination af kristendom, fællesskabskultur, kernefamilie og nation har skabt de relativt stabile og fremgangsrige samfund, vi har haft i Vesten.
“Eller når de begge, som om der var tale om en dyb erkendelse, betoner, at kristendommen altså *har* været formativ for vores samfund.”
Ja, det kan være en dyb erkendelse, at kristendommen har været formativ for vores samfund, og at den er væsensforskellig fra andre religioner, hvis man er vokset op i en post-60-80er kultur, der i uddannelsesinstitutionerne mest af alt behandlede kristendommen, eller rettere de strukturelle veje, den satte vores kultur ind på, som et eller andet irriterende, der gerne måtte uddø hurtigst muligt. Eller altså, det er en dyb erkendelse for mange borgere, der ikke har spildt deres liv på phd- og journalistuddannelser, fordi de hellere ville leve i den virkelige verden.
Indlægget er ligegyldig tomgang og indholdsløs wannabe-akademisk intellektuel onani.
Skribenten lykkes kun med sin uærlighed og uvidenhed at styrke befolkningens irritation over det postfaktuelle samfund.
Lyder til at nogen mangler at rode op på sit værelse 
Nu har jeg hverken hørt meget at Jordan Peterson eller Andrew Tate, men af det jeg har hørt virker forkert at sammenligne de 2 særligt meget.
Ja de har begge en Ide om at det er ok gerne at ville de traditionelle mandige dyder, forsørg din familie, pas på dem etc. Men der synes jeg også at sammenligning lidt ophører. For mig at se er Andrew Tate en åbenlyst idiot der promoverer hele “Alpha male vs simp” retorikken, hvorimod jeg godt kan følge JP’s tankegang i nogle af de ting han siger. Det er lidt ligesom forskellen på “Det er OK at være eneforsørger for sin famlie med hjemmegående kone” vs “det er KUN OK at være eneforsørger for sin familie med hjemmegående kone”. For mig virker det som om det at sammenligne dem gør hele polariseringen af debatten meget større.
Så hvis nogen ved mere om hvorfor det er en god sammenligning og jeg tager fejl må i meget gerne forklare mig det.
Han er altid interessant at høre på. Var pinligt da han var i deadline (og svensk tv) – den danske journalist var virkelig dårlig (forberedt) og han havde tankevækkende observationer på de skandinaviske velfærdsstater.
Det var interessant hvordan folk med lige muligheder valgte mere traditionelt ‘kønnet’ end lande med mindre frie valg. På det tidspunkt var der meget tale om lige valg, rettigheder, muligheder, kvoter og andre ideer af den type og det var ikke intuitivt det data viste.
Jeg forstår ikke det karaktermord, der er Jordan Peterson.
Han har sine holdninger og synspunkter på livet samt, hvordan sådan et leves bedst muligt. Men af de mange højre ekstreme anklager han skal døje med på daglig basis er mig uforstående.
Til orientering, så har manden lagt sine forelæsninger ud på YouTube, som alle kan se. Hvis man gider se dem, får man også indblik i, at manden på ingen måde er ekstrem i sin grund ideologi. Hvis noget, så ønsker han blot, at man fokuserer på at forbedre sit liv via de ting, som man har kontrol over.
15 comments
Mathias Sindberg har skrevet en fin klumme i dagens *Information* der ret godt beskriver den mærkelige situation vi ser udvikle sig på den borgerlige fløj. En retræte fra “frigørelsesliberalismen,” med Alex Vanopslaghs ord, og en mærkelig griben efter strå, i forsøget på at finde nogle faste borgerlige ståsteder, der ikke bare handler om blotlagt markedsideologi og ejendomsret.
Sindberg pointerer også hvordan at retræten befinder sig på et noget smalt grundlag og i jagten på noget dybere er endt i gentagelser af floskler og overfladiske slogans. Man falder tilbage på familien, på nationen, og på Gud, men med en usikkerhed om hvad det egentlig skal handle om. Jeg tænker bl.a. på [interviewet, også i *Information*, med Anders Krab-Johansen]( https://www.information.dk/indland/2024/02/anders-krab-johansen-borgerlige-tabt-danmark-egen-skyld), hvori Krab-Johansen både påstår at familien bliver overset i samfundet, og at borgerlige er “bange for at blive set som dårlige mennesker,” fordi deres politik skulle betyde at man hævede én familieform op over andre, hvad man jo slet ikke gør, ifølge Krab-Johansen, men senere, i samme interview, udtaler sig i modstand mod rettigheder til medfædre og medmødre, som han ser som modvirkende en stærk familie. Men er flere rettigheder til medfædre og medmødre ikke *netop* noget, som vil være med til at skabe stærke familier? Eksemplet er, for mig, meget sigende, da det viser hvordan at borgerlige, i deres ideologiske retræte, godt ved, at de ikke vil få opbakning til det, de egentlig går ind for. For selvom de ikke vil sige det højt, er deres politiske projekt et som privilegerer, i dette tilfælde, én familieform over andre. Der ligger en iboende konservatisme i det hele.
Sindberg går videre og siger, at det samtidigt virker som om, at alle de liberale har læst Jordan Peterson, og egentlig ikke har meget andet med end en frygt for de (fortsat) udefinerede ”woke,” en frygt imod de, der forsøger at kritisere samfundet som det forefindes, og at alt hvad de borgerlige kommer med af ord om at finde værdier andre steder end i penge, mangler noget egentligt konkret, man kan engagere sig med. Det er overfladisk og banalt. Som Sindberg skriver:
> [F]or de fleste mennesker, der ikke har levet som liberalistiske fantaster, forekommer det at være ret banale konstateringer. Naturligvis er egoisme ikke en dyd, selvfølgelig betyder kultur noget, og nej, det er ikke nok at elske sine ting.
> Man frygter, at der bag den tomme liberalisme er endnu mere tomt.
Hvad vil de borgerlige? Hvad er det borgerlige projekt, på planet dybere end floskler? Er der noget? Er her tale om en Reich’sk ”flugt fra friheden,” hvor at de borgerlige, i mødet med frigørelsesprojekter, selv relativt harmløse liberale frigørelsesprojekter, a la de, som mange der betegnes som ”woke” kæmper for, finder friheden angstfyldt og frygtindgydene, endda fremmedgørende, og søger imod faste kaster og konservative indretninger, i forsøget på at bevare en stabilitet og identitet, uanset hvor ufri den måtte være?
[deleted]
Liberalister : du kan frit vælge hvordan du vil leve dit liv og vi vil ikke forstyrre dig i det bare du ikke skader andre .
Venstrefløjen: du har ikke intellektet til at kunne vælge hvad der er bedst for dig selv, derfor har du brug for os til at regulere og begrænse dig så du ikke gør skade på dig selv
PPS. Personligt synes jeg Jordan Peterson er en joke med en meget skinger stemme …
lul Jordan Peterson er et røvhul og en grifter, virkelig et menneske som er spild af oxygen.
Hvis man havde læst peterson ville man straks vide, at han slet ikke er liberal
Det er altså trælst, hvordan journalister insisterer, at danske liberale er forelskede i både Jordan Peterson og Andrew Tate. Det er sgu en noget binær reduktion af de ideologiske nuancer og er lidt ligesom folk der tænker at socialister må og skal være forelskede i Lenin og Stalin.
Det giver god mening. Liberalister er typisk ekstremt pseudo-intelligente og det er Jordan Peterson i den grad også.
The dumb man’s idea of a smart person, er det ikke også sådan at LAs vælgere betragter Alex Vanopslag?
Virker som et godt match.
Endnu en liberal dårlig, op med skatten.
*suk*
Jeg kan ikke forstå hvorfor man finder en person der fik diarre af et glas juice inspirerede. Nåh jo også har han incest drømme om sin mor. Også er han så sårbar at man bare kan nævne ord som hen eller ze også kan han slet ikke kontrollere sig selv. Alt i alt en fuldkommen ulækker mand, som har fanget folk ind med en retorik ala “det er okay at du har det svært, du skal bare gøre dit værelse rent og tage et bad så bliver alt godt”
Åh Gud.
“overskueligt univers med faste kategorier om markedets frigørelse og statens tvang, om individets ukrænkelighed og fællesskabernes tyranni, om rationelle valg og moralsk relativisme, er kommet i tvivl – hvis de ikke ligefrem angrer.”
Dette kan kun en forkælet akademiker, der har spildt sin studietid på lesser works, skrive. Han glemmer belejligt, at de maksimer blev udviklet på trods af magten, ikke på grund af den, og at talrige liberale tænkere mistede hovedet på grund af deres tro på maksimerne.
“I sommer udgav han Vejen til ansvar , hvor det hedder, at »det er tid til en anden liberalisme end frigørelsesliberalismen, som var drevet af vinderkultur, krav om billigere luksusbiler til hurtige iværksættere og et stålsat fokus på arbejdsudbudseffekter« .”
Det har ikke noget at gøre med Jordan Peterson, men er et udtryk for et parti, der rebrander deres ideologiske ballast, tilsyneladende med stor succes.
“De liberale flygter, men det er ikke indlysende, hvor de er på vej hen”
Nå, jeg troede LA havde massiv vælgerfremgang. Hvorfor vælger skribenten at tilsidesætte fakta?
“de *har* nok også *læst* *Jordan* *Peterson”*
Et postulat, jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til, men jeg går ud fra, Peterson nævnes, så det kan komme med i overskriften, så den bliver clickbaitbar, da ingen ellers gider læse den her tankebøvs.
“og nu reciterer de flade konservative almindeligheder om nationen, familien, forpligtende fællesskaber og kristne rødder.”
Det er sjovt, for det er ellers netop præcist det, talrige sociologiske værker af legendariske tænkere (Weber, Foucault, Habermas, take your pick), siger, at en kombination af kristendom, fællesskabskultur, kernefamilie og nation har skabt de relativt stabile og fremgangsrige samfund, vi har haft i Vesten.
“Eller når de begge, som om der var tale om en dyb erkendelse, betoner, at kristendommen altså *har* været formativ for vores samfund.”
Ja, det kan være en dyb erkendelse, at kristendommen har været formativ for vores samfund, og at den er væsensforskellig fra andre religioner, hvis man er vokset op i en post-60-80er kultur, der i uddannelsesinstitutionerne mest af alt behandlede kristendommen, eller rettere de strukturelle veje, den satte vores kultur ind på, som et eller andet irriterende, der gerne måtte uddø hurtigst muligt. Eller altså, det er en dyb erkendelse for mange borgere, der ikke har spildt deres liv på phd- og journalistuddannelser, fordi de hellere ville leve i den virkelige verden.
Indlægget er ligegyldig tomgang og indholdsløs wannabe-akademisk intellektuel onani.
Skribenten lykkes kun med sin uærlighed og uvidenhed at styrke befolkningens irritation over det postfaktuelle samfund.
Lyder til at nogen mangler at rode op på sit værelse 
Nu har jeg hverken hørt meget at Jordan Peterson eller Andrew Tate, men af det jeg har hørt virker forkert at sammenligne de 2 særligt meget.
Ja de har begge en Ide om at det er ok gerne at ville de traditionelle mandige dyder, forsørg din familie, pas på dem etc. Men der synes jeg også at sammenligning lidt ophører. For mig at se er Andrew Tate en åbenlyst idiot der promoverer hele “Alpha male vs simp” retorikken, hvorimod jeg godt kan følge JP’s tankegang i nogle af de ting han siger. Det er lidt ligesom forskellen på “Det er OK at være eneforsørger for sin famlie med hjemmegående kone” vs “det er KUN OK at være eneforsørger for sin familie med hjemmegående kone”. For mig virker det som om det at sammenligne dem gør hele polariseringen af debatten meget større.
Så hvis nogen ved mere om hvorfor det er en god sammenligning og jeg tager fejl må i meget gerne forklare mig det.
Han er altid interessant at høre på. Var pinligt da han var i deadline (og svensk tv) – den danske journalist var virkelig dårlig (forberedt) og han havde tankevækkende observationer på de skandinaviske velfærdsstater.
Det var interessant hvordan folk med lige muligheder valgte mere traditionelt ‘kønnet’ end lande med mindre frie valg. På det tidspunkt var der meget tale om lige valg, rettigheder, muligheder, kvoter og andre ideer af den type og det var ikke intuitivt det data viste.
Jeg forstår ikke det karaktermord, der er Jordan Peterson.
Han har sine holdninger og synspunkter på livet samt, hvordan sådan et leves bedst muligt. Men af de mange højre ekstreme anklager han skal døje med på daglig basis er mig uforstående.
Til orientering, så har manden lagt sine forelæsninger ud på YouTube, som alle kan se. Hvis man gider se dem, får man også indblik i, at manden på ingen måde er ekstrem i sin grund ideologi. Hvis noget, så ønsker han blot, at man fokuserer på at forbedre sit liv via de ting, som man har kontrol over.