Rædselsslagen mor i opråb: – Jeg gruer for, hvad der var sket [8 måneder gammel baby blev fejldiagnosticeret 3 gange af Roskilde Universitetshospital, før moren krævede en ordentlig undersøgelse]

5 comments

1. Velfærden længe leve!! 

   Godt, at hun kunne sige fra og bede om at få taget infektionstal. Det er ikke alle, der ville gøre andet end at godtage 3 lægers ord.

2. Nogle gange skal der slås i bordet. Min far gik med en skulder af led i flere år, fordi lægen blev ved med at sige at han bare skulle tage en panodil (og underforstået, stoppe med at pive).

3. *suk* EB med endnu en elendig underbygget historie om sundhedsvæsenet.

   Kvaliteten illustreres næsten bedst ved at det vigtigste at skrive om åbenbart er hvor mange delinger mors opslag har på Facebook?

   > Podningen afslørede nemlig, at Theo havde RS-virus og desperat brug for ilt grundet en alt for lav iltmætning.

   Historien vinkles med “fejldiagnostik”. Det er ofte ikke nødvendig at stikke en eksakt diagnose. Behandlingen er understøttende, og det er principielt ligegyldigt om det er RS, influenza eller noget tredje.

   Er der sket fejl er det i vurdering af barnets tilstand, der måske er blevet sendt for tidligt hjem, men det er lidt svært at læse ud af EBs *elendige* skriv.

   > Theo har her en iltmætning 91, hvilket er alt for lavt. Kort tid inden er der indberettet i Theos journal, at han er respiratorisk stabil og i bedring.

   Man kan godt have en iltmætning på 91 og være respiratorisk stabil og i bedring, ingen selvmodsigelse her.

   Jeg bliver så træt.

4. Da jeg var barn var jeg tæt på at miste min søster på 13 til en fejldiagnosticering, og jeg har en bekendt der desværre mistede et familiemedlem til en undgåelig lægelig fejl.

   Læger er skam også bare fejlbarlige mennesker, med at enormt ansvar på jobbet. Tror vi må forvente flere af disse tilfælde, hvis vi bliver ved med at prioritere besparelser og hurtigløben i det offentlige.

5. Jeg døde næsten sidste år som 28-årig da jeg blev sendt hjem fra hospitalet med en punkteret lunge, af en vagtlæge der ikke havde lyttet til mine lunger med et stetoskop, da jeg havde klaget over åndenød og brystsmerter. Han lyttede bare til mit hjerte, sagde det lød fint, sagde at det bare var angst, og gav mig to sovepiller. Dagen efter kom jeg tilbage med samme symptomer da de selvfølgelig ikke var forsvundet + højt blodtryk da alt den luft der var fanget i min brystkasse det sidste døgn nu pressede på mit hjerte og var ved at give mig hjertesvigt. Der blev jeg så hurtigt tilset af kompetente læger, jeg blev opereret med det samme, og jeg tilbragte 12 dage indlagt efterfølgende. Da jeg endelig kom hjem og var blevet nogenlunde rask, oprettede jeg naturligvis en klage mod den vagtlæge hvis uprofessionelle undersøgelse næsten kostede mig livet. Som svar på min klage sagde lægen at han havde undersøgt mig ordentligt og at det bare var angst, og at den punkterede lunge jeg fik konstateret dagen efter blot var et tilfælde, da jeg efter hans vurdering ikke havde en punkteret lunge da han tilså mig. Styrelsen for patientklager afviste derfor min klage og sagde at de ikke ville rette kritik mod lægen, da “tvivlen skal komme den anklagede til gode” og de mente der jo var tvivl når han jo som fagperson havde påstået at han havde gjort alt efter bogen. Jeg kan selvfølgelig ikke bogstaveligt talt bevise at min lunge var punkteret da han tilså mig, af samme grund til at jeg ikke kan bevise at enhjørninger ikke eksisterer. Men hvis vi skulle væde penge på om enhjørninger eksisterer eller ej, så ved jeg udmærket godt hvor de havde lagt deres penge, på trods af påstande og “tvivl” den var fandme ikke gået i en retssag. Bare synd at sådanne sager ikke afgøres i retten. Men ja, kryds fingrer for at i ikke render ind i ham når i en dag har brug for nogen til at spotte en potentiel livstruende tilstand. Fandme et råddent system.