Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Ville nemlig bare køre forbi de to lastbil (110km/t), da der var ret presset til at skifte vognbane.

Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Ville nemlig bare køre forbi de to lastbil (110km/t), da der var ret presset til at skifte vognbane. from Denmark

26 comments
  1. Hvorfor skulle du gøre noget anderledes? Du fletter som man skal… Hvis du var til køreprøve var du nok bedst slække lidt på farten, og blive et par sekunder mellem lastbilerne, inden du trak ud i midterbanen (var der nu kommet en Brian med 200 km/t, havde du ikke nået at se ham i spejlet)

  2. Jeg kan ikke se fejlen, virker for mig som logisk indflettet for derefter at trække ud og overhaler den anden lastbil..
    Men jeg hørte ikke noget blinklys?

  3. Det er altid en god ide at tilpasse hastigheden til den vej du fletter sammen med, så glider det hele meget nemmere.

  4. Lastbiler kører 90, du har fart og acceleration overskud over for dem…

    Du kunne have valgt at slå ned før og gå bag om Rema lastbilen…

    Du kunne også have gået lidt tættere på lastbilen foran, der er god plads… Du har virkelig ikke lyst til at have en lastbil i røven… Uanset, er det vigtige her du ikke falder under hastigheden for ham der er bag dig, men holder din fart oppe… Medmindre lastbilerne leger elefanter vil de gerne ind til højre så hurtigt som muligt…

    Det lignede Kolding/trekanten, men kunne være hvor som helst, der forsvinder de ekstra baner hurtigt, derfor skal der skiftes baner hurtigt…

    Igen, tættere på ham foran, opmærksom på om han skulle bremse uventet er nemmere end du bremser uventet lige foran en lastbil bag dig…

  5. Jeg tror jeg havde sat farten lidt lavere og lagt mig ind bag lastbilerne, uanset hvad er det ikke godt hvis de skal til at bremse hårdt. Når man så er flettet ind kan man se på at overhale dem.

    Jeg er nok lidt paranoid mht. om lastbilerne altid ser en så jeg venter hellere lidt extra uanset hvem der har retten på sin side.

  6. Fletter du med lastbilen? Så skal du enten ind bag ham, eller sætte farten op. Han er foran dig.

    Er dog i tvivl om du rent faktisk fletter med ham, da din bane ikke fletter med hans.. 🤔

  7. Der er ikke noget at gøre anderledes, sålænge du kiggede i sidespejlet, inden du trak en bane ud for sidste lastbil..
    At du ikke lige når at blinke, betyder ikke noget, det er en forholdsvis ny regel, og det virkede fint de foregående 100 år.

    Du kører markant hurtigere end lastbilerne, så ham du overhaler er ikke det mindste presset over, at du trækker ud foran ham.

    Han ved du vil gøre det, så snart han ser lastbilen foran trække ind. Og nu har han bare det mere plads til at komme ind.

    Det er helt efter bogen, hvis du kiggede i sidespejlet.

  8. Heldigvis kom der ikke en lastbil fra rundkørslen. Den tilkørsel er sjusket lavet. Man kommer med 90 km/t ad Fynsgade og så har man en blød kurve med nogle grønne motorvejs tavler på halvvejen så man er hurtig på 110 km/t og så kommer der pludselig en anden vejbane fra en rundkørsel hvor folk ikke har en chance for at komme op i nærheden af 110 km/t. De to baner på tilkørslen burde være adskilt bedre end bare en almindelig fuldt optrukken streg. Desværre overser folk den alt for tit

  9. Der er ingen køretøjer der fletter sammen i videoen, og du overhaler heller ikke indenom. Der er to vognbaner der fletter sammen, men du kører ikke i nogen af dem da det sker. De ting jeg kan se du kunne gøre bedre er 1) kør ikke med fartpilot når forholdene ændrer sig, da det er en fordel at kunne lette på speederen og 2) skift vognbane mere kontrolleret (virker som om du har lidt overshoot, altså kommer lidt for langt til venstre). Alt i alt synes jeg ikke situationen var problematisk.

  10. Hen mod slutningen af videoen bliver der sagt noget ala “må han godt det der?” “Nej han må sgu ej”. Hvad er det “han” ikke må? Og er det lastbilchaufføren der menes eller? Har set videoen igennem et par gange nu, sammen med min forlovede der har taget lastbil kørekort og vi kan simpelthen ikke se hvad der bliver ment.

  11. Det er mit hadested på motorvejen. Det er også min tilkørsel, når jeg skal hjem fra arbejde. Det er et stort problem, især i fyraftenstrafikken, at mange lastbiler ligger i det midterste spor med 90, fordi de skal holde til venstre i motorvejskrydset 1,5 km længere fremme. Det er SÅ svært at få trafikken til at glide lige på dén strækning uden at overhale indenom.

  12. Hvorfor trække ind så hårdt at du ender inde i den yderste bane? Ser ud som om du på ingen måde kan overskue situationen.
    Det er da bare at gøre som du næsten gør, at ligge sig ind bag den forreste lastbil, stille og roligt.

  13. Jeg forstår ikke hvorfor du partout SKAL køre 110km/t, når du kan se der er to lastbiler foran dig i næste bane, der som du sikkert ved kun må køre 90km/t, og derfor skal trække helt over i højre side så snart det er muligt.

    Jeg siger ikke du laver noget ulovligt, men jeg mener at fejlen ligger hos dig, da de ikke har kinamands chance for at kigge bagud, og du sagtens kan se dem, samt forudse hvad de skal.

    Jeg havde sluppet speederen. Ladet dem komme foran mig, og så trukket ud og overhalt når jeg havde overblik over trafikken bag mig igen.

  14. Fra København og forstå slet ikke problemet her, brems ned? Du er ikke presset overhovedet. Du ved godt lastbiler kun må køre 90 ikke? Så bremser man ned og følger trafikken indtil der er plads. Smh

  15. Hvis jeg følte mig utryg da forreste lastbil trækker ud foran mig , havde jeg nok valgt bare at ligge mig bag den ,

    Stress / utryghed i trafikken kan være fatalt .

    Så var jeg usikker på situationen havde jeg ikke trukket ud foran lastbilen bag mig , men blot afventet fri trafik efter og ha lagt mig bag den forreste lastbil …

    Og det af den simple
    Årsag at jeg lige skulle ha kontrol , før
    Jeg fortog mig yderligere .

    Men det ser fint ud i videon , godt håndteret .. lidt langt til venstre , tænker det er det akutte stress moment som udspringer af usikkerhed på sitationen der afspejledes der .

    Kommer med erfaringen , god trafik derude .

  16. Jeg må udmiddelbart sige at du har en dårlig situationsfornemmelse. Der er ingen grund til at du absolut skal forbi så hurtigt som muligt. Du udsætter dig selv og andre for fare ved at tage chancer som dette. Sæt dog farten ned, lad lastbilerne være foran, og så kan du trække ud og overhale.. har du overhoved kørekort?

  17. Jeg har MC kort – og hvis der er noget man tænker over er det blinde vinkler på de store vogne.. de kan se nul og nix.. ville nok have sat farten ned og flettet ind efter lastbilen.

  18. Ser ud som om du ryger lidt langt ud mod yderste bane, ellers ser det vel fint ud.

    Træd på speederen, så du kommer sikkert mellem de to lastbiler, dvs du ikke bliver kvast af bagerste lastbil der måske trækket uopmærksomt til højre.
    Eller slip speederen og fald bag begge lastbiler.

    Forvent aldrig en lastbil på nogen måde tilpasser deres fart til dig. Det tager dem lang tid at komme op i fart igen. Og ja det er sku bare nemmere at manøvre en bil rundt.

    Generelt så tag det roligt. Man mister jo højst et par sekunder på at vælge det mest sikre. Who cares 🙂

  19. Det kan være pissefarligt at ligge mellem to lastbiler, hvis der er risiko for, at de bremser hårdt op. En lastbil kan sagtens veje 40+ tons og hvis de bremser, så er det virkelig meget vægt der kommer bragende.

    Jeg havde 100% lagt mig bagved begge to. Udsynet er også dårligt for dem + udsynet for dig selv, når du skal videre forbi over i den venstre bane. Hvis der ikke havde været plads, og lastbilen foran eller bagved vil bremse pga. Dig, så er det en lorte-situation, og den dem risikerer at blive klemt er dig selv.

    Nej, der er ikke noget ulovligt i klippet, så vidt jeg kan se. Jeg havde bare ikke gjort det.

Leave a Reply