Jeg baserer altid alle mine holdninger på én tilfældig udokumenteret statistisk fra en tilfældig gut på sociale medier.
Nej, det kan jeg ikke forestille mig.
Ifht det regnestykke i sidste slide som dit spørgsmål relaterer sig til – kvinder udgør 1/3 af alle ledere, men kun 1/4 af alle ansøgere til lederstillinger – så vil jeg mene, at forklaringen er, at kvinder har en tendens til kun at søge en stilling når de er 220% sikre på at de er kvalificerede, hvorimod mænd har en tendens til groft at overvurdere deres egne kvalifikationer. Resultatet er, at den gennemsnitlige kvindelige ansøger er bedre kvalificeret end den gennemsnitlige mandlige ansøger.
Det har ikke noget med biologi at gøre, men skyldes, at drenge i højere grad opdrages til at tage chancer, være modige og tro på sig selv, mens piger i højere grad opdrages til at være pæne og ordentlige og ikke begå fejl.
I følge *deres* undersøgelse bland *deres* medlemmer. Jeg siger hverken at den er retvisende eller ej, men det er lidt en snæver gruppe at basere en statistik på.
Jeg har godt nok svært ved at se hvorfor jeg skulle have medlidenhed med kvinder (eller mænd), som gerne vil have job hvor de skal bestemme over andre, men ikke har spidse nok albuer til komme derhen.
Jeg har været i en støre dansk virksomhed indtil for et år siden. Her sad jeg med rekrutteringen, her fik vi nogle regler stukket i hånden af HR.
I de regler som vi fik i 2020 stod der at virksomheden ville have flere kvinder ind, så vi fik mellem linjerne fortalt at vi skulle tage kvinder i stedet for mænd. Når en leder blev skiftet så skulle vi tage kvinder ind til samtale også selv om de måske ikke var et valgt vi normalt ville tage.
Så jeg vil mene at kvinder har en støre chance i nogle virksomheder end andre. Så kan man altid diskutere om det er fair eller ej 🙂
Mange vil gerne være en leder, ikke mange vil gøre hvad det kræver for at blive en leder
Jeg kan kun tale ud for egen erfaring, men over ni gange over 17 år, på tre forskellige, godt betalte, kontorjobs, har min leders leder specifikt ledt efter kvindelige ledere grundet vores kvote.
Udfordringen er, at ingen kvinder søgte stillingerne. Til trods for, at kønsfordelingen i forvejen er 50/50, næsten på decimalet.
Måske har de allerede givet op og ikke søgt stillingen fordi de ikke vil tage til ledermøder, hvor de er den eneste kvindelige leder ud af 20 ledere. Alternativt har de ikke lyst? Fordi magtfulde stillinger typisk søges af mænd og typerne ofte er, ehm, ret “specielle”.
Jeg ved ikke hvad kønsfordelingen på HDO er, men er der mest mænd eller hvad?
Nu bliver jeg vildt dømmende og meget sexistisk, og jeg beklager hvis det rammer dig, for det var ikke meningen.
Jeg vil meget hellere have en mandlig leder end en kvindelig leder, for den mandlige leder er mere direkte i sin kommunikationsform og forventer at jobbet bliver udført. Kvindelige ledere har mere fokus på at alle har det godt og fortæller arbejdsopgaven med flere ord end nødvendigt.
Min HR-chef er kvinde. Og det er som om hende og stillingen er et match made in heaven. Hun har tilfældigvis også en mere direkte måde at sige det på, så jeg er super glad for at have hende som chef. Hun er desværre én ud af 50 jeg har oplevet på den måde.
Tit bliver det “Vi skal have lavet den her opgave, så hvis nogle ville være søde at lave den ville I bare være dejlige, men I skal ikke føle jer presset til at lave opgaven for så finder vi en anden, men du kan så meget andet” i stedet for “X, jeg vil gerne have at du laver opgaven. Rådfører dig med Y hvis du er usikker”.
Jeg tror at en mere direkte og logisk tilgang til uddelegering af arbejdsopgaver fungerer bedre end den mere bløde og velmenende tilgang. Jeg er helt med på at det skifter fra arbejdsplads til arbejdplads; nogle gange er et kvindeligt tag at foretrække, ISÆR hvis man arbejder med følelser som en del af jobbet. Men jeg vil til hver en tid foretrække en mandlig leder i den branche (detail) jeg arbejder i, fordi der er svære valg som mænd bare virker mere gearet til at træffe.
Kvinder har en fordel med enhver ansøgning såfremt de er villige til at trække det feministiske “du er mandschauvanist” kort. Det er desværre nutidens sandhed.
9 comments
Jeg baserer altid alle mine holdninger på én tilfældig udokumenteret statistisk fra en tilfældig gut på sociale medier.
Nej, det kan jeg ikke forestille mig.
Ifht det regnestykke i sidste slide som dit spørgsmål relaterer sig til – kvinder udgør 1/3 af alle ledere, men kun 1/4 af alle ansøgere til lederstillinger – så vil jeg mene, at forklaringen er, at kvinder har en tendens til kun at søge en stilling når de er 220% sikre på at de er kvalificerede, hvorimod mænd har en tendens til groft at overvurdere deres egne kvalifikationer. Resultatet er, at den gennemsnitlige kvindelige ansøger er bedre kvalificeret end den gennemsnitlige mandlige ansøger.
Det har ikke noget med biologi at gøre, men skyldes, at drenge i højere grad opdrages til at tage chancer, være modige og tro på sig selv, mens piger i højere grad opdrages til at være pæne og ordentlige og ikke begå fejl.
I følge *deres* undersøgelse bland *deres* medlemmer. Jeg siger hverken at den er retvisende eller ej, men det er lidt en snæver gruppe at basere en statistik på.
Jeg har godt nok svært ved at se hvorfor jeg skulle have medlidenhed med kvinder (eller mænd), som gerne vil have job hvor de skal bestemme over andre, men ikke har spidse nok albuer til komme derhen.
Jeg har været i en støre dansk virksomhed indtil for et år siden. Her sad jeg med rekrutteringen, her fik vi nogle regler stukket i hånden af HR.
I de regler som vi fik i 2020 stod der at virksomheden ville have flere kvinder ind, så vi fik mellem linjerne fortalt at vi skulle tage kvinder i stedet for mænd. Når en leder blev skiftet så skulle vi tage kvinder ind til samtale også selv om de måske ikke var et valgt vi normalt ville tage.
Så jeg vil mene at kvinder har en støre chance i nogle virksomheder end andre. Så kan man altid diskutere om det er fair eller ej 🙂
Mange vil gerne være en leder, ikke mange vil gøre hvad det kræver for at blive en leder
Jeg kan kun tale ud for egen erfaring, men over ni gange over 17 år, på tre forskellige, godt betalte, kontorjobs, har min leders leder specifikt ledt efter kvindelige ledere grundet vores kvote.
Udfordringen er, at ingen kvinder søgte stillingerne. Til trods for, at kønsfordelingen i forvejen er 50/50, næsten på decimalet.
Måske har de allerede givet op og ikke søgt stillingen fordi de ikke vil tage til ledermøder, hvor de er den eneste kvindelige leder ud af 20 ledere. Alternativt har de ikke lyst? Fordi magtfulde stillinger typisk søges af mænd og typerne ofte er, ehm, ret “specielle”.
Jeg ved ikke hvad kønsfordelingen på HDO er, men er der mest mænd eller hvad?
Nu bliver jeg vildt dømmende og meget sexistisk, og jeg beklager hvis det rammer dig, for det var ikke meningen.
Jeg vil meget hellere have en mandlig leder end en kvindelig leder, for den mandlige leder er mere direkte i sin kommunikationsform og forventer at jobbet bliver udført. Kvindelige ledere har mere fokus på at alle har det godt og fortæller arbejdsopgaven med flere ord end nødvendigt.
Min HR-chef er kvinde. Og det er som om hende og stillingen er et match made in heaven. Hun har tilfældigvis også en mere direkte måde at sige det på, så jeg er super glad for at have hende som chef. Hun er desværre én ud af 50 jeg har oplevet på den måde.
Tit bliver det “Vi skal have lavet den her opgave, så hvis nogle ville være søde at lave den ville I bare være dejlige, men I skal ikke føle jer presset til at lave opgaven for så finder vi en anden, men du kan så meget andet” i stedet for “X, jeg vil gerne have at du laver opgaven. Rådfører dig med Y hvis du er usikker”.
Jeg tror at en mere direkte og logisk tilgang til uddelegering af arbejdsopgaver fungerer bedre end den mere bløde og velmenende tilgang. Jeg er helt med på at det skifter fra arbejdsplads til arbejdplads; nogle gange er et kvindeligt tag at foretrække, ISÆR hvis man arbejder med følelser som en del af jobbet. Men jeg vil til hver en tid foretrække en mandlig leder i den branche (detail) jeg arbejder i, fordi der er svære valg som mænd bare virker mere gearet til at træffe.
Kvinder har en fordel med enhver ansøgning såfremt de er villige til at trække det feministiske “du er mandschauvanist” kort. Det er desværre nutidens sandhed.