Forklaring omkring artiklens indhold, da den desværre er gemt bagved paywall og det nok ikke er alle brugere på [reddit.com/r/denmark](http://reddit.com/r/denmark) der er abonnement på berlinske.
Psykolog Emilie Duval Stolle har interviewet mænd, der er blevet frifundet i voldtægtssager.
Hun ønsker at øge opmærksomheden omkring de potentielle psykologiske problemstillinger, der knytter sig til at blive anklaget for voldtægt og senere frifundet.
Emilie Duval Stolle blev påvirket da hun hørte en mand stå frem med sin beretning om at være sigtet for voldtægt og siddet otte måneder i varetægtsfængslet før, han blev frifundet i landsretten. Han ville have salen til at forstå sin utilfredshed med mænds retsstilling i samtykkesager.
Det var første gang Emilie Duval Stolle reelt overvejede, hvilke konsekvenser en voldtægtssigtelse kunne have for et menneske, der sidenhen blev frifundet.
Med sin faglige baggrund i psykologien ønskede hun at blive klogere på de psykologiske konsekvenser, det kan have at blive anklaget og frifundet for voldtægt i relation til samtykkeloven.
Samtykkeloven har ført til at mange flere anmeldelser retsforfølges, men kun 60 procent af retssagerne ender med en dom. Det tyder på, at mange sager slet ikke burde være rejst.
I artiklen skriver Emilie Duval Stolle:
>”Mænd som frifindes kan opleve længerevarende negative psykologiske effekter, der kan forringe deres fysiske og mentale helbred.”
Det inkluderer selvmordstanker, vedvarende eller kroniske posttraumatiske reaktioner (ptsd) og adfærdsændringer i form af seksuel afholdelse og tilbagetrækning fra venner og familie. De føler sig ensomme eller ladt alene efter retssagen, og de beskrev alle en frygt for at blive anmeldt igen.
Drenge og mænd i denne situation kunne have haft gavn af støtte til at komme tilbage til hverdagen. Det er rigtig hård kamp at komme på benene, når man ikke ved hvordan, det kan gøres. Men der er ingen hjælp at hente udover privat psykolog, og det kan være en uoverkommelig økonomisk udfordring at skulle betale psykologtimer, særligt hvis sigtelsen medførte varetægtsfængsling, og den frifundne derfor ikke har haft en indkomst under dele af sagsforløbet.
Emilie Duval Stolle omtaler konsekvenserne af to processer. Den ene omhandler de påvirkninger, som den retlige proces og mulige varetægtsfængsling kan have på den anklagede.
Den anden handler om den påvirkning, det kan have at opfatte sig selv som uskyldig, at blive konfronteret med anmelders anderledes forståelse af samlejet. Særligt sidstnævnte kan være skadelig og have vidtrækkende konsekvenser.
Tidligere anklagede kan opleve en svækkelse af deres grundlæggende tillid til omverden og evne til at stole på deres egen opfattelse af virkeligheden. Og de kan begynde at tvivle sig selv og sin grundlæggende værdi som menneske.
Disse forstyrrelser af virkelighedsopfattelsen, som opstår på baggrund af at blive sigtet, tiltalt, og i nogle tilfælde også dømt i første instans, har voldsomme konsekvenser. Det kan udløse skam og selvbebrejdelse og skabe frygt for at blive anmeldt igen.
Jeg kender personligt en mand, der blev anklaget for voldtægt, men han blev frifundet. Han mistede venner og veninder. Han blev meget ensom, fik depressive symptomer og lukkede sig selv inde. Han spiste næsten ikke noget umiddelbart efter retssagen, så han så også ret syg og medtaget ud efter nogle uger.
Selv i dag, når jeg nævner denne historie (i mens jeg selvfølgelig holder min bekendte anonym) eksempelvis overfor kvinder, så bliver nogle kvinder typisk ret skeptiske og mistænker ret hurtigt, at der faktisk har været en voldtægt.
Altså selv lang tid efter, at sagen er blevet lukket og slukket, kan jeg ikke snakke om en sag, hvor en mand der er blevet frifundet, uden at andre med det samme insinuere, at kvindens påstand må være sand, og min bekendte må være skyldig.
Han er dog kommet godt videre. Han har en rigtig skøn kæreste, gode venner, et godt arbejde og sund livsstil i dag.
Det minder mig om filmen “Jagten”, hvor Mads Mikkelsen spiller en mand, som pludselig mistænkes for at være pædofil, selvom der ikke har været et eneste bevis for det. Han bliver udskammet og mistænkt af alle for at være et monster. Men han ‘frifindes’. Dog til sidst i filmen viser det sig, at nogle folk stadig mistænker ham og er efter ham.
Trælst og ærgerligt for os alle.
Ja, det er bestemt forfærdeligt, at blive anklaget uretsmæssigt. Men det er også forfærdeligt når manden ikke forstår et nej og presser på, indtil kvinden overgiver sig passivt. Ofte er der alkohol involveret, hvor mandens frontallapper bliver blokeret og beslutninger og impulser bliver styret uden bevidst tankegang. Så manden kan nemt ende i et overgreb, uden reelt at have forstået i situationen, at det er det han gør.
Og situationen er den samme for kvinden – der på samme måde kan være ramt. problemet opstår når så alkoholens effekt begynder at aftage og beslutningerne begynder at blive bevidste igen, og kvinden indser, at hun faktisk ikke har lyst til det der er ved at ske længere.
Hvis der således er sket et samtykke tidligere, så kan manden i en situation, hvor dennes frontallapper er sat ud af funktion, have svært ved at læse og forstå, at samtykket er trukket tilbage og fortsætte sin handling i det der nu ikke længere er en samtykkesituation, men et overgreb.
Her kan manden ende med at sidde tilbage og se sig selv meget uretfærdigt behandlet af systemet – fordi denne ikke ser sig selv som en der har begået overgreb, men den anden part i høj grad gør.
Ja, og jeg tænker at beskrevne konsekvenser for den anklagede men frifundne mand så at sige spejler de konsekvenser frifindelsen har for den kvinde der føler sig voldtaget, men får at vide at det er ikke er sandt i og med at manden bliver frikendt.
60% af voldtægtssagerne ender med en dom? Det var alligevel en del mere end jeg troede, når man hører på diverse advokater og folk som arbejder med sagerne.
Der er virkelig en hårfin grænse hvornår noget er voldtægt eller sex med samtykke. Nu afhænger det af hvordan kvinderne har det dagen derpå, hvad vennerne mener og syntes. Man kan aldrig vide sig sikker mere, når samtykke kan fortrydes dagen efter.
Alkohol må være den helt store synder her.
Det er et lige så stort eller måske endda større overgreb at være uskyldigt anklaget for voldtægt som det er at være offer for en voldtægt. Voldtægtsofferet mister i det mindste ikke sine venner eller bliver udsat for konstant mistænkeliggørelse af omverdenen.
Problemet bunder vel i at på begge sider af en sådan sag, er der følelser og frustrationer i klemme, og det kan en retsag ikke ændre på. Vi mangler så at sige en proces for forsoning og healing – ikke at jeg kan har løsningen på problemet. Men jeg forestiller mig at mange mennesker er kede af at have overskridet andres grænser også selv om det ikke er ulovligt.
Problemet er vel ikke at nogle bliver anklaget og frikendt. Det er vel retsstatens vilkår.. Det er vel værre hvis nogle bliver dømt på baggrund af Indicier som ikke er ret stærke, fordi man mener at der ikke er nok som bliver dømt.
10 comments
Hvilke træk?
Forklaring omkring artiklens indhold, da den desværre er gemt bagved paywall og det nok ikke er alle brugere på [reddit.com/r/denmark](http://reddit.com/r/denmark) der er abonnement på berlinske.
Psykolog Emilie Duval Stolle har interviewet mænd, der er blevet frifundet i voldtægtssager.
Hun ønsker at øge opmærksomheden omkring de potentielle psykologiske problemstillinger, der knytter sig til at blive anklaget for voldtægt og senere frifundet.
Emilie Duval Stolle blev påvirket da hun hørte en mand stå frem med sin beretning om at være sigtet for voldtægt og siddet otte måneder i varetægtsfængslet før, han blev frifundet i landsretten. Han ville have salen til at forstå sin utilfredshed med mænds retsstilling i samtykkesager.
Det var første gang Emilie Duval Stolle reelt overvejede, hvilke konsekvenser en voldtægtssigtelse kunne have for et menneske, der sidenhen blev frifundet.
Med sin faglige baggrund i psykologien ønskede hun at blive klogere på de psykologiske konsekvenser, det kan have at blive anklaget og frifundet for voldtægt i relation til samtykkeloven.
Samtykkeloven har ført til at mange flere anmeldelser retsforfølges, men kun 60 procent af retssagerne ender med en dom. Det tyder på, at mange sager slet ikke burde være rejst.
I artiklen skriver Emilie Duval Stolle:
>”Mænd som frifindes kan opleve længerevarende negative psykologiske effekter, der kan forringe deres fysiske og mentale helbred.”
Det inkluderer selvmordstanker, vedvarende eller kroniske posttraumatiske reaktioner (ptsd) og adfærdsændringer i form af seksuel afholdelse og tilbagetrækning fra venner og familie. De føler sig ensomme eller ladt alene efter retssagen, og de beskrev alle en frygt for at blive anmeldt igen.
Drenge og mænd i denne situation kunne have haft gavn af støtte til at komme tilbage til hverdagen. Det er rigtig hård kamp at komme på benene, når man ikke ved hvordan, det kan gøres. Men der er ingen hjælp at hente udover privat psykolog, og det kan være en uoverkommelig økonomisk udfordring at skulle betale psykologtimer, særligt hvis sigtelsen medførte varetægtsfængsling, og den frifundne derfor ikke har haft en indkomst under dele af sagsforløbet.
Emilie Duval Stolle omtaler konsekvenserne af to processer. Den ene omhandler de påvirkninger, som den retlige proces og mulige varetægtsfængsling kan have på den anklagede.
Den anden handler om den påvirkning, det kan have at opfatte sig selv som uskyldig, at blive konfronteret med anmelders anderledes forståelse af samlejet. Særligt sidstnævnte kan være skadelig og have vidtrækkende konsekvenser.
Tidligere anklagede kan opleve en svækkelse af deres grundlæggende tillid til omverden og evne til at stole på deres egen opfattelse af virkeligheden. Og de kan begynde at tvivle sig selv og sin grundlæggende værdi som menneske.
Disse forstyrrelser af virkelighedsopfattelsen, som opstår på baggrund af at blive sigtet, tiltalt, og i nogle tilfælde også dømt i første instans, har voldsomme konsekvenser. Det kan udløse skam og selvbebrejdelse og skabe frygt for at blive anmeldt igen.
Jeg kender personligt en mand, der blev anklaget for voldtægt, men han blev frifundet. Han mistede venner og veninder. Han blev meget ensom, fik depressive symptomer og lukkede sig selv inde. Han spiste næsten ikke noget umiddelbart efter retssagen, så han så også ret syg og medtaget ud efter nogle uger.
Selv i dag, når jeg nævner denne historie (i mens jeg selvfølgelig holder min bekendte anonym) eksempelvis overfor kvinder, så bliver nogle kvinder typisk ret skeptiske og mistænker ret hurtigt, at der faktisk har været en voldtægt.
Altså selv lang tid efter, at sagen er blevet lukket og slukket, kan jeg ikke snakke om en sag, hvor en mand der er blevet frifundet, uden at andre med det samme insinuere, at kvindens påstand må være sand, og min bekendte må være skyldig.
Han er dog kommet godt videre. Han har en rigtig skøn kæreste, gode venner, et godt arbejde og sund livsstil i dag.
Det minder mig om filmen “Jagten”, hvor Mads Mikkelsen spiller en mand, som pludselig mistænkes for at være pædofil, selvom der ikke har været et eneste bevis for det. Han bliver udskammet og mistænkt af alle for at være et monster. Men han ‘frifindes’. Dog til sidst i filmen viser det sig, at nogle folk stadig mistænker ham og er efter ham.
Trælst og ærgerligt for os alle.
Ja, det er bestemt forfærdeligt, at blive anklaget uretsmæssigt. Men det er også forfærdeligt når manden ikke forstår et nej og presser på, indtil kvinden overgiver sig passivt. Ofte er der alkohol involveret, hvor mandens frontallapper bliver blokeret og beslutninger og impulser bliver styret uden bevidst tankegang. Så manden kan nemt ende i et overgreb, uden reelt at have forstået i situationen, at det er det han gør.
Og situationen er den samme for kvinden – der på samme måde kan være ramt. problemet opstår når så alkoholens effekt begynder at aftage og beslutningerne begynder at blive bevidste igen, og kvinden indser, at hun faktisk ikke har lyst til det der er ved at ske længere.
Hvis der således er sket et samtykke tidligere, så kan manden i en situation, hvor dennes frontallapper er sat ud af funktion, have svært ved at læse og forstå, at samtykket er trukket tilbage og fortsætte sin handling i det der nu ikke længere er en samtykkesituation, men et overgreb.
Her kan manden ende med at sidde tilbage og se sig selv meget uretfærdigt behandlet af systemet – fordi denne ikke ser sig selv som en der har begået overgreb, men den anden part i høj grad gør.
Ja, og jeg tænker at beskrevne konsekvenser for den anklagede men frifundne mand så at sige spejler de konsekvenser frifindelsen har for den kvinde der føler sig voldtaget, men får at vide at det er ikke er sandt i og med at manden bliver frikendt.
60% af voldtægtssagerne ender med en dom? Det var alligevel en del mere end jeg troede, når man hører på diverse advokater og folk som arbejder med sagerne.
Der er virkelig en hårfin grænse hvornår noget er voldtægt eller sex med samtykke. Nu afhænger det af hvordan kvinderne har det dagen derpå, hvad vennerne mener og syntes. Man kan aldrig vide sig sikker mere, når samtykke kan fortrydes dagen efter.
Alkohol må være den helt store synder her.
Det er et lige så stort eller måske endda større overgreb at være uskyldigt anklaget for voldtægt som det er at være offer for en voldtægt. Voldtægtsofferet mister i det mindste ikke sine venner eller bliver udsat for konstant mistænkeliggørelse af omverdenen.
Problemet bunder vel i at på begge sider af en sådan sag, er der følelser og frustrationer i klemme, og det kan en retsag ikke ændre på. Vi mangler så at sige en proces for forsoning og healing – ikke at jeg kan har løsningen på problemet. Men jeg forestiller mig at mange mennesker er kede af at have overskridet andres grænser også selv om det ikke er ulovligt.
Problemet er vel ikke at nogle bliver anklaget og frikendt. Det er vel retsstatens vilkår.. Det er vel værre hvis nogle bliver dømt på baggrund af Indicier som ikke er ret stærke, fordi man mener at der ikke er nok som bliver dømt.