> Trods miljøtiltag i 1980’erne og 1990’erne har der ifølge Stiig Markager de seneste årtier været faktorer, som har ført til en tilbagegang for vandmiljøet.
> Det meste kvælstof fra Danmark til de nødlidende vandområder stammer ifølge Aarhus Universitet fra landbruget (70 procent), mens der også kommer meget fra naturen (20 procent) og renset spildevand (5 procent). Overløb, hvor urenset spildevand fra fyldte kloakker under skybrud ledes direkte ud i vandmiljøet, står for 1-2 procent ifølge Aarhus Universitet.
> Stiig Markager peger på tre områder, hvor det er gået den forkerte vej i forhold til kvælstofbelastningen fra landbruget. I 2008 ophævede daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i 2008 en ordning, hvor nogle landbrugsarealer skulle ligge brak.
> Derudover er kvægbruget begyndt at dyrke meget mere majs – en udbytterig afgrøde, som bruger en masse gødning, men hvor også store mængder kvælstof udledes til vandmiljøet.
> En tredje faktor er ifølge Stiig Markager VLAK-regeringens landbrugspakke i 2016. Den gav landbruget lov til at bruge mere gødning. Til gengæld skulle forskellige tiltag sænke kvælstofbelastningen fra problematiske jorde. Ifølge Stiig Markager og Brian Kronvang er dét ikke sket i det omfang, det var planen.
Hvem havde set at det er de borgerlige partiers skyld? Jeg er chokeret! Chokeret! Vel, ikke så chokeret..
Det er vel kun svært at se en løsning, hvis man køber ind på det Forureneren Betale**s**-princip, som landbrugets top og Venstre forsøger at skubbe ned i halsen på os, der i forvejen subsidierer landbruget direkte og gennem EU.
For alle andre vil fornuftige afgifter og regulering løse problemet. Der er alt for meget kapital bundet i et landbrug, der får alt for mange subsidier og producerer et alt for lille et overskud med alt for mange negative eksternaliteter til følge.
Er der noget nyt i denne artikel, som ikke var i dem fra tidligere i ugen. Eller sidste uge. Eller forrige uge?
3 comments
> Nye udfordringer for vandmiljøet
> Trods miljøtiltag i 1980’erne og 1990’erne har der ifølge Stiig Markager de seneste årtier været faktorer, som har ført til en tilbagegang for vandmiljøet.
> Det meste kvælstof fra Danmark til de nødlidende vandområder stammer ifølge Aarhus Universitet fra landbruget (70 procent), mens der også kommer meget fra naturen (20 procent) og renset spildevand (5 procent). Overløb, hvor urenset spildevand fra fyldte kloakker under skybrud ledes direkte ud i vandmiljøet, står for 1-2 procent ifølge Aarhus Universitet.
> Stiig Markager peger på tre områder, hvor det er gået den forkerte vej i forhold til kvælstofbelastningen fra landbruget. I 2008 ophævede daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i 2008 en ordning, hvor nogle landbrugsarealer skulle ligge brak.
> Derudover er kvægbruget begyndt at dyrke meget mere majs – en udbytterig afgrøde, som bruger en masse gødning, men hvor også store mængder kvælstof udledes til vandmiljøet.
> En tredje faktor er ifølge Stiig Markager VLAK-regeringens landbrugspakke i 2016. Den gav landbruget lov til at bruge mere gødning. Til gengæld skulle forskellige tiltag sænke kvælstofbelastningen fra problematiske jorde. Ifølge Stiig Markager og Brian Kronvang er dét ikke sket i det omfang, det var planen.
Hvem havde set at det er de borgerlige partiers skyld? Jeg er chokeret! Chokeret! Vel, ikke så chokeret..
Det er vel kun svært at se en løsning, hvis man køber ind på det Forureneren Betale**s**-princip, som landbrugets top og Venstre forsøger at skubbe ned i halsen på os, der i forvejen subsidierer landbruget direkte og gennem EU.
For alle andre vil fornuftige afgifter og regulering løse problemet. Der er alt for meget kapital bundet i et landbrug, der får alt for mange subsidier og producerer et alt for lille et overskud med alt for mange negative eksternaliteter til følge.
Er der noget nyt i denne artikel, som ikke var i dem fra tidligere i ugen. Eller sidste uge. Eller forrige uge?