Version2 og Ingeniøren har udgivet to spændende artikler om forskelsbehandling på it- og ingeniøruddannelserne i Danmark.

Uddrag for artiklen fra Version2 som er linket:

»Nogle gange har jeg følt, at det bare var mig, der ikke passede ind,« fortæller hun. Som en af kun fem kvinder på årgangen havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hendes køn ville være et problem. Men hun står ofte med en følelse af, at hendes medstuderende lytter mindre til hende.

»Jeg føler, at de generelt vurderer, at jeg har et dårligere fagligt niveau. Så bliver jeg lidt provokeret af det og tænker, at ‘så skal jeg også bare vise dem, at jeg er mindst lige så god’! Men det gør, at det er svært at bede om hjælp, når der er noget, jeg ikke kan.«

Ud af 127 kvinder på it-uddannelser, der har besvaret et online spørgeskema, er 54 procent helt eller overvejende enige i, at de bruger »meget energi« på at bevise, at de er dygtige nok til deres fag. Det samme gør sig gældende for 37 procent af de 127 mandlige it-studerende, der har besvaret skemaet.

»Man bliver set mere efter i sømmene, om man nu også er god nok til fagene. Alle lægger mærke til én.«
28-årig kvinde, datalogistuderende på 5. år

»Det mest chokerende for mig er, at det ikke har ændret sig en tøddel i alle disse år,« siger Cathrine Hasse, som er professor i kulturantropologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Hun har forsket i læringsdynamikker på tekniske uddannelser siden 1990’erne og kan genkende oplevelserne fra fysikstuderende, hun har fulgt gennem årene. Ifølge hende vidner fortællingerne om en dynamik, der kan opstå særlig i tekniske fag, hvor mænd er i stort overtal.

»Der er fagkulturer, som kan være meget ekskluderende, og som har svært ved at lukke ‘nyindkomne’ ind, som ikke forstår deres jargon og måde at tænke på.«

Andre undersøgelser peger på samme tendens som Ingeniørens undersøgelse. I 2020 spurgte fagforeningen Prosa 775 kvindelige it-studerende, og af dem havde 24 procent oplevet »krænkende eller nedladende kommentarer« om deres køn, for eksempel at de »ikke er egnet til et bestemt arbejde/opgave«.

Tilmed tyder intet på, at de fordomme, som de kvindelige studerende møder, bygger på realiteter. For eksempel viser den internationale ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) fra 2018, at piger og drenge i 8. klasse er lige dygtige i gennemsnit til det, der kaldes datalogisk tænkning, altså at kunne forstå, hvordan problemer kan løses med algoritmer.

Ifølge professor Cathrine Hasse fra DPU ville den nemmeste måde at skabe kulturforandringer på være, hvis en større andel kvinder kom ind i faget. Men omvendt kræver det samtidig en mere rummelig kultur.

Og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) udtaler i denne artikel: https://ing.dk/artikel/minister-ingenioeren-undersoegelse-udstiller-hvorfor-der-ikke-er-ligestilling-i-danmark-0?tab=ida

»Det er nogle meget tankevækkende eksempler. Det er lige præcis sådan nogle ting, som viser, at vi ikke har ligestilling – at det rent faktisk er sværere som kvinde at tage nogle af de her tekniske uddannelser, hvis man hele tiden skal mødes med kommentarer som ‘hvorfor har du taget den her uddannelse,’ eller ‘kan du i virkeligheden finde ud af det,’«

Det viser, at der er brug for en kulturændring, mener ministeren, der især mener, at uddannelsesinstitutionerne har et ansvar. Hun vil dog ikke stille nogen nye krav. Til gengæld giver flere kommende tiltag på især folkeskoleområdet ministeren håb for fremtiden.

»For mig er liberal ligestillingspolitik lige muligheder. Det går i virkeligheden helt tilbage til bondeoprøret: Hvis du – uanset, hvilken baggrund, du kommer fra, eller privilegier, du er født med – arbejder hårdt, er flittig og har talent, så skal du komme lige langt. Og det kan man bare ikke i det her land. Det viser jeres undersøgelse også.«

På trods af de store ord mener ministeren ikke, at den endegyldige løsning kan komme fra Christiansborg.

»Det er noget, vi ikke kan acceptere, og noget, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Men det er ikke bare løst ved, at nu sætter vi lige nogle yderligere krav til uddannelsesinstitutionerne. Hvis man skal få bugt med det her, kræver det en kulturforandring. Det gennemsyrer alle steder, og det handler om, hvilke forventninger, vi har til hinanden,« siger hun og fortsætter:

»Vi kan gøre noget politisk for at skabe de rigtige rammer og sætte pres på, men det handler også om, at uddannelsesinstitutionerne selv tager et ansvar,«

»Vi kan jo se, de uddannelsesinstitutioner, der arbejder med det, f.eks. IT-Universitetet, de har jo formået at få 40 procent optagne kvinder. Det viser jo, at det gør en forskel, hvis man rent faktisk arbejder med kulturen, ikke bare at rekruttere kvinder, men også, at det faktisk er et rart sted at være kvinde.«

Perspektiverne i at få flere kvinder ind på tekniske uddannelser er ret markante. Brancheforeninger har kaldt på det det i årevis, dels med den begrundelse, at diversitet giver en række fordele, og dels på grund af manglende arbejdskraft: I 2021 kom IRIS Group frem til, i en analyse for IDA, at der vil mangle 13.000 it-specialister i 2030.

Jeg har selv oplevet at få at vide at “kvinder er for dumme til at gennemføre” min ingeniøruddannelse, og kan genkende alle kvindernes oplevelser i artiklen. Jeg har svært ved at se hvordan man får flere kvinder i IT- og ingeniør-fagene (og måske dermed øger arbejdsudbuddet) uden at tvinge en kulturændring via regler på uddannelsesinstitutionerne. På den anden side så har IT-universitetet formået det uden regler, hvilket jeg synes er helt fantastisk og noget, de andre universiteter burde lære af. Men jeg vil også gerne høre, hvad folk, som ikke har været udsat for de samme trælse oplevelser tænker. Folk som kan tænke mere objektivt end mig

by riskoud

12 comments
  1. Ja, det er vel en del af alle uddannelser at arbejde for anerkendelse, men det skulle gerne være lige udfordrede for alle.

  2. Jeg følte også jeg skulle “bevise mit værd” da jeg læste til elektronik mekaniker og videre der fra. Det er vel meget normalt at man skal yde sit bedste og bevise sit værd.

  3. Rigtigt ærgeligt. Jeg har en software ingeniør uddannelse fra AAU (færdiggjort for 10 år siden) og på det tidspunkt var det også problematisk.

    De blev som sådan budt fint velkommen på uddannelsen og det er ikke mit indtryk at der blev set ned på dem fra vejledere og undervisere. Problemet var nærmere “miljøet”. Der var meget “p** og p*****” over måden folk snakkede/opførte sig på. Kørte man ikke lige med på den vogn (eller var man ikke lige interesseret i det nyeste manga/computerspil) blev man ignoreret/hold udenfor. Jeg ved at to af pigerne oplevede at blive bagtalt – ret groft – og nærmest holdt ude af grupper i flere omgange.

    Det er så hamrende ærgeligt. Jeg var i gruppe med dem alle (de havde en tendens til at flyde mod de grupper smed os som godt kunne opføre sig pænt) og de leverede en fantastisk indsats.

    Det sørgelige er at jeg nu sidder i industrien og vi vil så gerne have kvindelige udviklere/it folk. Ikke “fordi de er kvinder”, men fordi der er en forståelse af at software udvikling er så meget mere end manden med fedtet hår som sidder i kælderen og laver “det der it”.

    Der kræver ofte et team af dygtige mennesker med forskellige styrker, baggrunde og værdier. Det er jo bare svært hvis mange af de mennesker rammer muren på studiet. Øv

  4. Ville så også lige påpege, at kvinder har væsentligt nemmere ved, at finde arbejde inden for IT end mænd.

    Rigtig mange indenfor IT går 1-2 år uden arbejde efter deres uddannelse, med mindre de bliver ansat, af firmaet de har haft praktikplads i.

    Min teori er, at man ansætter kvinder for, at booste sit firmas image, som et mangfoldighedsbillede og for ikke at virke for mandsdomineret.

    Der har gået 2-3 kvinder på hver af mine skoleforløb, og de blev konstant forstyrret af uddannelsesledere osv. for at stå model til reklamemateriale for skolen, for ligesom at vise der også er kvinder på uddannelsen.

  5. Min egen (nu et årti gamle) erfaring, er at selvom de færreste mænd opførte sig åbenlyst nedladende, så var det kun de dygtigste af de (meget få) kvindelige studerende der blev taget seriøst. Blandt de mandlige studerende skulle man være decideret dårlig til det faglige før man blev set ned på.

  6. Og mænd har de helt samme udfordringer når de tager uddannelser der traditionelt set bliver domineret af kvinder – f.eks studier der har med Pædagogik at gøre. Der har mænd også svært.

    Er det noget fis? ja..

  7. Jeg har selv en it uddannelse, hvor jeg i min klasse ikke kan nikke genkendende til det her, men der var også kun 3 kvinder – den ene kunne ikke helt helt basale computer ting, så ved ikke engang hvorfor hun gik denne vej

    Men de to andre var det samme som alle andre.

    Men har snakket med folk der har læst ingeniør uddannelser, og der lyder det til at der er en form for kløft der blandt andet bliver skabt/dyrket af at der findes legater som kun kvinder kan søge – uden der findes lignende legater kun mænd kan søge. Så de ser det som at kvinder bliver nurset mere på deres studier end mænd gør.

    Derudover er det ikke en hemmelighed at når man rammer arbejdsmarkedet, så er flere og flere virksomheder indenfor STEM begyndt at gå op i kønskvoter. Hvilket ikke stemmer overens med arbejdsbyrden, hvorfor det er lettere at ramme xyz job som kvinde, hvilket endnu engang skaber noget indebrændthed iblandt en del af mændende

    Så jeg tror bestemt på at nogle af de politiske motiverede årsager der prøver at få flere kvinder til at søge ind på STEM uddannelser, er med til at skabe problemer for de kvinder der gør

  8. For en del år siden læste jeg en undersøgelse lavet på første års fysikstuderende om peer learning, også om at bruge de dengang nye clickers til at lave “forstod i det, snak om det med sidemanden” spørgsmål.

    Kvinder spørger mænd om hjælp, mænd spørger mænd. Ingen spørger kvinderne. Så dermed får mænd mere træning i at forklare/argumentere/ræsonnere.

    Der har for ret nylig kommet en ny undersøgelse af hvordan professorer ser på stuerende af de to køn. Helt konkret bed jeg fat i en fysikprofessor fra KU som har nogle ret gammeldags holdninger til kvinder og mænds opførsel. (Professoren er ikke nævnt ved navn men eftersom jeg selv har taget min uddannelse der så kan jeg godt gætte på en håndfuld der kunne passe på beskrivelsen). De beskriver dygtige kvinder som pligtopfyldende, løser opgaven, men uden mod og kreativitet. Mændene derimod er modige og tænker ud af boksen og tør stille de vilde og skæve spørgsmål. Det sidste var langt bedre i professorens synspunkt. Kvinderne havde ikke talent, de var bare arbejdsomme.

    For datalogi synes jeg holdningen om kvinder og mænd er endnu værre. Den der med “kvinder kan ikke forstå IT” er enormt historieløst. Datalogi er, som det eneste af STEM fagene, faktisk et hvor kvinder var med i fronten, i udviklingen af faget. Så blev de siden presset ud igen. Men den der bruger argumentet “det er biologi” har ingen god forklaring på dengang der faktisk var en del kvinder med.

  9. I enhver sektor, jeg har været forbi, i det private og det offentlige, har der fundet ren, nøgen diskrimination sted ved, at alle arbejdstagerne ansatte kvinder, selvom de ikke var de mest kvalificerede kandidater, fra markarbejder- til lederniveau. Når der skulle promoveres udadtil, blev kvinder altid valgt til at være ansigtet, selvom de i visse tilfælde udgjorde 10% af medarbejderne. Alle, jeg kender, har haft samme erfaring.

    Det betyder, at der finder massiv diskrimination sted mod mænd i de områder af arbejdsmarkedet, jeg har været forbi. Min intuition er, at det faktisk er en generel trend på hele eller ihvertfald meget store dele af arbejdsmarkedet.

    Jeg har aldrig forstået, hvorfor medarbejdere og chefer altid bare har accepteret eller promoveret denne åbenlyse diskrimination, som om det bare var noget man gør. Det må have et eller andet at gøre med women are wonderful-effekten (protip, det er de virkelig ikke, de er lige så slemme som alle andre mennesker), ellers kan jeg ikke forklare det. Der er så vidt jeg ved ingen evidens for effektivitetsforøgelse ved på diskriminerende vis at ansætte flere kvinder, ved at nedjustere kravene til deres kvalifikationer. Ligeledes er min erfaring med arbejdsopaver, hvor der har været en overvægt af kvinder, enten neutral (ingen forskel) eller negativ (mere inefficiens, mere social påvirkning af det profesionelle og mere spildtid), så jeg er ikke i stand til, ud fra min egen erfaring, at forstå, hvorfor folk overhovedet ønsker at diskriminere for at få flere kvinder ind på deres arbejdspladser.

    Hvornår er der en medie, der tager dette massive diskriminationsfaktum op, i stedet for hele tiden at hige og søge med lup og lygte efter diskrimination mod kvinder hid og did?

  10. IT faget er desværre ikke meget bedre end de mange macho-fag.

     
    Selv mænd i mellem er der en tendens til at være nedladende.
    Det handler om at vide alt, og ved man det ikke, så er det en *’fake ’till you make it’* tilgang. Uvidenhed eller manglende kendskab til et område eller en teknologi ses som en svaghed.

     
    Det er forbløffende at se folk, der kommer fra nederst i hierakiet i folkeskolen, vender fuldstændig rundt og bliver bøller, når de kommer i toppen pga. stor teknisk formåen og forståelse.

     
    Jeg har set en del udviklingsafdelinger, der er mindst lige så giftige som en gennemsnits byggeplads.

    Jeg kan kun forestille mig, at det må være benhårdt at være kvindelig tekniker indenfor IT.

  11. Jeg er kvinde og har en IT-uddannelse. Jeg oplevede intet af det der. Jeg siger ikke, at det ikke kan ske, men jeg have ingen problemer med at blive taget seriøst eller blive talt ned. Snarere tværtimod.

  12. Hold nu op!! Kan vi ikke lade være med at få ,hvordan kvinder selv føler sig og ser sig selv, til at blive til et generelt problem
    om ekskludering og mangel på anerkendelse,og underforstået pga en mandekultur.
    Ganske få pige ift drenge vælger it og ingeniør uddannelser,ikke fordi de er bange for studiekulturen,men fordi de simpelthen ikke
    er interesserede i fagene.

    SUPERSTUDENTER KLUMPER SAMMEN EFTER KØN
    Kønskromosomer fungerer stadig som vejskilte på uddannelsesstien, også for de dygtigste. Tre ud af fire studerende med et snit over 11, der begyndte at studere forsikringsmatematik i 2018, var mænd. På psykologistudiet var 70 procent kvinder. Alle såkaldte superstudenter, der startede på Datalogi, var mænd.

    MANGE GÅR I MORS FODSPOR
    Hver fjerde nye studerende valgte i 2018 en uddannelse inden for samme felt, som enten deres mor eller far havde studeret. Særligt mors studievalg gik i arv: Hver femte kvindelige studerende og 14 procent af alle mandlige studerende valgte samme retning som mama.

    Kilde: Danmarks Statistik

    KVINDER ER MERE STRESSEDE END MÆND
    I en spørgeskemaundersøgelse svarede 37 procent kvindelige studerende, at de havde følt sig stresset inden for den seneste måned. 23 procent af mændene svarede det samme. Og hvor knap hver fjerde mand overhovedet ikke havde følt sig stresset, gjaldt det kun hver tiende kvinde.

    Kilde: EVA

    Kilde: Danmarks Statistik

Leave a Reply