Retorisk spørgsmål: er der en tendens til at politikere i stigende grad gerne selv vil indtage rollen som mediekreatør?

15 comments

1. Hvilke andre eksempler har du? Hvis vi kun taler 3-4 politikere, der gør det, er det ikke en “tendens”.

2. Det er jo klart nemmere for dem at komme med deres budskaber i sådanne kanaler, hvor de helt slipper for kritiske spørgsmål. Vores kære Statsminister er jo ekspert i at føre politik på Facebook, og andre steder hvor den kritiske presse ikke kan slippe til.

   Personligt er jeg sådan set ligeglad med hvor meget politikkerne bruger sociale medier, men jeg synes det er tvivlsomt når, der som her, bliver brugt skattepenge på noget som egentlig bare fremstår som personlig branding af Jeppe Bruus.

3. Puha, ‘Et glas med Bruus’, det navn kunne R8dio godtnok ikke have lavet bedre…

4. ‘Et glas vand ud af ørerne med Bruus’ var åbenbart for langt.

5. Tjah, før politikerleden kommer for godt igang, så er det som sådan ikke noget nyt. Indtil for ganske nyligt var en stor (og fagligt respekteret) del af det danske medielandskab bestående af partiorganer, om det var kommunisternes _Land og Folk_, socialdemokraternes _Aktuelt_, _Venstrebladet_ der var tilknyttet Radikale Venstre, osv., eller de noget mere politisk bevidste og partideklarerende lederspalter, så var det helt normalt, at der var et stort og åbent sammenspil mellem politikere og medier. Ja, aviserne så ofte sig selv som politiske aktører på en mere konkret måde, end den blotte håndviften i retning af en floskel om “fjerde statsmagt” og “vagthund” osv.

   Så før vi bliver for sure på Bruus o.a., så skal vi huske, at den “afpolitisering” der har været af danske medier, er en relativt kort periode. Og måske er den nye politisk bevidste journalistik og redaktion, på mange måder, mere ærlig, dog mindre kritisk, end *Weekendavisens* egen præsentation af dem selv, som de, der “forstår verdenen” eller _Børsen_ som anser sig selv som “u-ideologisk.”

6. Fordi de slipper for journalister, der stiller kritiske spørgsmål og tjekker facts. Før har politikerne været afhængige af medierne for at fortælle om deres politik, men med SoMe og selvudgivne podcasts kommer de ud med deres budskab direkte til vælgerne, uden irriterende ekspertkommentarer, næsvise journalister og oppositionsangreb.

7. Propaganda er nemmere når man selv står for den og kan undgå irriterende kritiske spørgsmål mens man er godt i gang.

8. *”Hey, Jeppe, der er kommet det her spørgsmål. Skal vi tage det op næste gang?”*

   **Kære Jeppe & Monopolet,**

   **Jeg læste om en mand, der var sat til at betale ejendomsskat for ikke blot sin egen matrikel, men for hele sit kvarter. Skat vidste godt, at den var helt gal, men de bad ham altså om at opkræve pengene alligevel, og så ville de refundere til efteråret. Nu er jeg blot lægmand på området og erkender således, at jeg ikke har helt styr på de finere detaljer i ligningsloven. Men der er helt sikkert en god forklaring på, at man kan lægge den slags byrder over på en borger. Kan I hjælpe med at opklare mysteriet?**

   **KH Hans Hansen**

   *”Argh, det ved jeg sgu’ ikke rigtigt. Det lyder kedeligt. Skal vi ikke hellere fortælle, hvordan skat er noget, vi giver til hinanden, og hvorfor det er vigtigt at yde sit bidrag til fællesskabet? Jo, jo, det synes jeg. Du fixer manus, ikke? God mand.”*

9. Gud og Herman kan lave en podcast med det udstyr de alligevel har i gemmerne derhjemme. Det er blevet så tæt på gratis at komme i gang at det ville være tosset af dem ikke at promovere sig på den måde.

   Det er ligesom da Socialdemokratiet lavede et techno remix af “Når jeg ser et rødt flag smælde”. Det var billigt og nemt.

10. Alle i hele verden skal bare have deres egen podcast af en eller anden grund.

11. Super creepy. Som hvis Geo fra Anna og Lotte var blevet voksen og var røget hardcore på badesalt.

12. Der i hvert fald en tendens til at politikere gerne vil udtale sig og promovere sig på en måde hvor de ikke risikerer at blive mødt med kritiske/svære spørgsmål. Der var engang hvor medierne var nøglen til at få opmærksomhed og det betød at man som politikere måtte acceptere at journalister også stillede trælse spørgsmål sammen med de mere harmløse. Det var en del af prisen for at få sit budskab ud.

    Det gør politikerne i dag alt for at komme udenom ved at publicere deres holdninger på SoMe i stedet, hvor de selv kan styre indholdet. De kan også slette og blokere brugere der formaster sig til at komme med kritiske kommentarer.

13. Alternativ titel: “Bruushovedets glasserede propaganda“

14. Det giver vel vælgere, og alle andre en potentielt bedre forstand på hvad det egentlig er de laver på Borgen og hvordan det kan påvirke dem og deres.
    Der er som selvfølge en diskussion at have om hvorvidt mere kontrol over hvad der kan, skal, og vil klippes væk fra politikerne selv kan virke lidt spøjst, de skal jo ikke være overredigerede.
    *Men* det er jo dérfor vi har desperat brug for en fri og engageret presse i danmark som kan skubbe tilbage på det færdigbagte Tik Tok/ Instagram og Podcast miljø politikere og andre offentlige personligheder skaber om sig selv og deres arbejde.

15. Under VLAK regeringen så lavede daværende skatteminister Karsten Lauritzen også en podcast kaldet “podkarsten”.

    Så det ikke ligefrem et nyt koncept i det ministerie.