Hun er konsulent og kalder sig lige så vigtig som pædagoger og skolelærere: »Vi er hinandens forudsætninger for at lykkes«

17 comments

1. Man ved jo ikke om man skal grine eller græde, ærligt talt…

   Hvis bare de fik samme løn som de faggrupper vi mangler så mange af, men det gør de jo yderst sjældent. For hver akademiker der ansættes øges skattebyrden i kommunen, og det er altid på bekostning af de lavestlønnede, som får mindre service for skattekronerne.

   Det ville være bedre givet ud at hæve lønningerne for omsorgspersonalet end at spilde offentlige kroner på at give sandsælgere i Sahara en karriere at bygge på. Folk som hende skal ud i det private erhvervsliv og skaffe deres egen finansiering selv i stedet for at belaste de offentlige kasser. Kommunerne skal ikke bruge krudt på at styrke det evigt voksende konsulentregime, når vi har brug for flere folk på gulvet først og fremmest, og eftersom løn er en parameter for rekruttering, så får man mere valuta for de samme penge ved at kanalisere finansieringen nedad frem for opad mod de højtuddannede, da det mindsker personaleomsætningen og fordyrende, vedvarende nyansættelser, som altid koster ekstra i opstartsfasen.

2. Er selv konsulent men ville aldrig drømme om at hævde at mit arbejde var lige så vigtigt som en lærers, pædagogs, plejers, …

   Jeg synes det er dårlig stil at stille sig op på den selvfede måde. På den anden side er det måske meget godt man bliver opmærksom på at der løber alt for mange frygteligt dyre konsulenter rundt og at pengene kunne bruges meget bedre

3. På sin vis er jeg enig med hende … vi har brug for administrativt personale til at frigøre tid til det personale der er forrest i “frontlinien” – om det er sundhed, undervisning, transport eller lign ..

   Der mit problem er når der bliver ansat administrativt personale der spænder ben for de vigtige ressourcer – når fordelingen ikke er korrekt – og de er ansat til at administrere regler de selv finder på..

   Ex da man afskaffede lægesekretærer for det kunne sundhedspersonalet selv klare men regler og systemer er så komplicerer at man har ansat mange flere “djøf’er” til at administrerer tid og sagsbehandling .. 😳

4. Bare hendes titel. Tør vædde med hendes jobbeskrivelse er noget med “tværfaglig” – “koordinator” – “processer” – “innovativ” og lign.

5. Det er nok også rigtigt nok. Hvis I konsulenter så bare også blev lønnet dérefter, i stedet for ofte at få +20k mere end os andre om måneden.     

   Hvis jeg får en relevant kandidat som lærer, fx speciale i matematikdidaktik, så kan jeg se frem til et kvalifikationstillæg på lidt under 1k/måned.    

   Så altså, hvis I med kandidatuddannelse kan se jer til tak med 40-42k brutto/måned, så kan I godt kalde jer ligeværdige. Med mulighed for lønstigning 3 gange i jeres arbejdsliv, i form af ancinnitet hvert 4. år i de første 12 år.

6. Lærer her. Vi har i løbet af min ansættelse haft mange konsulenter ude og snakke om diverse ting og sager. Derudover har forvaltningen i kommunen benyttet sig flittigt af dem over tid. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange af mine kollegaer der har fået noget nyttigt ud af det.

   Tværtimod har det kostet dyrebar tid, at have tvungen deltagelse og at implementere ting som en forsøgsordning. Det stiller langt flere krav, og giver en ny arbejdsbyrde. I år har vi flere møder og mere papirarbejde end nogensinde før, grundet en beslutning som forvaltningen tog sidste år – i samarbejde med konsulenter.

   Lille Emils gennemsnit og trivsel bliver ikke løftet af, at mit energiniveau er komplet opbrugt inden jeg overhovedet når til time. Det bliver heller ikke løftet af, at jeg bruger mere tid på 3-4 formularer pr. elev, end jeg bruger på trivselsarbejde og undervisningsforberedelse.

   Hun er ikke lige så vigtig som dem i feltet imo.

7. Ja, I er vel nok vigtige. Et samfund uden konsulenter ville jo… nok fungere ganske fint.

   Hendes ego er lige så oppustet some hendes løn.

8. Man burde indføre et krav, om at eksterne konsulenter og arbejdsgiveren ikke må kende hinanden på forhånd, før de bliver hyret.
   Eller bare helt droppe dem, og tage det hele indenbords i det offentlige.

9. Kan ikke læse artiklen?

   1 ting hun kan bidrage til skolen med? Anyone?

10. Så hun går meget op i at de varme hænder er afhængige af hendes arbejde, men det tættest eksempel hun kan komme med er dette:

    > »Når ting skal koordineres, startes op, sættes i værk, når der skal laves analyser og evalueringsopgaver, er det mine kollegaer og mig. Alt, der ikke er drift, er nok den korteste forklaring,« siger Louise Kinnie Harder Kamstrup.

    Så jeg vil nok være lidt skeptisk omkring hvor afhængig lærerne, hjemmehjælpen, osv i virkeligheden er af hendes arbejde. Det lyder mere som en nødvendighed opfundet af drøferne til politikerne.

11. En konsulent er næppe lige så vigtig som en lærer eller en vikar, eller en lastbilchauffør der er med til at hele logistikken kører rundt.
    Men kan vi for fanden ikke stoppe med at gå og have så ondt i røven over hvis konsulenter tjener mere eller gå og skulle sammenligne løn hele tiden på det offentlige vs private for det er jo for fanden 2 helt forskellige områder.
    Jeg er programmør og tjener 27, kommer forhåbenligt op og kan tjene endnu mere some day men det er altså også uden særlig god pensionsordning (jeg har 7% fra arbejdsgiver og 3% selv) jeg har ikke en fagforening med inde over og forhandle løn, jeg betaler selv min pause (som regel 15-20 min). Måden man i det private (særligt udvikling) får en bedre løn på er altså at skifte job, vi har ikke altid den bedste jobsikkerhed hellere, kan vi ikke stoppe med at gå og skulle have så ondt i røven konstant, jeg kan sgu godt unde en konsulent en løn på 80 om måneden for deres jobsikkerhed er med garanti lige med 0

12. Jeg kan ikke læse artiklen, men hvad er hendes begrundelse for, at jeg som lærer har brug for en udviklingskonsulent for at kunne lykkes?

13. Hun er måske et nødvendigt onde, absolut ikke mere end det. Men det er ikke overraskende, at hun tror, at hun er lige så vigtig som dem, der er uundværlige.

    Sådan har bureaukrater det med at fejlopfatte sig selv.

14. Det er da også sandt. Man skulle da være idiot for at argumentere for at samfundet ikke har brug for konsulenter, djøffere, og andre kontorfolk.

    Det eneste man kan diskutere er hvor mange vi har brug for, og hvad vi gør når vi har et samfund hvor de fleste ønsker den type jobs men det ældre segment ikke vil lukke op for indvandring for at dække de mere basale jobs.

15. Det jeg tror pisser pædagoger, skolelærer og pædagoger mest af er, at udbud og efterspørgsel kun er en ting, når det kommer fra et røvhul I jakkesæt. De sidste 10år, har pædagoger og sygeplejersker skulle udvise samfundssind, når det kom til overenskomstforhandlinger og lokale lønforhandlinger.

    Ind kommer så en DJØF-type og mener, at hun med sin akademiker-løn og fiktive problemområder, er ligeså vigtige som pædagoger og sygeplejersker. – Fint, lad os lege det. Og så giv os det samme i løn, de samme arbejdstider, de samme arbejdsvilkår.. Nej? Så hold dog kæft!

16. Problemet er ikke det administrative personale i sig selv, problemet er de er akademikere, der har afløst de langt billigere HKere i samme stillinger.

    Derudover har akademikere det med at opfinde arbejde til sig selv. Diversitesmålsætninger, klima-påfund, FN-verdensmål.

    Stat og kommune kan altså ikke være beskæftigelsesterapi for akademikere.

17. Hendes svar er ren ordsalat fra ende til anden. hun formår aldrig konkret, at komme ind på hvorfor hun som udviklingskonsulent, er et vigtigt tandhjul i maskineriet, andet end at “det er svært at forklare”.