Ny Rejsekort-app holder øje med din lokation hele tiden: ‘Ikke data, man har lyst til at give til Gud og hvermand’

by Tumleren

13 comments
  1. > Ifølge Rejsekortet og Rejseplanen A/S har det ikke været muligt at bygge en app, hvor man ikke behøver at give lov til at dele sin lokation hele tiden.

    >- For at imødekomme det kundehensyn, vi har – at vi er sikre på, at du som kunde har en gyldig billet under hele rejsen – der har vi brug for at have slået det til, siger Jens Willars, der er kundedirektør i Rejsekort og Rejseplanen A/S.

    > Den minder dig nemlig om udcheckning, og den kan også checke ud for dig, når rejsen er slut. Den registrerer automatisk, om rejsen foregår med bus, tog, metro eller letbane, og hvilket stoppested eller station, rejsen starter og slutter på.

    >Derfor skal appen ifølge Jens Willars også have adgang til ens lokationsdata hele tiden.

    >For hvis man ved et uheld skulle lukke appen ned eller komme til at opdatere appen undervejs, så har den stadig mulighed for at tilgå ens lokationsdata og se, om man har afsluttet sin rejse.

    >- Vi har et kundehensyn, der hedder, at du hele tiden skal være sikker på at have en gyldig billet under rejsen, så det har været en nødvendighed.

    Jeg prøvede at hente appen og må sige jeg også studsede over hvorfor den skal have adgang til lokation uanset om appen er åben eller ej. Jeg forstår ikke hvorfor de skal sørge for at jeg har en gyldig billet – det er vel ikke deres ansvar? Hvorfor kan man ikke bare tjekke ind og ud som med kortet?

  2. Folk har alligevel både Facebook, Instagram, TikTok og alle mulige andre langt værre apps installeret. At endnu en tracker dine data betyder efterhånden ikke så meget – trist som det er.

  3. Åh nej, så kan Big Rejsekort se hvordan folk opholder sig hjemme i deres små 30m2 lejligheder hele dagen!

  4. Giver ingen mening hvis det er påkrævet i den endelige version. Du kan sagtens nøjes med at lave et lokationscheck når du checker ind og ud, det er jo præcis sådan rejsekortet fungerer nu, med et tidsstempel.

    Bevares, hvis der er mere avanceret funktioner, kan man slå det til, men skal ikke have nogen apps der konstant suger strøm og laver GPS checks på mig.

  5. >Jens Willars medgiver, at det havde været optimalt, hvis man ikke behøvede at give tilladelse at dele sin lokation hele tiden, men siger, at kundehensynet om en gyldig billet vejede tungere, da man udviklede appen.

    >- Vi har et kundehensyn, der hedder, at du hele tiden skal være sikker på at have en gyldig billet under rejsen, så det har været en nødvendighed.

    >Det forholder sig ifølge Jens Willars også kun sådan, at man skal give tilladelse til at dele sin lokation hele tiden, hvis man har en iPhone. Det gælder ikke ved en Android-telefon.

    Hvorfor er det kun en nødvendighed på iOS? Hvis det ikke er det på Android burde man da sagtens kunne lave lign. løsning til iOS

    Det virker suspekt. Men ok rejsekortet har altid været vild med at samle data ind. Det var et af salgspunkterne dengang man solgte rejsekortet til trafikselskaberne. Man forventede man på sigt kunne sælge dataen.

    Klagen over rejsekortet har bla. været at det sporede en for meget og man kunne bruge den data til at finde ud af en masse privat om brugerne. Deres løsning er så at spore folk endnu mere.. Det er for tosset

  6. Problemet er vel at hvis folk slukker for appen mens de rejser så kan den ikke se hvornår de står af. Og så kan personen påstå alt muligt om rejsens længde og uvidenhed omkring at appen slukkede. Folk gør alt hvad de kan for at slippe billigere i den offentlige transport.

  7. Nå. Men det går jo nok. Jeg har jo ikke noget at skjule i forhold til hvor jeg befinder mig. Så mig må de såmænd gerne tracke.

  8. Der kan være nok så mange “plausible” årsager fra Rejsekortet om hvorfor dette er nødvendigt, men ingen af dem kan accepteres. Vi må aldrig som borgere acceptere at det bliver normaliseret at den her grad af dataindsamling skal finde sted for at man kan anvende den grundlæggende offentlige infrastruktur. Jeg synes at det er en virkelig skræmmende tendens.

  9. Vildt forslag: Når du stiger ombord på transportmidlet angiver du destination i rejsekort-appen.

    Vi kunne så have nogle mennesker — vi kunne kalde dem “kontrollører” — som kunne gå rundt i bus, tog, metro etc. og tjekke at folk havde gyldig billet til den strækning de befinder sig på.

    Hvis du har behov for at kunne hoppe på transportmidlet uden at bruge nogle apps ved hver tur (som vel er det de prøver at optimere for med “altid tændt gps”), så kan vi evt. opfinde en særlig billet-type til det. Vi kunne f.eks. kalde det “periodekort”, “pendlerkort” eller “mimrekort”.

  10. Sikke noget sludder. Du requester blot brugeren om deres lokation, så snart de skal tjekke ind eller undersøge hvor de skal rejse fra, og så er det det. At der kører en background task og sync’er lokation hele tiden er jo grotesk overvågning.

  11. Håbløs løsning og forudsætter jo, at man har adgang til mobildata og positioneringen er korrekt.

    Med iOS 17.4 er der åbnet op for NFC-chippen i iPhones. Hvorfor ikke bare få lagt rejsekortet ind i Wallet og få lavet en app, der fungerer uden man nødvendigvis har data?

    Synes det ville være en mere simpel løsning og man ville slippe for problemstillingen med lokationsdata.

  12. Ja den app skal jeg da ihvertfald ikke have så. Det er som om nogle har læst 1986 og bare tænkt “hold kæft hvor er det smart, genial ide”

Leave a Reply