Akademikernes A-kasse: At ledige akademikere er dovne, er en grov undskyldning for at skære i de unges dagpenge

14 comments
  1. Off topic.

    Jeg synes det er vildt ironisk at et post omkring en legit Fagforening, skal have klasket en reklame for en gul fagforening lige neden under, når man benytter browser.

  2. Det der med dovenskab er så retarderet en fejlslutning, at selv dem der tager beslutningerne, og siger det, må være klar over det.

    Når man har studeret 4-5-6 år på universitetet, så er ens største ønske at komme ud at få et arbejde, og tjene nogle penge. Det er sgu da ikke at sidde der hjemme og fise på dagpenge med sin ufatteligt lange uddannelse, som i manges tilfælde har krævet en kæmpe stor hård indsats, imens ens studiekammerater (som også er færdige) lever livet med job og penge.

    Da jeg selv blev færdig som civilingeniør, var jeg allerede i gang med at søge job en måned før jeg forsvarede mit speciale. Jeg blev færdig i 2008, så… Der var finanskrise, Nokia var lige lukket, så jobmarkedet var overfyldt med deres tidligere ansatte (indenfor min branche), og det var derfor ret svært for en nyuddannet at finde noget, men jeg var satme klar til at komme i gang, og fik endelig løntilskudsjob efter ca. 6 måneders ledighed, til 25000kr om måneden. Dengang var det heller ikke nogen særligt god løn.

  3. Det gir jo ingen menning.

    Ville hellere se en statistik over hvor mange afslag de nyuddannede får, vs hvor mange de selv takker nej til. Folk på Reddit dk, opfører sig som om det er en “gave” at arbejde. Det er det ikke, dit arbejde er en resource som din chef køber af dig.

  4. Jeg synes det er rimeligt. Jeg har aldrig forstået hvorfor der overhovedet findes en dimittendsats.

    Dem der afslutter en uddannelse er bedre stillet end nye ufaglærte på arbejdsmarkedet. En ufaglært skal betale fuld pris for medlemskab i et helt år for at være kvalificeret, og de har levet af deres egne penge det år. Studerende har fået SU, og gratis uddannelse, og a-kasse medlemskabet er tæt på gratis for en studerende. Ydermere kan dimittender få genberegnet deres kompensationsgrad efter får måneders beskæftigelse.

    Jeg synes det er fint der skrues ned for dimittender, når der samtidig skrues op for det arbejdende folk, der har langt flere forpligtelser, og hvor beløbet for mange arbejdstagere har været for lav i mange år.

    Personligt så jeg gerne en mere grundlæggende reform af a-kasserne.

    – Universel dækning af alle i arbejde.
    – Det skal kunne betale sig at arbejde en smule mens man er på a-kasse uden at det bliver modregnet, og uden at det negativt påvirker kompensationsgraden.
    – Perioden burde være kortere, mod at der var hurtigere genoptjening, og højere kompensation.
    – Fuldt skattebetalt, og præmien bør være indkomstafhængige, så lavtlønnede som får mindre udbetalt også skal betale mindre.

    For dimittender skal der findes en særskilt ordning, måske at man kan fortsætte med SU op til 12 måneder efter endt uddanelse, og blive i sin studiebolig indtil man lander det første job, og at man stadig kan optage studielån, og at studielån først forrentes når man har landet sit job.

  5. Dengang jeg var færdig med min uddannelse, tog jeg et job fordi jeg ikke ville kunne leve af dagpengene. Det var et skodjob og jeg sad fast i laaaang tid.

    Mine klassekammerater der ventede og fik det helt rigtige job, er langt foran i forhold til karriereudvikling. Hvilket forhåbenligt for dem også giver et bedre lønniveau.

    Jeg ville ønske at politikkerne ville se mere langsigtet på det. Når det kommer til uddannelse og tidlig karriere, så er tilbagebetalingstiden på investeringer vel forholdsvis god.

  6. Hvad nu hvis man gav de virksomheder der tager nyuddannede ind en form for tilskud? Det største problem, som jeg ser det, er at virksomhederne efterspørger flere års erfaring, og det er svært at få når man uddanner sig.

    Giver man virksomhederne et tilskud til at ansætte nyuddannede, så de ikke selv betaler f.eks. halvdelen af lønnen i de første par måneder, kunne det måske få dem at ansætte flere nyuddannede.

  7. Hvor længe har man kunnet få dagpenge efter et endt skoleforløb? Før i tiden skulle man da have været på arbejdsmarkedet og samle et par tusinde timers arbejde før man var dagpengeberettiget.

  8. Jeg syntes ministrene har været træls over en længere periode, så jeg syntes ministerpensionen skal inddrages med tilbagevirkende kraft.

  9. Enig.
    Kopiere lige min kommentar fra en anden tråd om samme emne:

    Tanken om at færre penge øger motivationen, som om mangel på motivation er årsag til udfordringen for nyuddannede til at komme i job, er det rene nonsens

    Jeg blev uddannet fysiker i 17 og de udfordringer jeg stod med den gang var ingen ville ansætte mig da jeg ikke havde 3-5 års erfaring som software udvikler, data scientist eller andet. Lavere sats havde sgu ikke hjulpet mig dengang og laver sats havde ikke hjulpet mig nu. Endte med at finde et software udvikler job der var meget langt fra det jeg gerne ville arbejde med men det var en start og gav erfaring.

    Og til de liberale typer der synes man jo bare kan få et underbetalt job bag kassen i netto: De skal være velkomne til at opsige deres stilling og sætte sig bag kassen så en nyuddannet kan få deres stilling. Siden det i deres øjne er vigtigere bare at have et eller andet job end hvad jobbet egentlig indebærer burde de være helt tilfredse med at arbejde i Netto.

Leave a Reply