Er vi virkelig der hvor “Free Palestine” eller “Free Gaza” er et problematisk udsagn?
Kæft en dårlig undskyldning for at dele ens egne budskaber og dermed præge børnene.
Børnene er ikke en del af den konflikt, uanset deres forældres tilhørsforhold. Børnene hører naturligvis om konflikten og præges af deres forældre, men det betyder sgu da ikke at de skal “støttes” med slogans i skolen.
>- Så længe skolen ikke tager stilling, og der er lærere som bakker aktivt op om, at der bliver skrevet pro-palæstinensiske budskaber, vil nogle elever tolke det, at jeg visker det ud, som et udtryk for, at jeg har valgt side i konflikten, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt, siger Erling Böttcher.
>- Jeg holder ikke med nogen af parterne. Jeg har ikke nogen aktier i den konflikt, men jeg forbeholder mig retten til at kunne se det både fra den ene og den anden side, siger han.
>Efter Erling Böttcher har holdt fast i at viske budskaberne ud, har han oplevet at få klager fra elever ligesom en mor til en elev har klaget over, at han er racistisk.
>- Jeg har absolut ikke udtrykt mig racistisk over for nogle elever, og jeg synes, det er helt urimeligt, at der kommer sådan en klage, siger han.
Det er mig virkelig en gåde, at skoleledelsen ikke evner at forstå at det her er et problem. Shit magen til inkompetence.
Fra Ekstra Bladet:
– Hele tavlen og et smartboard var overtegnet med Palæstina-flag og teksten ‘Free Palestine’. Jeg gik til skolelederen og bad ham komme med tilbage til klassen og bakke mig op i, at skolen er et politisk neutralt sted, hvor alle skal kunne være, men det afviste han, siger Erling Böttcher.
Jeg kan forstå Erlings frustration, men tror han skal finde en skole i en anden kommune.
Man kunne jo nok godt havde visket det ud og undervist, uden at skulle irettesætte børnene og hente skolelederen, så var det nok ikke blevet vildere – at skulle påberåbe sig neutralitet som svejts for børn som skriver “free palestine” er nok også lige dramatisk nok.
Og… Hvad er der i vejen med Pro Palæstinensiske budskaber?
Vi har på den anden side en statsminister som ukritisk hylder Israel, selv i situationer hvor landet slår over 30.000 uskyldige civile ihjel. Jeg ved ikke hvad der er værst.
Jeg er så utroligt træt af de kujonagtige ledelser på landets skoler og i undervisningsministeriet, som ikke magter at bakke op om deres medarbejderes integritet og landets værdier. Man så den samme ynkelige tøven med mordet på skolelæreren Samuel Paty dengang, hvor de danske organisationer heller ikke liiige kunne finde ud af entydigt at tage afstand fra at myrde folk, der omtaler ens religion i klasseværelset.
Jeg er så utroligt træt af de kujonagtige ledelser på landets skoler og i undervisningsministeriet, som ikke magter at bakke op om deres medarbejderes integritet og landets værdier. Man så den samme ynkelige tøven med mordet på skolelæreren Samuel Paty dengang, hvor de danske organisationer heller ikke liiige kunne finde ud af entydigt at tage afstand fra at myrde folk, der omtaler ens religion i klasseværelset.
Som samfundsfagslærer er jeg helt enig med Erling Böttcher.
Vi har som lærere enormt meget indflydelse på eleverne og klassen, så vores politiske holdninger, hvis ytret, kan nemt hæmme eller ligefrem ødelægge enhver fornuftig diskussion om det pågældende emne.
Vores pligt som lærere er at danne eleverne til deltagelse i et demokratisk samfund. Det betyder at de skal have mulighed for at udforske og debattere selv de mest kontroversielle og tabubelagte emner. Det er både for voksne og børn ret grænseoverskridende at blotte deres egne holdninger i et større fællesskab. Vi gør det kun sværere, hvis vi med vores egne holdninger giver autoritet til visse holdninger og delegitimisere andre holdninger.
At tage en så klar side i nogen konflikt som lærer, om det er Ukraine-Rusland eller Israel-Palæstina, risikerer gøre eleverne utilbøjelige til at udtrykke deres egne synspunkter eller helt forhindre dem i at deltage ordentligt i klassens undervisning og fællesskab. Det er enormt uprofessionelt.
Nogle nyttige idioter fra Hamas’ PR-Afdeling har allerede travlt i denne tråd her…
fedt lige at trække raciiiiist kortet
What! Jeg som venstreorienteret idealist troede at det multikulturelle var som en fredelig drøm med pizza, kebab og sushi.
Chok.
Og hvad så? Det var da ikke et problem da man skrev pro-ukrainske budskaber eller vejrede ukrainsk flag i ethvert afkrog af København. Man må gerne have de holdninger I kan lide, men så snart I ikke kan lide dem griber I jer om hjertet “HVOR VOVER DU!? BØRNENE!!!”
Så har skolen vel heller ingen holdning til en lærer der går med en tshirt hvor der står “afskaf fri abort”
14 comments
Er vi virkelig der hvor “Free Palestine” eller “Free Gaza” er et problematisk udsagn?
Kæft en dårlig undskyldning for at dele ens egne budskaber og dermed præge børnene.
Børnene er ikke en del af den konflikt, uanset deres forældres tilhørsforhold. Børnene hører naturligvis om konflikten og præges af deres forældre, men det betyder sgu da ikke at de skal “støttes” med slogans i skolen.
>- Så længe skolen ikke tager stilling, og der er lærere som bakker aktivt op om, at der bliver skrevet pro-palæstinensiske budskaber, vil nogle elever tolke det, at jeg visker det ud, som et udtryk for, at jeg har valgt side i konflikten, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt, siger Erling Böttcher.
>- Jeg holder ikke med nogen af parterne. Jeg har ikke nogen aktier i den konflikt, men jeg forbeholder mig retten til at kunne se det både fra den ene og den anden side, siger han.
>Efter Erling Böttcher har holdt fast i at viske budskaberne ud, har han oplevet at få klager fra elever ligesom en mor til en elev har klaget over, at han er racistisk.
>- Jeg har absolut ikke udtrykt mig racistisk over for nogle elever, og jeg synes, det er helt urimeligt, at der kommer sådan en klage, siger han.
Det er mig virkelig en gåde, at skoleledelsen ikke evner at forstå at det her er et problem. Shit magen til inkompetence.
Fra Ekstra Bladet:
– Hele tavlen og et smartboard var overtegnet med Palæstina-flag og teksten ‘Free Palestine’. Jeg gik til skolelederen og bad ham komme med tilbage til klassen og bakke mig op i, at skolen er et politisk neutralt sted, hvor alle skal kunne være, men det afviste han, siger Erling Böttcher.
Jeg kan forstå Erlings frustration, men tror han skal finde en skole i en anden kommune.
Man kunne jo nok godt havde visket det ud og undervist, uden at skulle irettesætte børnene og hente skolelederen, så var det nok ikke blevet vildere – at skulle påberåbe sig neutralitet som svejts for børn som skriver “free palestine” er nok også lige dramatisk nok.
Og… Hvad er der i vejen med Pro Palæstinensiske budskaber?
Vi har på den anden side en statsminister som ukritisk hylder Israel, selv i situationer hvor landet slår over 30.000 uskyldige civile ihjel. Jeg ved ikke hvad der er værst.
Jeg er så utroligt træt af de kujonagtige ledelser på landets skoler og i undervisningsministeriet, som ikke magter at bakke op om deres medarbejderes integritet og landets værdier. Man så den samme ynkelige tøven med mordet på skolelæreren Samuel Paty dengang, hvor de danske organisationer heller ikke liiige kunne finde ud af entydigt at tage afstand fra at myrde folk, der omtaler ens religion i klasseværelset.
Jeg er så utroligt træt af de kujonagtige ledelser på landets skoler og i undervisningsministeriet, som ikke magter at bakke op om deres medarbejderes integritet og landets værdier. Man så den samme ynkelige tøven med mordet på skolelæreren Samuel Paty dengang, hvor de danske organisationer heller ikke liiige kunne finde ud af entydigt at tage afstand fra at myrde folk, der omtaler ens religion i klasseværelset.
Som samfundsfagslærer er jeg helt enig med Erling Böttcher.
Vi har som lærere enormt meget indflydelse på eleverne og klassen, så vores politiske holdninger, hvis ytret, kan nemt hæmme eller ligefrem ødelægge enhver fornuftig diskussion om det pågældende emne.
Vores pligt som lærere er at danne eleverne til deltagelse i et demokratisk samfund. Det betyder at de skal have mulighed for at udforske og debattere selv de mest kontroversielle og tabubelagte emner. Det er både for voksne og børn ret grænseoverskridende at blotte deres egne holdninger i et større fællesskab. Vi gør det kun sværere, hvis vi med vores egne holdninger giver autoritet til visse holdninger og delegitimisere andre holdninger.
At tage en så klar side i nogen konflikt som lærer, om det er Ukraine-Rusland eller Israel-Palæstina, risikerer gøre eleverne utilbøjelige til at udtrykke deres egne synspunkter eller helt forhindre dem i at deltage ordentligt i klassens undervisning og fællesskab. Det er enormt uprofessionelt.
Nogle nyttige idioter fra Hamas’ PR-Afdeling har allerede travlt i denne tråd her…
fedt lige at trække raciiiiist kortet
What! Jeg som venstreorienteret idealist troede at det multikulturelle var som en fredelig drøm med pizza, kebab og sushi.
Chok.
Og hvad så? Det var da ikke et problem da man skrev pro-ukrainske budskaber eller vejrede ukrainsk flag i ethvert afkrog af København. Man må gerne have de holdninger I kan lide, men så snart I ikke kan lide dem griber I jer om hjertet “HVOR VOVER DU!? BØRNENE!!!”
Så har skolen vel heller ingen holdning til en lærer der går med en tshirt hvor der står “afskaf fri abort”