Dansk forfatter Lone Frank, mener ikke vi skal søge professionel hjælp i første omgang, men derimod klare tingene selv. Representanter fra Dansk Psykologisk Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og professorer fra KU er ikke enige.
Hvorfor skal Lone Frank udtale sig om et område hun ikke har nogen faglig eller professionel erfaring i
by myusernamewillbethis
13 comments
Jeg tror verden var et bedre sted hvis det kunne lade sig gøre at se en psykolog for “småting” uden at det kostede en arm og et ben
Edited for klarhed
Jeg er generelt meget åben omkring det.
Jeg går til psykolog en gang måneden og har gjort det i de sidste 13 år. Nogle gange lidt mere, alt afhængigt at hvordan livet lige går.
Jeg føler det er med til at holde mit i balance og generelt bare rart at være til.
Det kan varmt anbefales.
Svaret på sidste spørgsmål er vel at Lone Franks journalist-persona mere og mere er blevet en slags ‘*stil spørgsmål til alt det etablerede! Især alt der ikke er knaldhårde naturvidenskab!*’, og derfor passer det som fod i hose når hun kritiserer psykologien. Især når der er et kæmpestort segment derude, som svælger i fortællingen om at ungdommen nutildags er nogle sarte curling-krokuser, som bare skal tage sig sammen.
Det er vel også en måde at lette presset på psykiatrien. “Det der har du slet ikke brug for hjælp til”.
Jeg tror virkelig ikke på hendes præmis om, at folk generelt søger professionel hjælp lige med det samme. Tvært imod ser man det modsatte, at det først er efter lang tid hvor folk har været psykisk dårlige, at de søger hjælp. Når man får det psykisk dårligt, så har man jo en tendens til først at prøve at normalisere problemet overfor sig selv og sige “sådan har alle det sikkert” og man føler ikke, at det er det værd at søge hjælp. Nu er der endelig over de seneste år kommet fokus på psykisk hjælp til folk, og så virker det meget baglæns at en tilfældig forfatter skal have taletid på vores største nyhedsmedie og sige at folk søger hjælp for hurtigt.
Løsningen på at lette presset i psykiatrien bør jo ikke være, at patienter skal lade være med at komme, men at vi skal til bunds i problemet og finde ud af hvorfor flere og flere mennesker har det psykisk dårligt
Altså, jeg er uenig, jeg mener man bør gå til psykolog det øjeblik ens psykiske problemer er i vejen for, at man kan leve det liv man gerne vil. Man bør ikke vente til vi snakker potentielle sygemeldinger eller skolevægring – på det tidspunkt vil det ofte kræve langt mere arbejde end hvis man ‘tager det i opløbet’.
Men for at tilføje lidt kompleksitet i debatten, kan tanken “Vi skal klare tingene selv” jo godt kombineres med det at gå til psykolog. Kernen i både kognitiv og metakognitiv terapi er jo eksempelvis grundlæggende, at vi ved at arbejde med vores tanker og reaktionsmønstre kan opbygge større resiliens og derfor blive bedre til at klare tingene uden at skulle gå til psykolog i årtier.
En kognitiv eller metakognitiv psykolog vil normalt være enige i, at vi ikke får noget ud af at fokusere på vores mistrivsel og hele tiden ‘mærke efter’. De ville så nok bare samtidig spørge Lone Frank hvordan mennesker skal lære at blive mere robuste og få bedre kontrol med deres tanker, hvis de ikke har nogen fagpersoner til at guide dem gennem den proces.
Så nej, børn og unge får det ikke bedre ved hele tiden at skulle evaluere deres velbefindende. Men det betyder hverken at man ikke skal gå til psykolog hvis man føler behov for det, eller at det er dårligt for samfundet at vi har fokus på stigende mistrivsel.
Lone Frank er jo bare endnu en mediefrikadelle der plaprer op om ting hun ikke har et klap forstand på.
Hun har selv gået til psykolog for depression i flere omgange. Jeg ved ikke hvad hun taler om. Hun skriver ikke hun fortryder de gange hun selv gik. Nogle psykologer, der kan forklare den adfærd?
Jeg tager til psykolog hvert tyvende år, med mindre jobcenter ol. mangler info.
Jeg vil godt se noget dokumentation på at folk render til psykolog med det samme. For det er præcist det modsatte vi ser i samfundet. Mange tager aldrig til nogen form for læge med mindre de vitterligt er på dødens rand. Og folk som virkeligt har brug for psykisk behandling har enormt svært ved at få den, og må ofte gå længe og vente.
Der er sgu da ikke nogen der går til psykolog uden at have prøvet at komme sig af sig selv først, det koster jo en krig.
Lone Frank laver ikke andet end at udtale sig om ting, hun ikke ved noget om. Senest livet med småbørn. Bagved ligger der en dagsorden om at vise, hvor frisk en pige hun selv er. Pick me girl.
Synes det er vildt komisk at der skrives at de fleste først søger hjælp hos psykiatrien når det er gået helt galt. Kan af personlig erfaring sige at det er pisse svært at få en snak med psykiatrien før det er gået til lort.