Hun har 22.000 ansatte i staten bag sig. Nu advarer hun om et problematisk »skred«: »Det er vores allesammens skattekroner«

12 comments

1. TL;DR: HK Stats formand, Rita Bundgaard, advarer om stigende akademikere i den offentlige sektor og det øgede økonomiske pres. En gennemsnitlig statsansat akademiker tjener således mere end 200.000 kroner mere om året end en HKer. Siden 2014 er antallet af HKere blevet overhalet af både djøfere og magistre, der er stormet ind i ministerier og styrelser. Eksperter har kaldt udviklingen opsigtsvækkende og potentielt problematisk. Især fordi akademikerne får væsentlig mere i løn end andre medarbejdergrupper i den offentlige sektor. Rita Bundgaard kalder det et »skred« og henviser også til den økonomiske udfordring.

2. Det er jo et generelt problem i samfundet at jobs der før blev udført af erhversuddannede/faglærte nu kræver en kandidat.

   Jeg kan sige at hos Novo er mange af deres planlæggere som er over 40 år har en erhversuddannelse, men nu kræver Novo at man har en bachelor eller kandidat i deres jobopslag (hvilket betyder at du skal have en kandidat). Selv folk med professionsbachelorer bliver langsomt klemt ud, selvom det allerede er overkill.

3. Og derfor er det en god idé at reducere kandidatuddannelse i Danmark.

   Man kan fodre svin med cand.whatever – Og problemet er, at selv samme cand.whatever kræver cand.whatever lønninger, men leverer ikke cand.brugbart værdi, men varetager bare en stilling som en hk’er eller sågar nogen med et par kurser kan varetage.

   Og når cand.whatever bliver ledere, så hyrer de kun cand.whatevere.

4. Var til jobsamtale et sted som webudvikler til studiejob, de ville kun give mig studiejob hvis jeg læste en kandidat, de ville kun ansætte kandidater, men de kom ikke med noget krav om en specific kandidat eller område.
   Tosset

5. Varme Kontor istedet for flere Varme Hænder. Idiotiets fremmarch.

6. Det er naturligvis et issue hvis en leder KUN ansætter kandidater, til stillinger som kan løftes af en HK’er. Men er det ikke meget positivt at staten er villige til at betale nok i løn til at tiltrække dygtige mennesker til at designe alle de offentlige løsninger som vi alle er tvunget til at bruge?

   Det her lugter for meget af optanken til mere kortsigtet besparelses idioti, i form af målrettet nedskæring og udhulen af staten.

7. Der mangler simpelthen en kernefaglighed især i styrelserne.
   Men den har man meget belejligt skaffet sig af med for at undgå modstand i forhold til diverse politiske tiltag man ville gennemføre.

   Engang var der medarbejdere i Undervisningsministeriet, der faktisk havde mødt et barn.

8. Problemet skyldes jo at lønforskellen er så enorm, og at de nedre lønninger slet ikke har fulgt med de stigende leveomkostninger. Den faktuelle forskel mellem en der får udbetalt 17k og en der får udbetalt 25k er måske kun 8k men hvis leveomkostningerne for begge er 15k tjener den med den højre løn lige pludslig 400% mere. 400% som er altafgørende for at kunne lave investeringer.

9. Husk nu at den største svindel indenfor det offentlige begået af en uddannet kontorassistent, Britta Nielsen, fordi hun kendte it systemet bedre end hendes chefer og derfor var superbruger på systemet

10. Det er ret tosset – bare for at komme i praktik hos visse afdelinger i staten skal man være i gang med kandidaten.

11. Nu skal man jo passe på, med alle de sure studerende i disse dage – men de højere lønninger i det offentlige, giver også en falsk produktionsstigning. Det skyldes, at produktivitet i det offentlige beregnes ud fra omkostninger. Stiger udgifterne til løn, ja så stiger produktiviteten også – rent statistisk i hvert fald.

    Det er også den statistik, som ligger til grund for beregningerne om at flere akademikere altid betaler sig.

    Flere akademikere uddannes = flere akademikere kan ansættes i det offentlige = udgifterne stiger = produktiviteten stiger = BNP stiger.

    Den logik har jeg aldrig rigtig været enig i.

12. I følger slet ikke med tiden.

    Nu om dage planlægger visse kommuner at uddanne sygeplejersker og sosuhjælpere til at kunne stille psykiatriske diagnoser.

    Se, dér snakker vi god brug af ressourcer – og det fedeste er, at de der måske ved et uheld bliver fejldiagnosticerede jo er rablende skøre (ja, de har jo en diagnose), så enhver klage de måtte komme med er ugyldig.

    Sig ikke at neoliberal tankegang ikke sagtens kan reducere uddannelsekrav helt ned til næsten nul (y)

    Hvem har også brug for alle de uddannede hoveder? Se nu bare hvor godt det går i Somalia – 0 uddannelse, 0 skat.

    Somalia viser vejen frem!