I følge fagbladet "Folkeskolen" så betaler hver anden lærer selv for materialer i et eller andet omfang. Der er eksempler på farveblyanter, krydderier til madkundskab, undervisningsmidler, rødkål til fysik/kemi, karsefrø, gribedimser til blyanter, hvis eleverne har brug for hjælp til at lære at holde en blyant rigtigt, eller bare ekstra blyanter og viskelædere til eleverne. Lærere oplever at skulle spørge om lov og det er nemmere at lade være. Det er heller ikke ens for alle. Det er også besværligt at få 9,99 kr refunderet, og de føler sig begrænset af skolernes indkøbsaftaler, hvor man skal bestille i god tid. En enkelt fortæller om et udenlandsk abonnement, hvor der ikke kan betales med EAN, så derfor betaler læreren det selv. Der er heller ikke råd til ture ud af huset, for der er ikke råd til transporten. I undersøgelsen var gennemsnittet 545 kr om året, som lærerne brugte. Lærerne efterspørger også retningslinjer.
Jeg er nok næppe den eneste lærer herinde, så nu er jeg nysgerrig om det er et billede, som I kan genkende. Det lyder jo vildt, at i dagens Danmark har fysik/kemi læreren ikke råd til rødkål, så eleverne kan lave rødkålsindikator, og madkundskabslæreren må selv købe krydderierne. Jeg ved, at vi skal spare i folkeskolen, men er vi virkelig så langt ude nogen steder? Min eget barn siger også nogen gange, at der ikke er råd til diverse ting. De skulle have gavepapir med på et tidspunkt til at pakke en gave ind i, og sidste år skulle de have papir med til juleklippedag, fordi de ville bruge genbrugspapir. Ifølge mit barn var det dog pga. de ikke havde råd, men jeg ved det dog ikke.
Heldigvis kan jeg ikke selv genkende det helt, men mon jeg/vi er privilegeret på vores folkeskole? Vi skal selvfølgelig bruge kommunens indkøbsaftaler, når det er muligt, og der kan man få ret meget leveret til døren. Derudover har vi så diverse købekort, som vi låner, til alle lokale butikker og større kæder som Ikea, Silvan, Panduro, Selfmade, osv. Det er for at undgå, at vi lægger ud, for det koster et gebyr, når skolen refunderer os, så det vil de helst undgå. De beder os også om at samle ordrer for at undgå fragtgebyrer, men som regel kan man jo bare købe ekstra af noget andet.
Vi har et væld af budgetter, som fagbudgetter, faglokalebudgetter, årgangsbudgetter og afdelingsbudgetter, og det kan være lidt forvirrende, hvor ting hører ind under. Fagbudgetterne er hurtigt brugt, så der kunne vi godt bruge lidt mere. Faglokalerne er til fælles ting til alle afdelinger og lidt varierende i beløb, men der er mulighed for at søge ekstra hvert år. Nogle tilsynsførende føler sig mere begrænset af sit budget end andre, men der er også en sammenhæng imellem om man fik søgt eller ej, så der er man også selv lidt herre over det. Hvis man som lærer skal bruge materiale til noget specifikt i et faglokale, skal man købe på egen afdelings konto, hvor der nok er forskellige retningslinjer, kan jeg forestille mig, afhængig af lederen.
Vi spørger ikke om lov ved lave beløb og grænsen er vist det man kalder "sund fornuft" i vores afdeling. Aftalen er at vi ikke køber hyggeting og slik på afdelingens budget, det bruger vi årgangens lille budget til. Så vi køber fx rundstykker til sidste skoledag på det budget. Og er der et eller andet, som vi ikke helt kan finde ud af, hvor hører til, så kommer det på afdelingens. Vi har efterspurgt tydeligere retningslinjer og beløb på afdelingens budget, men ikke fået det, og så køber vi egentligt, som vi har brug for, igen selvfølgelig med sund fornuft.
Mht. ture, så er vi en folkeskole, så der er mange gratis tilbud i vores kommune, og vi har rejsekort, så vi tager bussen ind til byen. Vi har også en 8-mands bus, som vi kan låne, hvis det er. Den skal dog bookes i god tid, men er god til hvis vi har elever, som ikke kan klare både tur og transport, så de kan blive kørt, og stadig være deltagende i et eller andet omfang. Om vi fik lov til ture, som var dyre, har jeg ikke erfaring med. Der tænker jeg, at årgangsbudgettet kunne bruges. Det handler lidt om at finde det rigtige budget. Vi har også lejrskolebudget, hvor vi sidste år ikke var klar over beløbet, og vi havde faktisk brugt for lidt.
Jeg har ikke selv betalt for materialer eller lignende. Det eneste jeg selv har betalt er benzin, når jeg kører efter ting i byen, men der timer jeg det gerne med egne køb. I princippet kan man også indtaste kørsel i vores app, og få et eller andet refunderet, men det har jeg ikke sat mig ind i. Og så har jeg kørt med elever frem og tilbage en enkelt gang på en tur, fordi der var sne, og de ikke kunne cykle. Så jeg genkender godt, at man ikke får gjort nogle ting, så man selv betaler, men heldigvis har vores skole så organiseret indkøb på en måde, så det er muligt at købe næsten alt på en eller anden måde, så vi står ikke i de situationer, hvor man ikke har tid til at få styr på bonnerne, og så får man det ikke gjort. Jeg køber også nogle gange på nettet via EAN, men hvis jeg ønskede et abonnement, som en af lærerne i artiklerne, som ikke kunne købes via EAN, så ved jeg heller ikke, hvordan det ville kunne gøres. Der er stadigvæk nogle begrænsninger trods alt.
Jeg føler mig ikke begrænset som lærer, med hvad med jer andre? Jeg kan forestille mig, at hvis man har det, som de lærere i artiklerne, så må det være virkelig træls, at man føler, at man ikke har råd til at lave sin undervisning så godt, som man gerne vil. Det må påvirke ens arbejdsglæde.
by Tindersp
3 comments
Der sker udlæg, men det refunderes altid af klassekassen.
Jeg kan huske en familieven der er lærer på folkeskole, har fortalt om hans totale gennembrud, da han fik igennem at skolen skulle betale for deres papir og kuglepenne/blyanter. Der havde været mange år, hvor alt skulle betales, både som du nævner “rødkål og krydderier” i diverse omfang. Nu er jeg selvfølgelig ikke en førstehåndskilde.
Jeg går selv med tanken om at blive folkeskolelærer, men med sådan nogle artikler, synes jeg at jeg har lidt svært ved at blive overbevist om at det er en god ide
Jeg har selv betalt for ting i forbindelse med undervisningen. Jeg underviser i natur/teknologi, hvor jeg har købt ting såsom: snor, ruller, tape, blomster og jord.
Det er som beskrevet nemmere at købe det selv, end at skulle få lov og vente på tingene. Det sker også, at man skal huske sin nærmeste leder på, at man virkelig skal bruge de efterspurgte ting, så man kan komme i gang med noget fysisk sammen med eleverne.
Jeg har lagt ud for billetter til det offentlige (ca. 800kr). Her ventede jeg på en refundering i to måneder.