Jeg snakkede med en fra Wolt den anden dag, og han blev ved med at sige, at han tjente meget mere hos Wolt end han ville gøre ved Just Eat, altså lige ind til, at snakken faldt på pension, feriepenge, sygedage osv.
Det er sgu pinligt, at disse virksomheder udnytter deres ansatte på denne måde, dette er en vigtig sejr for arbejderne, dem har der ikke været mange af for tiden, så det er dejligt at se.
Måske i lige skulle læse det igen – det er KUN i forhold til hvor skat kan opkræve penge fra.
Det undrer mig det har taget så lang tid, for reglerne er ens for alle selvstændige der fakturere til samme virksomhed.
På nuværende tidspunkt ændrer det ikke på regler for løn under sygdom osv.
Det kunne potentielt godt blive en stor regning, som Wolt skal betale til Skat og efterfølgende forsøge at få refunderet hos budene:
> »Skattestyrelsen vil formentlig kunne kræve, at Wolt skal indbetale ikkeindeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, Wolt har udbetalt til buddene. Det vil give Wolt en stor regning, som de måske kan sende videre til buddene, hvis de kan finde frem til dem,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.
Så fik fagbevægelsen også smadret Wolt, ligesom Uber. Er der egentlig flere tech/platformsvirksomheder, de kna smadre, som forbrugerne og medarbejderne er mega glade for?
Det er en vigtigt, men lidt overset, pointe at afgørelsen er en rent skatteretlig afgørelse af om budene kan anses som ansatte i skattelovgivningens forstand.
Afgørelsen går derfor alene på om budene rent skatteretligt er at anse som lønmodtagere. Det er ikke ensbetydende med at de også rent ansættelsesretligt er at anse som lønmodtagere og dermed som “klassisk” ansatte.
Selv om det kan virke mærkværdigt kan en person være lønmodtager rent skatteretligt uden også at være det ansættelsesretligt. Det skyldes konkret at der ikke er en entydigt definiton på arbejdstager bergebet i dansk lovgivning.
Så om det reelt er en sejr for budene må tiden vise. Umiddelbart må det dog forventes at man også ansættelsesretligt vil anse budene som ansatte.
I forlængelse heraf har afgørelsen en begrænset rækkevide al den stund at Wolt ikke har været involveret i sagen. Det må derfor forventes at der kommer et længere retslig efterspil, som kan ende anderledes end afgørelsen.
Courier lyder bare mere cool end Bud.
Det er alt input fra mig.
Tak til New Vegas.
Go’ sejr.
Wolts konstruktion med “partnere” som var “selvstændige” er i omtrent ligeså god tro som hvis nu vi alle gik sammen med vores midler og dannede VALT, vores madbud med moerkeblå madkasser, med rundede hjoerner i stedet for helt så skarpe.
I skatteret(ten) arbejder man med et princip om at realitetsbedoemme; således er det uden konsekvens hvad A eller B kalder tingene. Afgoerende er, hvad de reelt er.
Her er det åbenbart der er tale om loenmodtagere, hvilket betyder de boer nyde samme beskyttelse, herunder også at arbejdsgiver hæfter for arbejdstagers evt skadevoldende adfærd – Danske lov 3-19-2 – og alt det andet der foelger med, og er ansvarlige for skader deres “partnere” måtte pådrage sig (fx at blive koert halvt ihjel) i den noble sags tjenestedet er at svare, når appsignalet lyser nattehimlen op med hastekald om junkfood bragt til doeren.
MvhStorskytten, cand.jur
Her i Sverige lavde de en lign. afgørelse det andet år. Men buddene var ikke tilfreds, de tjente langt mindre med fast løn i følge dem selv.
Ikke overraskende.
Lizette Rissgaard og 3F og alle mulige andre kan kæmpe nok så meget i mod. Gigøkonomien er på vej, og da DK er verdens absolut førende lønmodtagersamfund bliver det såmænd nok også her den slår igennem slm det sidste sted. Men den kommer. Like it or not.
13 comments
Decent society: 1 , Predator Capitalism 0 – Check!
dejlige nyheder 🙂
Jeg snakkede med en fra Wolt den anden dag, og han blev ved med at sige, at han tjente meget mere hos Wolt end han ville gøre ved Just Eat, altså lige ind til, at snakken faldt på pension, feriepenge, sygedage osv.
Det er sgu pinligt, at disse virksomheder udnytter deres ansatte på denne måde, dette er en vigtig sejr for arbejderne, dem har der ikke været mange af for tiden, så det er dejligt at se.
Måske i lige skulle læse det igen – det er KUN i forhold til hvor skat kan opkræve penge fra.
Det undrer mig det har taget så lang tid, for reglerne er ens for alle selvstændige der fakturere til samme virksomhed.
På nuværende tidspunkt ændrer det ikke på regler for løn under sygdom osv.
Det kunne potentielt godt blive en stor regning, som Wolt skal betale til Skat og efterfølgende forsøge at få refunderet hos budene:
> »Skattestyrelsen vil formentlig kunne kræve, at Wolt skal indbetale ikkeindeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, Wolt har udbetalt til buddene. Det vil give Wolt en stor regning, som de måske kan sende videre til buddene, hvis de kan finde frem til dem,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.
Så fik fagbevægelsen også smadret Wolt, ligesom Uber. Er der egentlig flere tech/platformsvirksomheder, de kna smadre, som forbrugerne og medarbejderne er mega glade for?
Det er en vigtigt, men lidt overset, pointe at afgørelsen er en rent skatteretlig afgørelse af om budene kan anses som ansatte i skattelovgivningens forstand.
Afgørelsen går derfor alene på om budene rent skatteretligt er at anse som lønmodtagere. Det er ikke ensbetydende med at de også rent ansættelsesretligt er at anse som lønmodtagere og dermed som “klassisk” ansatte.
Selv om det kan virke mærkværdigt kan en person være lønmodtager rent skatteretligt uden også at være det ansættelsesretligt. Det skyldes konkret at der ikke er en entydigt definiton på arbejdstager bergebet i dansk lovgivning.
Så om det reelt er en sejr for budene må tiden vise. Umiddelbart må det dog forventes at man også ansættelsesretligt vil anse budene som ansatte.
I forlængelse heraf har afgørelsen en begrænset rækkevide al den stund at Wolt ikke har været involveret i sagen. Det må derfor forventes at der kommer et længere retslig efterspil, som kan ende anderledes end afgørelsen.
Courier lyder bare mere cool end Bud.
Det er alt input fra mig.
Tak til New Vegas.
Go’ sejr.
Wolts konstruktion med “partnere” som var “selvstændige” er i omtrent ligeså god tro som hvis nu vi alle gik sammen med vores midler og dannede VALT, vores madbud med moerkeblå madkasser, med rundede hjoerner i stedet for helt så skarpe.
I skatteret(ten) arbejder man med et princip om at realitetsbedoemme; således er det uden konsekvens hvad A eller B kalder tingene. Afgoerende er, hvad de reelt er.
Her er det åbenbart der er tale om loenmodtagere, hvilket betyder de boer nyde samme beskyttelse, herunder også at arbejdsgiver hæfter for arbejdstagers evt skadevoldende adfærd – Danske lov 3-19-2 – og alt det andet der foelger med, og er ansvarlige for skader deres “partnere” måtte pådrage sig (fx at blive koert halvt ihjel) i den noble sags tjenestedet er at svare, når appsignalet lyser nattehimlen op med hastekald om junkfood bragt til doeren.
MvhStorskytten, cand.jur
Her i Sverige lavde de en lign. afgørelse det andet år. Men buddene var ikke tilfreds, de tjente langt mindre med fast løn i følge dem selv.
Ikke overraskende.
Lizette Rissgaard og 3F og alle mulige andre kan kæmpe nok så meget i mod. Gigøkonomien er på vej, og da DK er verdens absolut førende lønmodtagersamfund bliver det såmænd nok også her den slår igennem slm det sidste sted. Men den kommer. Like it or not.
No shit?