Novo-direktør vil gerne have atomkraftværk til at drive fabrikken

by kaspar42

6 comments
  1. >Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har hidtil ikke koblet sin interesse for atomkraft i den danske energiforsyning direkte med virksomheden Novo Nordisks
    behov for stabil strøm.

    >Men da Berlingske direkte spørger ham, om
    hans deltagelse i debatten om og støtte til at styrke forskningen i atomkraft i Danmark handler
    om strategisk at sikre, at Novo Nordisk og den
    anden virksomhed i Novo-gruppen, Novonesis,
    kan få adgang til stabil strøm, tøver han ikke:

    >»Ja, det gør det da. Det gør det da.<<

    >Lars Rebien Sørensen henviser til, at Novo
    Nordisk Fonden i øjeblikket er i gang med at
    få lavet en analyse hos Axcelfuture af fordele
    og ulemper ved at indføre atomkraft i Danmark.

    […]

    >Axcelfutures analyse, som ventes klar i be-
    gyndelsen af 2025, vil blot være et første skridt
    på vejen mod atomkraft i Danmark.

  2. Lars Rebien er ikke direktør for Novo Nordisk. Han er formand for Novo Nordisk-fonden.

    I samme artikel fremgår, at Novo Nordisk i et email-svar til Berlingske ikke siger noget om, at de ønsker atomkraft.

    >I et e-mailsvar understreger Novo Nordisk, der i øvrigt for nylig meldte sig ind i brancheorganisationen Greenpower Denmark, at selskabet som en af landets største strømforbrugere jævnligt er i dialog med myndighederne, Energinet og de lokale elselskaber om, hvordan Danmark fastholder elforsyning »Og vi har en god plan for, hvordan vi skalerer op med grøn strøm med de tilgængelige grønne energikilder,« skriver selskabet.

  3. Jeg kommer til at tænke på [dette interview](https://www.information.dk/udland/2024/04/atomkraftanalytiker-troen-paa-atomkraft-ofte-udtryk-inkompetence) med Mycle Schneider, som har den sigende overskrift:

    > ###Atomkraftanalytiker: Troen på atomkraft er ofte udtryk for inkompetence

    Fra artiklen, _Information_ spørger:

    > – Men der er også politikere i ikkeatomkraftlande som Danmark, som nu kalder på atomkraft? Hvorfor?

    > »Jeg siger det ligeud: Det er ofte udtryk for inkompetence. De kender ikke til de grundlæggende data. Men som vi alle kan se, har politikere verden over svigtet, når det gælder effektiv klimahandling, og så fremstår atomkraften som en bekvem *silver bullet*, en mirakelløsning at præsentere for vælgerne i en tid, hvor alle råber på hastig klimahandling.«

    Et kort resumé af artiklen er som følger: Der er så mange problemer med atomkraft, særligt i Vesten, at at anse atomkraft som en løsning på klimaproblematikken er, at skyde sig selv blår i øjnene. Schneider fremhæver at alene for at opretholde nuværende kapacitet skal der sættes i gennemsnit 10 reaktorer i drift _hvert år_ de næste 10 år; det dobbelte af hvad der blev sat i drift i 2023. Eller de tanker og planer der er om at man i 2050 skulle have tredoblet atomkraftskapaciteten, og vi er oppe på, at tale om idriftsættelse af ~40 reaktorer a én gigawatt om året … *fra nu*. Det er otte gange det nuværende tempi, svarende til en ny reaktor *hver tiende dag.*

    > »Det er en fysisk umulighed,« vurderer Mycle Schneider.

    Det er at gribe efter strå, at satse på atomkraft. Og det er, at man sætter sin lid og sine ressourcer til en energikilde der er så omklamret med opstartsproblemer, fordyrelser, forsinkelser, osv. osv., i en situation hvor vi ikke har tid til forsinkelser eller opstartsproblemer. For ikke at tale om de geopolitiske problemer ved atomkraft. Sol og vind og vand er vejen frem.

Leave a Reply