Vejdirektoratet dumper økonomien i ny Limfjordsforbindelse

by FKAAstroels

7 comments
  1. > Der er mange andre aspekter, der spiller ind. For eksempel natur, miljø og biodiversitet, som trækker ned på samfundsøkonomien, når man laver de her beregninger, siger ministeren

    Jovist. Men man skal da også være Folketingspolitiker, for at få de “natur, miljø og biodiversitets”-mæssige aspekter af en ny motorvej til at give plus…

  2. få nu bare det lort bygget så vi kan komme vidre..

    Egholm, har ikke en skid med vild natur at gøre..

  3. Det er en sort, _sårt_, dag, med vedtagelsen af den tredje Limfjordsforbindelse. En skam, når solen ellers skinner.

    CO2-udledningen fra person- og lastbiler udgør *over en tredjedel* af Danmarks samlede CO2-udledninger; det ved vi, og det giver derfor ingen mening, at vi investerer i mere fossil infrastruktur, som endnu en motorvejsforbindelse over Limfjorden: konstruktionen alene har et udledningsniveau på [292.800 tons CO2.](https://www.altinget.dk/transport/artikel/overblik-her-er-de-hemmeligholdte-klimaberegninger) Læg til dette de udledninger fra de biler der kommer til at anvende forbindelsen; den danske bilpark er fortsat hovedsageligt fossildrevet (kun ~7% af bilparken er elbiler, og hvor kommer el-produktionen fra,) og [trafikforskning](https://ing.dk/artikel/biltrafikken-vokser-massivt) viser, at større, flere, bredere veje, alle skaber mere trafik, end de letter trafikken. At udbygge infrastrukturen til en transportform der fortsat er så sort, er ikke ligefrem grønt, uanset hvor elektrificeret fremtidens bilpark er, på et eller andet tidspunkt. Jeg køber ikke argumenter der tager afsæt i fremtidens frelse på den måde.

    Et ofte anvendt argument for motorvejsudvidelserne, særligt fra de, der gør sig selv til “provinsens forkæmpere” er, at motorveje skaber et Danmark som er bedre socialt forbundet, at det er en måde at holde liv i Udkantsdanmark. Men det argument holder ikke på den anden side af morgenkaffen. Som Mogens Fosgerau har [påpeget](https://www.weekendavisen.dk/2021-15/ideer/myternes-holdeplads) kan en motorvej ligesåvel bruges til at flytte *væk* fra de små byer og provinsen, som det er en grobund for, at folk flytter dertil. Jeg har tidligere fortalt anekdoten fra min gymnasietid, hvordan at flere af mine undervisere boede inde i Århus, og så kørte ud til det udkantsgymnasium på Djursland de arbejder/de på, via omfartsvejen. Så de ressourcestærke borgere blev altså ikke tiltrukket af at bo i udkanten, bare fordi det var nemmere at komme dertil, og de betaler fortsat kommuneskat et andet sted. Som Concitos Søren Have siger i *Information*: “Kunne man ikke få mere klimavenlig og mindre naturfjendsk regional udvikling for ni milliarder kroner på en anden måde?” Og: “Det har ikke været undersøgt, men det kunne være interessant at spørge nogle nordjyske politikere, hvad de ville gøre, hvis de fik ni milliarder til regional udvikling, og det eneste krav så var, at det ikke måtte skade klimaet og naturen eller gå ud over resten af landets udvikling.”

    Udover CO2-udledningerne er der også problemet med miljøødelæggelserne som medfølger. Det handler om Egholm i Aalborg, hvor det har været beskrevet til døde, og derfor jeg her ikke linker, hvordan at forbindelsen ville ramme et unikt stykke natur, forstyrre fredede dyrearter, osv. osv. osv. Vi ved også, at særligt motorvejene er slemme til at skabe “mure” i naturen, sektionere landet, gør det farligere for dyr at flytte sig rundt, og som [Naturfredningsforeningen beskriver](https://www.dn.dk/energi/transport/):

    > Efter udvidelsen af motorvej E45 i Nordjylland har det vist sig, at der er forskel på grævlinges gener øst og vest for motorvejen. Det er første tegn på mulige konsekvenser som genetiske sygdomme og indavl, der kan føre til nedgang i og udryddelse af bestande.

    > For dyr og planter betyder opdelingen af naturen, at de mister forbindelse til artsfæller i nærheden. Små isolerede bestande er i større fare for at forsvinde end store bestande i indbyrdes kontakt.

    “Så hvad er alternativet til motorvejene så,” og “nu er ham huskommunisten igen igang med sit brok.” Jamen … hvad med tog? Hvad med at begynde at genopbygge det engang så udbredte jernbanenet, før privatbilismen slog det ihjel? Ifølge transportministeriet koster anlæggelsen af en ny motorvej i åbent land koster [85-110 mio. kr. pr. kilometer og i bynære områder stiger det til 160-250 mio. kr. pr. kilometer.](https://da.wikipedia.org/wiki/Motorvej#cite_ref-2) Hold dette op imod de tal der er blevet offentliggjort i forbindelse med arbejdet på Femernforbindelsen. Her koster skinner, kørestrømsanlæg og den nødvendige infrastruktur og sikkerhedssystemer til en jernbane, hvor der må køres 200 kilometer i timen, [60.000 kr. pr. meter.](https://www.tv2east.dk/lolland/ny-jernbane-sendt-i-udbud-koster-60000-kroner-per-meter) Det er 60. mio. pr. km. Langt, langt billigere. Og hvis vi ser på CO2-udledningerne for baner, særligt elektrificerede baner, er de langt, langt lavere. Hvis man er modstander af fråds med de offentlige midler, bør man også være modstander af at der investeres i motorveje over jernbaner.

  4. Der er stadig daglig kø om morgenen i begge retninger pga tunnellen, og igen om eftermiddagen i nordgående retning hver dag – og til tider strækker den sig helt til afkørsel 27 (hvor du i sydgående kan dreje mod splittet til Visse, Gug, City Syd osv). Det er helt absurd at der ikke er fundet en løsning efter så mange år.

  5. Der er betydelige problemer med trafik over Limfjorden, og nu er der snart blevet brugt så mange penge på dette projekt allerede, så få nu bare bygget den bro.

    >Der er afsat knap ni milliarder kroner til forbindelsen. Men Vejdirektoratet opgør motorvejsprojektet til en underskudsforretning på 188 millioner kroner for samfundet, skriver Ingeniøren.

    Et projekt der kun er 188 millioner kroner fra at være rentabelt? Det er jo nærmest fantastisk i forhold til typiske projekter af staten. Vi kan jo bare sætte vores øjne over på det nye hospital i Aalborg Øst, som ikke har været andet end problemer, og er gået langt over det originale budget.

    Jeg synes også lidt at det er latterligt at ville stoppe projektet pga. den miljømæssige effekt på Egholm. Hvilken unikke og fantastiske natur eller dyreliv er de liv vi taler om på Egholm, som gør at vi simpelthen bare skal affinde os med konstant kaos i Aalborg? Dette er faktisk et projekt der har rigtig gode chancer for at have den ønskede effekt.

  6. Det er skræmmende at der stadig er mennesker og ikke mindste politikere der ikke fatter alvoren omkring de problemer vi står i som samfund, og nej trafik kø er ikke et af dem.

    Egholm er bestemt natur, fordi der er fuld af dyrliv, men man kunne også godt noget bedre for øen i stedet for at smadre naturen for nogle egoistiske bilister.

    Man kunne lave det til et kæmpeskov og natur park med vild liv, vandre stier mm. Som ville gavne den kæmpe krise vi som samfund er i forhold til natur, mentalt sundhed, give dyr og insekter bedre vilkår. Men det kræver jo man bekymret sig om mijøet og fremtiden.

    Ændringer skal starte et sted og egholm er oplagt.

Leave a Reply