DF har været på »detektivarbejde«. Nu er speciallæges drøm om at blive dansk statsborger i fare

by presenceofwitch

13 comments
  1. Uddrag fra artiklen:

    “Det sker hvert halve år, at Folketinget behandler et lovforslag med mange hundrede navne på udlændinge, der med lovforslagets vedtagelse kan få statsborgerskab. Således fremsatte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) også i april sådan et lovforslag, og siden har Mikkel Bjørn og ansatte i DF brugt tid på at google mange af navnene på listen.

    »Vi har jo både medarbejdere, der sidder og dykker ned i de enkelte ansøgere, og så har vi også nogle ivrige borgere, der sender os henvendelser vedrørende nogle af de ansøgere, der står på forslaget«, forklarer Bjørn.

    Og ved Mohammad Ahmad Al-Jazi var der en form for bingo.

    På hjemmesiden deltagisamtalen.dk har han fortalt, hvordan han og familien i 2012 flygtede fra Aleppo i Syrien til Libanon, hvorfra han via Grækenland flygtede videre mod Danmark med henblik på at få familien sammenført med ham.

    Men halvvejs nede i beskrivelsen kommer det så.

    »Vi sejlede 35 mennesker i en lille båd til Grækenland, hvor vi sov i en skov i flere nætter uden hverken vand eller mad. Men så kom vi til Ammonia, hvor menneskesmuglerne bare sidder ud til vejen og handler helt åbenlyst. Jeg fik lavet et falsk pas. Det havde jeg det lidt svært med, for jeg har aldrig gjort noget ulovligt tidligere. Men det var nødvendigt, så jeg kunne flyve til Paris. I Paris satte jeg mig i en taxa og kørte til Danmark. Jeg vidste, at det var Danmark, vi skulle til. For jeg havde brugt lang tid på at studere de forskellige europæiske lande«, fortæller han.

    Med andre ord: En direkte indrømmelse af dokumentfalsk, påpeger Mikkel Bjørn. Og for at få dansk statsborgerskab skal man skrive under på en såkaldt tro-og-love-erklæring om ikke at have gjort noget kriminelt.”

  2. Lyder som en positiv udvikling. Løgn og dokumentfalskneri behøver vi ikke mere af.

  3. Det er ikke en menneskeret at få dansk statsborgerskab, hvis han har lavet dokumentfalsk så må det afvises og iøvrigt skulle han aldrig have haft opholdstilladelse i Danmark, han er et godt eksempel på hvorfor vores system er helt forkert.

    Han er en ressourcestærk person som har kunnet betale for at få lavet et falsk pas, flyve fra Grækenland til Frankrig med sit nye falske pas og køre i taxi fra Paris til Danmark (for at undgå at blive stoppet i CPH lufthavn må man antage) han vidste fra han forlod Syrien at han ville til Danmark og have familiesammenføring. Han skulle have været sendt retur til Frankrig eller Grækenland.

  4. Vil Mikkel Bjørn erstatte ham som specialist i neurologi hvis han vælger at sige fuck this shit og rejse til for eksempel Canada , og der er en stor mangel på specialister i lige netop neurologiske afdelinger ,modsætning til crazy hillbilly” politiker “som Mikkel Bjørn

  5. Der har været en række artikler i _Information_ om dokumentfalsk blandt asylansøgere på det seneste. Og noget af det der oftest glemmes, både af retssystemet og af politikere er, at flygtninge ifølge FN’s Flygtningekonvention har ret til at bruge falske rejsepapirer, såfremt de søger om asyl med det samme. Men det oplyses mange flygtninge og asylansøgere ikke om, og derfor dømmes de for dokumentfalsk.

    Og så er det jo rart at se, at DF er ude med riven efter udlændinge, uanset om de er vanekriminelle eller neurologer. Det viser i hvert fald, at retorikken om, at man bare gerne vil have de til Danmark, der vil Danmark, er noget bullshit.

  6. selvfølgelig vil vi hellere have læger (som de jo alle er) men for pokker vi bør ikke belønne snyd og bedrag.
    Så han må være læge i syrien eller hvor pokker folk tager på ferie igen.

  7. Det er virkelig små sko DF har fået sig selv klemt ned i, her. Selv trænede klippeklatrere må se sig slået.

    Men alligevel også et vildt asylshopping-citat lægen præsterer:

    >»Vi sejlede 35 mennesker i en lille båd til Grækenland, hvor vi sov i en skov i flere nætter uden hverken vand eller mad. Men så kom vi til Ammonia, hvor menneskesmuglerne bare sidder ud til vejen og handler helt åbenlyst. Jeg fik lavet et falsk pas. Det havde jeg det lidt svært med, for jeg har aldrig gjort noget ulovligt tidligere. Men det var nødvendigt, så jeg kunne flyve til Paris. I Paris satte jeg mig i en taxa og kørte til Danmark. **Jeg vidste, at det var Danmark, vi skulle til. For jeg havde brugt lang tid på at studere de forskellige europæiske lande**«, fortæller han.

    På en eller anden måde kan jeg ikke have ondt af det. I det mindste havde han gjort sit forarbejde.

  8. Hvordan har han overhovedet fået asyl i Danmark i første omgang? Han skulle være blevet sendt tilbage til Grækenland med det samme. 

  9. At have falsk pas som flygtning er ikke kun tilgiveligt, det er ofte nødvendigt, især for dem, som flygter fra et velfungerende men drakonisk styre, som fx syrere eller iranere. Heldigvis synes FN det samme. Selvfølgelig skal man bruge falske papirer for at flygte hvis man er eftersøgt for fx politiske demonstrationer på sin rigtige identitet. Og hvis man bruger falske dokumenter på at flygte ud af et land er det et selvfølge, at man også bruger falske dokumenter på at flygte ind i et land, fordi lande har det med at grænse op til hinanden eller på anden vis deles om kontrollen med grænsegængere

  10. Det vil måske chokere nogle mennesker, men en stor del, hvis ikke langt størstedelen, af de asylansøgere, der er kommet illegalt ind i Europa, lyver om deres oprindelsessted eller har begået dokumentsvindel for at få det til at se ud, som om de kommer fra en krigshærget del af verden.

    Ingen af dem bør have lov til at blive permanent eller få nogen form for statsborgerskab.

  11. Så har DF vist endegyldigt opgivet illusionen om at de vil Danmarks bedste. Det er tydeligt at det kun er rent fremmedhad, når man vælger at gå efter en person som bidrager så meget til Danmark, og så endda i en del af Danmark hvor der virkeligt er behov for læger.

    Det er præcist dette der menes når vi taler om hvor ødelæggende den yderste højrefløj er for Danmark.

  12. Hvis han var lidt klogere havde han vel tiet stille. Det interessante er vel, at vi som land skiller os af med højt kvalificerede flygtninge, og beholder resten. Lidt spøjst.

Leave a Reply