Det er let at udelukke unge fra gymnasiet. Udfordringen er at gøre alternativet meningsfuldt

by CruelLincoln

1 comment
  1. Spændende kronik i Information, der til en afveksling emmer af praktisk og teoretisk viden om uddannelsessystemet i Danmark.

    >Det må derfor være muligt at lave et opdateret hf med dertilhørende fagpakker i forhold til almene, merkantile og tekniske retninger. Hermed kan både stx, htx, hhx og VUC inddrages i den nye konstruktion, og de nye fagpakker med et noget større elevvolumen end nu kan placeres i tilknytning til de gymnasiale institutioner, der allerede findes, hvilket gør, at man ikke skal opfinde helt nye institutioner til at huse den nye uddannelse.

    Endelig er der nogen, der taler hf op. Politikere og fagfolk har efterhånden været ved at lægge hf i graven i 30 år. Hvorfor lave nye søgte uddannelseskontruktioner, når man har et hf, der faktisk dækker de lidt ældre unges behov, og som snildt kan pimpes op med supplerende fagkombinationer.

    Hvorfor i det hele taget gøre uddannelsespolitik så kompliceret og projektagtigt? Er det for at projektlederne og de professionelle uddannelsesbureaukrater skal have noget at lave?

    Det er som om den eskalerende reformtankegang slet ikke er i stand til at erkende de dele af uddannelsessystemet i Danmark, der faktisk virker.

    >Reformkommissionen foreslår tværfaglighed og projektfaglighed som krumtappen på den nye uddannelse, og elementer heraf kan vise sig at være en god idé. Disse arbejdsformer er dog erfaringsvist udfordrende i forhold til elevernes faglige indsigt, metakognition og samarbejdsevner, og de rummer derfor også nogle indbyggede problemer, som, hvis der skal tænkes nyt og ikke bare leveres gammel vin på nye flasker, kræver en mere dristig pædagogisk tænkning.

    Med andre ord: Folkeskolernes og gymnasiernes fokus på tværfaglighed og projektarbejde de sidste 20 år har været en faglig katastrofe, fordi de fleste elever slet ikke er tilstrækkeligt fagfagligt og dannelsesmæssigt udrustede til at bruge metoderne meningsfuldt.

    Det bliver ikke ad den vej, vi får flere dygtige og specialiserede håndværkere.

Leave a Reply