Kapitalisternes bedste trick var at overbevise alle om at dette er den eneste måde verden kan fungere på.
Kapitalismen må ej kritiseres, hvis den bliver kritiseret er man kommunist, og noget med serviet unionen og børn døde af sult.
Emma Holtens bog er jo bare en opsummering, at den gennerelle kritik økonomi altid har fået?
Kan ikke se hvorfor hun skal have så meget credit, for at gøre opmærksom på et gammelt emne økonomer allerede er klar over og selv påpeger.
Meget akademiseret artikel, men for mig virker det som en blind vinkel, at forfatteren har overset at vækstpolitik, i modsætning til fordelingspolitik, ikke er et nul-sumsspil. Han kommer dog meget tæt på når han kalder det ‘videnskabeligt og objektivt’. Generelt vidner artiklen om at Finn gerne vil vise hvor meget han ved om idehistorie, selvom han grundlæggende ikke kender særligt meget til økonomi som et studium.
Hvis vækstideologien var så stærk som de antyder, så ville vi jo ikke have en generelt accept blandt også de fleste økonomer om at velfærdsstaten er en god ting.
Blandt økonomerne i forskning på universiteterne og i ministerier og styrelser er mit bud at en meget stor del er venstreorienterede, måske nær halvdelen nogenlunde tilsvarende befolkningen.
Deres kritik af økonomi som forskningsfelt er også forfejlet. Der sidder mange på universiteterne og nørder ud i nogle mærkelige og virkelighedsfjerne kroge med tung matematik, men den slags findes der i alle forskningsfelter. Alle økonomer kender begrænsningerne af modellerne, hvad de kan bruges til og hvad de ikke kan bruges til. Modeller er en abstraktion og en simplificering af verden, som kan bruges til at illustrere mulige teoretiske fænomener, som derefter kan efterprøves. Men økonomi er også et meget empirisk felt, hvor man vægter de ting man faktisk kan observere og bevise meget tungt.
En del økonomi beskæftiger sig så også med emner der er svære at efterprøve, og her er der da opstået en del dogmatik. Men derfra bliver det jo så mere et politisk spørgsmål, hvis man vil forsøge nye politikker af, som ikke er prøvet før.
Sidst er det altså kun de yderste fordelingsmæssige procentpoint vi diskuterer i Danmark, helt fra EL til LA. Så jeg forstår ikke helt hvorfor de her typer gakker så meget ud. Ja, der er mange af os der mener at en marginalskat på 60, 70, 80+ procent ikke vil være samfundsgavnlig. Men det skyldes altså ikke at vækst prioriteres over alt. Var det tilfældet, ville vi ikke have en velfærdsstat overhovedet. Vi har nu en af verdens største.
Økonomi er videnskaben om at forklare hvorfor ens model viste noget forkert.
6 comments
Kapitalisternes bedste trick var at overbevise alle om at dette er den eneste måde verden kan fungere på.
Kapitalismen må ej kritiseres, hvis den bliver kritiseret er man kommunist, og noget med serviet unionen og børn døde af sult.
Emma Holtens bog er jo bare en opsummering, at den gennerelle kritik økonomi altid har fået?
Kan ikke se hvorfor hun skal have så meget credit, for at gøre opmærksom på et gammelt emne økonomer allerede er klar over og selv påpeger.
Meget akademiseret artikel, men for mig virker det som en blind vinkel, at forfatteren har overset at vækstpolitik, i modsætning til fordelingspolitik, ikke er et nul-sumsspil. Han kommer dog meget tæt på når han kalder det ‘videnskabeligt og objektivt’. Generelt vidner artiklen om at Finn gerne vil vise hvor meget han ved om idehistorie, selvom han grundlæggende ikke kender særligt meget til økonomi som et studium.
Hvis vækstideologien var så stærk som de antyder, så ville vi jo ikke have en generelt accept blandt også de fleste økonomer om at velfærdsstaten er en god ting.
Blandt økonomerne i forskning på universiteterne og i ministerier og styrelser er mit bud at en meget stor del er venstreorienterede, måske nær halvdelen nogenlunde tilsvarende befolkningen.
Deres kritik af økonomi som forskningsfelt er også forfejlet. Der sidder mange på universiteterne og nørder ud i nogle mærkelige og virkelighedsfjerne kroge med tung matematik, men den slags findes der i alle forskningsfelter. Alle økonomer kender begrænsningerne af modellerne, hvad de kan bruges til og hvad de ikke kan bruges til. Modeller er en abstraktion og en simplificering af verden, som kan bruges til at illustrere mulige teoretiske fænomener, som derefter kan efterprøves. Men økonomi er også et meget empirisk felt, hvor man vægter de ting man faktisk kan observere og bevise meget tungt.
En del økonomi beskæftiger sig så også med emner der er svære at efterprøve, og her er der da opstået en del dogmatik. Men derfra bliver det jo så mere et politisk spørgsmål, hvis man vil forsøge nye politikker af, som ikke er prøvet før.
Sidst er det altså kun de yderste fordelingsmæssige procentpoint vi diskuterer i Danmark, helt fra EL til LA. Så jeg forstår ikke helt hvorfor de her typer gakker så meget ud. Ja, der er mange af os der mener at en marginalskat på 60, 70, 80+ procent ikke vil være samfundsgavnlig. Men det skyldes altså ikke at vækst prioriteres over alt. Var det tilfældet, ville vi ikke have en velfærdsstat overhovedet. Vi har nu en af verdens største.
Økonomi er videnskaben om at forklare hvorfor ens model viste noget forkert.