Jeg opsagde mit Berlingske-abbonoment for flere år siden, så kan ikke læse, hvordan Jonas Herby fra CEPOS er kommet til den konklusion. Kan OP give en opsummering?
Det ser lidt ud til, at undersøgelse han baserer det på, umiddelbart ikke hænger sammen med det han siger (altså, taktikken i Danmark), nu har jeg kun lige skimmet, men det har var påfaldende i forhold til mandens postulat:
> Second, mandates only regulate a fraction of our potential contagious contacts and can hardly regulate nor enforce handwashing, coughing etiquette, distancing in supermarkets, etc. Countries like Denmark, Finland, and Norway that realized success in keeping COVID-19 mortality rates relatively low allowed people to go to work, use public transport, and meet privately at home during the first lockdown. In these countries, there were ample opportunities to legally meet with others.
Der siger mig, at undersøgelsen behandler langt strengere nedlukninger end vi har haft i Danmark.
Tænk hvis han bare har tjekket hvor mange der normalt dør om året, og han så har sammenlignet det med 2020 og 2021. Hvis forskellen er 5, viser hans “forskning” at det kun har reddet 5 mennesker.
>For Sverige havde i løbet af pandemiens to første år – før vaccinerne for alvor fik effekt – tre gange så mange covid-19-døde pr. 100.000 som Danmark.
>
>Det så mange som bevis for, at rygning ikke er farligt. Hov! Jeg mener selvfølgelig som bevis for, at nedlukninger er effektive til at begrænse antallet af covid-19-døde.
Undskyld, er denne artikel skrevet af en på 5? Hvem fanden betaler for det her lort?
Anyway, det er nok den her de fleste af jer er interesserede i:
>Vi laver ikke vores egne analyser. Vi forlader os ikke på modelkørsler, der er stærkt afhængige af antagelser. I stedet samler vi andre forskeres statistiske studier af, hvordan nedlukningerne har påvirket dødstallene. Samlet set finder videnskaben, at [den gennemsnitlige nedlukning i Europa og USA har reduceret dødeligheden med 0,2 procent](https://sites.krieger.jhu.edu/iae/files/2022/01/A-Literature-Review-and-Meta-Analysis-of-the-Effects-of-Lockdowns-on-COVID-19-Mortality.pdf). Overført til danske forhold betyder det, at nedlukningerne – før vaccineudrulningerne – forhindrede knap fem dødsfald. Fem. I alt.
Der uddybes lidt:
>Den vigtigste forklaring er sandsynligvis, at mennesker reagerer på verden uden for deres dør. Er det usikkert at gå til frisør, fordi pandemien hærger, går vi ikke til frisør. Derfor har det ringe effekt på smittespredningen af lukke frisørerne ned.
>
>…..
>
>Staten kan ikke styre vores adfærd på arbejdspladsen og i hjemmet, hvor mange danskere er blevet smittet. Her kan kun folks egen, frivillige tilpasning til pandemien gøre en forskel.
Er der regler for hvor meget af artiklen jeg må dele? Og har jeg allerede brudt reglerne ved at dele ovenstående? Ingen ide.
>First, people respond to dangers outside their door. When a pandemic rages, people believe in social distancing regardless of what the government mandates.
Så argumentet er vel at lockdowns er unødvendige, fordi folk ændrer deres adfærd alligevel. Til det bør man nok spørge, hvad der så påvirker folks oplevelse af fare? Et svar her kunne være, at de ser at store dele af verden lukker ned…
Derudover snakker de en del om, at lockdowns skal afvises fordi de har trælse bivirkninger:
>However, lockdowns during the initial phase of the COVID-19 pandemic have had devastating effects. They have contributed to reducing economic activity, raising unemployment, reducing schooling, causing political unrest, contributing to domestic violence, and undermining liberal democracy. These costs to society must be compared to the benefits of lockdowns, which our meta-analysis has shown are marginal at best. Such a standard benefit-cost calculation leads to a strong conclusion: lockdowns should be rejected out of hand as a pandemic policy instrument.
Spørgsmålet er så igen, om alle de trælse effekter skyldes regler om lockdown, eller om vi havde set dem alligevel fordi folk frivilligt reagerede på en pandemi? Lige umiddelbart husker jeg det ikke som om at Danmarks økonomi er blevet hårdere ramt af pandemien end Sveriges.
6 comments
Jeg opsagde mit Berlingske-abbonoment for flere år siden, så kan ikke læse, hvordan Jonas Herby fra CEPOS er kommet til den konklusion. Kan OP give en opsummering?
Det ser lidt ud til, at undersøgelse han baserer det på, umiddelbart ikke hænger sammen med det han siger (altså, taktikken i Danmark), nu har jeg kun lige skimmet, men det har var påfaldende i forhold til mandens postulat:
> Second, mandates only regulate a fraction of our potential contagious contacts and can hardly regulate nor enforce handwashing, coughing etiquette, distancing in supermarkets, etc. Countries like Denmark, Finland, and Norway that realized success in keeping COVID-19 mortality rates relatively low allowed people to go to work, use public transport, and meet privately at home during the first lockdown. In these countries, there were ample opportunities to legally meet with others.
Der siger mig, at undersøgelsen behandler langt strengere nedlukninger end vi har haft i Danmark.
Tænk hvis han bare har tjekket hvor mange der normalt dør om året, og han så har sammenlignet det med 2020 og 2021. Hvis forskellen er 5, viser hans “forskning” at det kun har reddet 5 mennesker.
>For Sverige havde i løbet af pandemiens to første år – før vaccinerne for alvor fik effekt – tre gange så mange covid-19-døde pr. 100.000 som Danmark.
>
>Det så mange som bevis for, at rygning ikke er farligt. Hov! Jeg mener selvfølgelig som bevis for, at nedlukninger er effektive til at begrænse antallet af covid-19-døde.
Undskyld, er denne artikel skrevet af en på 5? Hvem fanden betaler for det her lort?
Anyway, det er nok den her de fleste af jer er interesserede i:
>Vi laver ikke vores egne analyser. Vi forlader os ikke på modelkørsler, der er stærkt afhængige af antagelser. I stedet samler vi andre forskeres statistiske studier af, hvordan nedlukningerne har påvirket dødstallene. Samlet set finder videnskaben, at [den gennemsnitlige nedlukning i Europa og USA har reduceret dødeligheden med 0,2 procent](https://sites.krieger.jhu.edu/iae/files/2022/01/A-Literature-Review-and-Meta-Analysis-of-the-Effects-of-Lockdowns-on-COVID-19-Mortality.pdf). Overført til danske forhold betyder det, at nedlukningerne – før vaccineudrulningerne – forhindrede knap fem dødsfald. Fem. I alt.
Der uddybes lidt:
>Den vigtigste forklaring er sandsynligvis, at mennesker reagerer på verden uden for deres dør. Er det usikkert at gå til frisør, fordi pandemien hærger, går vi ikke til frisør. Derfor har det ringe effekt på smittespredningen af lukke frisørerne ned.
>
>…..
>
>Staten kan ikke styre vores adfærd på arbejdspladsen og i hjemmet, hvor mange danskere er blevet smittet. Her kan kun folks egen, frivillige tilpasning til pandemien gøre en forskel.
Er der regler for hvor meget af artiklen jeg må dele? Og har jeg allerede brudt reglerne ved at dele ovenstående? Ingen ide.
Hvis man læser [artiklen bag](https://sites.krieger.jhu.edu/iae/files/2022/01/A-Literature-Review-and-Meta-Analysis-of-the-Effects-of-Lockdowns-on-COVID-19-Mortality.pdf) er konklusionen cirka, at lande med lockdowns ikke har haft lavere mortalitet end lande uden (det virker primært til at være Sverige der falder i denne kategori). Deres forklaring er, at folk reagerer langt stærkere på oplevet fare end på statens order:
>First, people respond to dangers outside their door. When a pandemic rages, people believe in social distancing regardless of what the government mandates.
Så argumentet er vel at lockdowns er unødvendige, fordi folk ændrer deres adfærd alligevel. Til det bør man nok spørge, hvad der så påvirker folks oplevelse af fare? Et svar her kunne være, at de ser at store dele af verden lukker ned…
Derudover snakker de en del om, at lockdowns skal afvises fordi de har trælse bivirkninger:
>However, lockdowns during the initial phase of the COVID-19 pandemic have had devastating effects. They have contributed to reducing economic activity, raising unemployment, reducing schooling, causing political unrest, contributing to domestic violence, and undermining liberal democracy. These costs to society must be compared to the benefits of lockdowns, which our meta-analysis has shown are marginal at best. Such a standard benefit-cost calculation leads to a strong conclusion: lockdowns should be rejected out of hand as a pandemic policy instrument.
Spørgsmålet er så igen, om alle de trælse effekter skyldes regler om lockdown, eller om vi havde set dem alligevel fordi folk frivilligt reagerede på en pandemi? Lige umiddelbart husker jeg det ikke som om at Danmarks økonomi er blevet hårdere ramt af pandemien end Sveriges.
Det er jo helt åbenlyst bs?