Så kan de jo altid tage pøbeluddannelserne i stedet.
Fordi det er jo hvad regeringen stempler uddannelserne som. Det her er ikke som adgangskvotienterne ved videregående uddannelser, der reflekterer hvor mange der ønsker optagelse i forhold til hvor mange pladser der er tilgængelige.
Nej, det her adgangskrav er statisk og et budskab om, at hvis man ikke kan få 6+ i grundskolen, så er man for dum til at være på A-holdets uddannelser. Så må man nøjes med B-holdets uddannelser.
Kæft hvor er det bare en fed følelse som forældre til et lille barn at vide, at hendes *præstationer* i folkeskolen kommer til at diktere hendes fremtid. Skolen er åbenbart ikke længere et folkeligt oplysningsprojekt, der er ment til at gavne børnene. Det er én lang 10-årig eksamen i stedet.
Jeg synes det var en spændende artikel som sætter fokus på nogle af de konsekvenser, skærpede karaterkrav kan tænkes at have.
Jeg bed særligt mærke i Morsø Gymnasium, som havde ret få optagne i 2023. Efter nærmere undersøgelse, viser det sig at optagetallet er lavt i 2023 i forhold til 2021, 2022 og 2024, (hvor det ligger på 71, 68 og 77) men det er stadig et lavt antal optagne og antal ansøgere gymnasiet har.
Med dem affolkning vi generelt ser i nogle egne af landet, så bliver det simpelthen svært at drive ungdomsuddannelser og de unge borgere vil få endnu længere til deres uddannelsesinsitutioner. Og et skærpet adgangskrav, tror jeg det er ok formodning, vil speede den proces op.
Med de optagetal, eksamenskarakterer i grundskolen og befolkningsudvikling vi se på F.eks Lolland, vil det givetvis også påvirke f.eks Nakskov Gymansium hårdt.
Jeg er selv fortaler for at vi samler os mere i mellemstore og store byer, fordi jeg tror det er mere effektivt og vil give os bedre mulighed for at bekæmpe social ulighed; men hvis oprigtigt har en bekymring for levende landdistrikter i Nordvestjylland og Lolland, så tror jeg man skal være varsom med at hæve kravene for at komme ind på gymnasiet. Og det samme skal man være, hvis man har et ønske om at give de unge frie valgmuligheder.
2 comments
Så kan de jo altid tage pøbeluddannelserne i stedet.
Fordi det er jo hvad regeringen stempler uddannelserne som. Det her er ikke som adgangskvotienterne ved videregående uddannelser, der reflekterer hvor mange der ønsker optagelse i forhold til hvor mange pladser der er tilgængelige.
Nej, det her adgangskrav er statisk og et budskab om, at hvis man ikke kan få 6+ i grundskolen, så er man for dum til at være på A-holdets uddannelser. Så må man nøjes med B-holdets uddannelser.
Kæft hvor er det bare en fed følelse som forældre til et lille barn at vide, at hendes *præstationer* i folkeskolen kommer til at diktere hendes fremtid. Skolen er åbenbart ikke længere et folkeligt oplysningsprojekt, der er ment til at gavne børnene. Det er én lang 10-årig eksamen i stedet.
Jeg synes det var en spændende artikel som sætter fokus på nogle af de konsekvenser, skærpede karaterkrav kan tænkes at have.
Jeg bed særligt mærke i Morsø Gymnasium, som havde ret få optagne i 2023. Efter nærmere undersøgelse, viser det sig at optagetallet er lavt i 2023 i forhold til 2021, 2022 og 2024, (hvor det ligger på 71, 68 og 77) men det er stadig et lavt antal optagne og antal ansøgere gymnasiet har.
Med dem affolkning vi generelt ser i nogle egne af landet, så bliver det simpelthen svært at drive ungdomsuddannelser og de unge borgere vil få endnu længere til deres uddannelsesinsitutioner. Og et skærpet adgangskrav, tror jeg det er ok formodning, vil speede den proces op.
Med de optagetal, eksamenskarakterer i grundskolen og befolkningsudvikling vi se på F.eks Lolland, vil det givetvis også påvirke f.eks Nakskov Gymansium hårdt.
Jeg er selv fortaler for at vi samler os mere i mellemstore og store byer, fordi jeg tror det er mere effektivt og vil give os bedre mulighed for at bekæmpe social ulighed; men hvis oprigtigt har en bekymring for levende landdistrikter i Nordvestjylland og Lolland, så tror jeg man skal være varsom med at hæve kravene for at komme ind på gymnasiet. Og det samme skal man være, hvis man har et ønske om at give de unge frie valgmuligheder.
I en lidt anden boldgade, var det kun 29 pct af de unge i Dragør Kommune, der kommer ind på deres ønskede STX-uddannelse (https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf24/maj/240530-resultater-af-fordelingen-af-ansoegere-til-gymnasiale-uddannelser-i-2024.pdf) til sommer.
Deres mulighed for et valg af uddannelse, som ikke er betinget af deres forældres adressevalg, synes jeg bliver forbigået i bemærkelsesværdig tavshed.