
Jeg stødte på denne post fra vores allesammens favoritprofil, Online Politiet. Man kan være enig eller uenig med budskabet, men det er ikke pointen her. Problemet er, at der bliver linket til en HISTORISK lov, som ikke er gældende længere.
Det er nærmest på grænsen til misinformation ved at linke til en 4 år gammel LBK som en offentlig myndighed.
Jeg tjekkede lige op på om der ren faktisk er sket ændringer til straffelovens §266b og det må man sige der er siden 2020 LBK.
Den 28. december 2021 blev der vedtaget en ændringslov, som ændrede dele af §266b:
- I § 266 b, stk. 1, ændres ", tro eller" til: "eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes", og efter "seksuelle orientering," indsættes: "kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika,".
Hvis I skal være på nogen online platform, skal I som minimum sikre jer, at det I linker til, er gældende lov.
Den gældende lov kan findes her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/434#P266b
Ændringsloven samt bemærkningerne til denne kan findes her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202112L00018
Den lov Online politiet linker til:
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1650#P266b
Den nuværende GÆLDENDE lov lov:
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Til u/Online-Politiet kan i ikke PLEASE lige bruge 2 sekunder på at tjekke om de links i bruger faktisk er rigtige og ikke en 4 år gammel lov som er blevet ændret siden. Og det ligner at være en markant ændring da loven er blevet en del mere omfattende og beskyttende… Det kan måske tænkes at nogen så læser den forældede lov og tror at det er den der gælder fordi i som offentlig myndighed jo har linket til den….
by fantastiskelars
1 comment
Ville moderatoren af denne subreddit mon smide dem ud, hvis størstedelen af medlemmerne ønskede dette?
Meningen med deres oprindelige opslag var jo, at opfordre til demokratisk deltagelse.