
Artiklen her beskriver, hvordan Sankt Hans taleren på Islands Brygge Maia Lorentzen talte om følgende:
- Hyldede branden på Børsen i en sådan grad, at hun overvejer at få en tatovering af den brændende bygning, da bygningen var et symbol på kapitalisme og Danmarks kolonialistiske fortid
- Christian d. 4. var den konge i Danmark, som brændte flest kvinder beskyldt for hekseri af, hvilket styrkede hendes modstand mod de bygninger, der var opført under hans tid
- At vi ikke har råd til at tage mod flere flygtninge, blandt andet børn fra Gaza, men har råd til at investere i Terma og skattelettelser
- Udstillede Frederik Vad for hans omdiskuterede tale
- Hyldede transkønnede, som Berlingske Media og J.K. Rowling forsøger at undertrykke
.. Og en masse andet godt. Hele talen kan findes her: https://www.instagram.com/p/C8nH2_2NXUW/?img_index=1
Jeg var selv til et andet Sankt Hans arrangement på Ofelia Plads, hvor taleren, en Moussa Mchangama, var aftenens båltaler. Talerne kan ikke sammenlignes på indhold, men Mchangama snakkede om at vi skal være årvagne overfor nationalisme, at man ikke kan elske et land, hvis man ikke bliver elsket tilbage af det og at Danmark ikke elsker alle med samme styrke.
Mchangama sagde også følgende: "Jeg ser, at der i vores demokratiske velfærdssamfund stadig eksisterer klare hierarkier – for hvor nemt man har adgang til magt. For hvem der passer ind i idealerne – skønhedsidealerne, kropsidealerne, hvidhedsidealerne, normativitetsidealerne."
Talen kan findes her: https://www.dansketaler.dk/tale/moussa-mchangamas-baltale
Omend to forskellige taler, så to utroligt politiserede taler, der har udgangspunkt et godt stykke ude på venstrefløjen. Især den Maia Lorentzens tale er jo direkte polariserende overfor folk, der ikke måtte være enige med hendes budskab. Jeg læser begge taler som værende utroligt kritiske overfor det land og samfund de bor i. Jeg siger ikke, at en båltale ikke må indeholde politik eller være kritisk – men var det også sådan i "gamle dage" at båltaler rundt i det danske land var så politiserede? Sådan husker jeg det ikke selv.
by Thrillotil
15 comments
Det er som om folk i København, mangler noget fornuftigt at tage sig til, og så opfinder de bare mærkelige ting at blive sure over..
>man ikke kan elske et land, hvis man ikke bliver elsket tilbage af det
Det er dog ikke en hindring for at bo i det pågældende land.
Nu er der jo også den førkristne hedenske version af sankthans hvor der tændes bål i lysets navn. Ligesom kristne også overtog jul og gjorde den til Jesus fødselsdag
Det lyder somom hun har bare siddet og ventet på at regurgitere woke BS for sin egen skyld.
> Jeg læser begge taler som værende utroligt kritiske overfor det land og samfund de bor i. Jeg siger ikke, at en båltale ikke må indeholde politik eller være kritisk – men var det også sådan i “gamle dage” at båltaler rundt i det danske land var så politiserede?
Ja, det er også min erfaring. Ofte er nogle af de største Sankt Hans arrangementer jo også organiseret af åbenlyst politiske organisationer, og inviterer åbenlyst politiske talere, lokalpolitikere, borgmestre, osv. osv. Emnerne skifter, men altså, ja. Jeg var til Sankt Hans på Institut for X i år, og her talte taleren om “kirker og vinmarker,” med reference til den (egentligt radikale) idé, at vi skal skabe en bedre Jord, end den vi har overtaget. Måske *virker* noget sprog mere politiseret og polariserende end andet, men de fleste båltaler er “lige” politiske, og har været det længe. I hvert fald de sidste 200 år. I 1800-tallet var båltaler ofte en del af den offentlige debat, og talere talte for Grundloven, osv. ovs. I tiden efter 1864 var der mange temaer om national samling og “udad tabes, indad vindes,” osv. osv. Sankt Hans-taler har aldrig været fri for politik. Man kan godt mistænke din erindring om båltaler som “upolitiserede” nok har været under indflydelse af, at du i højere grad har været enig med hvad der er blevet sagt?
I det mindste har vi nu mere dokumentation for, at Cybernauterne er en venstreradikal NGO med skizo-typer som fremtrædende ansatte.
Nu forstå man jo godt, hvorfor de har været så flittigt brugt som “uvildige eksperter”.
Hvem lod hende være taler? Skal vi snart slette historiebøgerne efter nytårstalen så vi ikke skal kendes ved noget som helst der ikke sker lige nu?
Hvordan bliver man inviteret til at holde båltale? Hendes CV er ikke ligefrem prængende. Klassisk nepotisme eller hvad man skal kalde det i kommunen.
Fast ekstern ekspert på DR i alt hvad der vedrører “internettet”
Jeg holder aldrig sankt hans med heks. Allerhøjst holder jeg midsommerfest for at fejre alt det gode der er at sige om sommer. Men hekse kommer jeg aldrig til at brænde af igen. Det er en jammerligt ondskabsfuld skik der burde have været afskaffet for længst. Hvis man vil brænde det onde af, kan man tage alt det onde der rent faktisk findes og futte det af. Men så risikerer man jo at komme i klemme mellem lovgivning, ytringsfrihed og følelser. Og brandvarme taler som den der blev holdt.
‘Jeg vil være den BEDSTE til at nedbryde hierarkier!’
Synes der er lidt r/tragedeigh over navnet. Andet har jeg ikke at tilføje.
Jeg kan simpelthen ikke være mere enig med Maia Lorentzen. Og med hensyn til at være stolt af at være dansker, så kan jeg desværre ikke være med der mere, ikke efter at vi har tæppebombet et af verdens fattigste lande, Afghanistan, og støtter en anden konflikt, som vi ikke må snakke om her. Problemet er, at hvis man IKKE er stolt over at være dansker, så betragtes man nærmest som landsforræder, altså ytringsfriheden er også under pres, heller ikke noget der bidrager til stoltheden.
Talen kan læses her – https://www.instagram.com/maiathecyberwitch/p/C8nH2_2NXUW/?img_index=2
Jeg synes ikke, at talen som så er særligt voldsom. Jo, hvis man havde forventet en hyggelig samling af ligegyldigheder var det måske voldsomt, men i det mindste hørte folk efter. Talen slutter sådan set helt pænt med en opfordring til at ville fællesskabet.
Jeg overværede ikke selv talen, men det virker ud fra teksten som om, at visse afsnit med vilje var overdrevne/med glimt i øjet, fx delen om at tatovere den nedbrændte børs. Men jeg er ikke overrasket over, at Berlingske fremstår forarget. Måske endda der kommer en leder snart?
What in the Dannebrog? Hvor ville det være rart hvis man kunne slippe for at sociale arrangement konsekvens skulle politiseres af folk med main character syndrome. Siger ikke vi ikke må tale om de her ting, men der må godt være noget situationsfornemmelse med ind over.
Nogen der har Maia Lorentzens tale udover Berlingskes version af den?