Socialministeren er blevet taget i lyve, da hun tilbage i januar påstod at der var en indstilling fra Ankestyrelsen om at suspendere al international adoption. Berlingske har afdækket, at en sådan indstilling aldrig fandtes. Juridiske eksperter har i Information og Berlingske kritiseret forløbet.
De svenske myndigheder har den 20 juni netop godkendt Sydafrika, og det med en 14 siders, veldokumenteret rapport, der fastslår sikkerheden ved adoptioner fra landet.
Lad mig lige spole tilbage til hvad Ankestyrelsen tidligere i år har sagt om de generelle forhold ved adoptioner i Sydafrika.
Den 22 februar i år skriver styrelsen til socialministeriet:
“Ankestyrelsen har ikke i forbindelse med re-godkendelsen set forhold, der tyder på, at de sydafrikanske myndigheder og domstole ikke overholder konventions- og menneskeretlige forpligtelser i henhold til adoptioner til Danmark.”
Den 26 februar udtalte styrelsen til mediet Frihedsbrevet:
“Ankestyrelsen havde ikke konstateret forhold i det sydafrikanske system, der viste, at internationale adoptioner fra Sydafrika generelt ikke finder sted i overensstemmelse med Haagerkonventionen.”
Efter ministerens suspendering i januar, har der vist sig bred politisk opbakning til området. Som Information skrev den 20 april, har socialministeren måtte erkende, at der er flertal for international adoption i Folketinget, hvilket har tvunget ministeren i forhandlinger med sine egne regeringspartier. Den danske formidlingsorganisation DIA har dog meldt ud at de ikke kan virke uden samarbejdet med Sydafrika.
Og så kom Ankestyrelsen ellers ministeren til undsætning! Med forbløffende timing den 3 juni, dagen før der skulle være politiske forhandlinger i Socialudvalget om sagen, leverede styrelsen en helt ny vurdering af forholdene i Sydafrika. Ankestyrelsen kritiserer nu de generelle forhold i landet og skriver:
“På baggrund af oplysningerne fra andre lande er Ankestyrelsen blevet bekræftet i, at sikkerhedsmekanismerne i det sydafrikanske system ikke synes at være tilstrækkelige…”
En så voldsom u-vending, i forhold til udtalelserne fra februar, må man forvente er understøttet af dokumentation. Men nej, styrelsen vil ikke fremlægge dokumentation. Der er ikke referat fra møderne, og al information er “fortrolig”. Denne mangel på transparens får alle mine alarmklokker til at ringe, og efterlader mig med et spørgsmål om hvorvidt dette reelt er en faglig vurdering eller der er andre kræfter på spil fra ministeriets side. Samtidig kan jeg altså læse en 14 sider lang rapport fra de svenske myndigheder, udkommet den 20 juni i år, som understreger sikkerheden ved adoptioner fra Sydafrika og totalts demonterer Ankestyrelsens udokumenterede påstande.
Socialministeren har udtalt på et lukket møde i februar 2023, at kunne hun skaffe 90 mandater så lukkede hun international adoption. Det kunne hun ikke, men har tilsyneladende klaret det på egen hånd.
Er der sikkerhed for, at forløbet som minimum er gået ordentligt for sig, og at International Adoption ikke er blevet knust under Pernille Rosenkrantz-Theil’s nepotisme og endnu et uigennemskueligt socialdemokratisk medieshow. Alt andet er uanstændigt.
by Aggravating-Ear7372
6 comments
Det virker som det mest åbenlyse at lukke ned for adoptioner så længe der er så store tvivlspørgsmål om processerne. Det er uden tvivl synd for dem der stod på ventelisten men det kan slet ikke sammenlignes med hvor forfærdeligt det er for de børn og deres familier som har været en del af menneskehandel.
Kan du ikke adoptere et barn fra Danmark? Er der slet ingen danske børn, der venter på at blive adopteret?
Åh nej. En socialdemokrat der lyver?! Nu har jeg da aldrig…. /s
Hele processen virkede meget suspekt. Jeg skrev en klage over ministeren til ombudsmanden men blev bedt om at klage direkte til ministeren først. Min klage var på baggrund af artiklen i Information hvor to professorer opfordrede til at ‘nogen klagede’ da grundlaget for lukning ikke var undersøgt tilbunds. Med tilbunds refererede begge til at det tager mere end de tre dage ministeren anvendte. Der er et lovbrud.
Udover det sad der en medarbejder fra Familieretshuset hjemme hos os i efteråret 2023 på første obligatorisk adoptionskontrolbesøg. Hun fortalte at det ikke var hende vi kom til at se mere eller høre fra fordi hun lige var blevet fyret. Ja faktisk havde man fyret stort set hele adoptionsafdelingen (som er national) i Familieretshuset og reduceret sagsbehandlerstyrken fra 15 til 4 (eller noget i den stil). Det var sindssygt som hun selv sagde det og det gav ikke mening foruden man selvfølgelig ønskede helt at lukke for international adoption. Det sidste sagde hun lidt i sjov. Det viste sig så at blive sandheden tre måneder efter hendes besøg.
Nej. Hun har gjort det fordi det var nødvendigt. Ellers ville hun ikke have rørt ved området med en ildtang. De fleste der adopterer er ressourcestærke mennesker der skubber igen, hvis noget gør dem imod.
Kan du skrive nærmere om hvad kritikken af Sydafrika var?
Jeg googlede tilbage i december og fandt frem til den medarbejder man var sur på. Det viste sig at være hende som havde vejledt og været vores tovholder da vi var i Sydafrika. Hun er ophavet til adoption i Sydafrika og startede for over 40 år siden med at samle efterladte børn op af skraldespande og containere. Hendes evner og erfaring kan simpelthen ikke beklikkes. Hun har et sindssygt indblik og kendskab til de politiske forhold i landet samtidig med at hun har stået fadder til adoption.
Sydafrika blev lukket pga fnidderfnadder.
Fnidderfnadder som intet har med børnenes tarv at gøre som det er tilfældet i andre lande hvor adoption enten er lukket eller blev lukket.