Nu skal vi alle stemple ind og ud på vores arbejdsplads

by SidneyKreutzfeldt

6 comments
  1. Jeg synes at artiklen måske ikke får det taget med i fokus at det også er funktionærlønnede der nu skal registrere deres tid, hvor det (såfremt registreringerne bliver lavet korrekt) nok kommer til at vise at der er en del virksomheder hvor arbejdskulturen er lidt for presset – og intererssetimer er forventet.

    Det er efter min mening både godt og skidt med den nye lov, det er et ekstra lag af administration, men hvis det bliver udnyttet rigtigt kan det være til arbejdstagernes fordel fremadrettet. Hvis man f.eks. skal til en jobsamtale og virksomoheden proklamerer at de har en fantastisk work-life balance, men deres registreringer viser at folk smider 60 timer i ugen – så holder den ikke helt stik. Det kræver selvfølgelig at de vil fremlægge tallene.

  2. Det er noget fjolleri.

    I vores virksomhed har vi stemplet flertallet som selvtilrettelæggere og resten får bare en uge rapport de kan kopiere fra måned til måned.

    Sådan noget makværk af et stykke lovgivning burde kun ramme de medlemsstater der har udfordringer med arbejdsmarkedets vilkår for deres medarbejdere.

  3. På min arbejdsplads bliver vi default sat til de 37 timer, vi skal kun rette hvis der er afvigelser i dette, søger vi ex. Ferie retter systemet det selv. Det overlever vi sku nok 🙂

  4. Der er sikkert mange der ender med at overimplementere det rundt omkring.

    Hos os (funktionær/IT), skal vi kun aktivt gå ind og registrere timer hvis man ikke arbejder en normal arbejdsdag/uge i antal timer, og så sidst på måneden gå ind og godkende den måned.

    Vi skal altså ikke registrere start/slut tid, og alle ens pauser undervejs hver dag, og flere gange dagligt som dr artiklen ligger lidt op til.

    De fleste i mit team arbejder ikke 8-16, men meget mere fleksibelt, det kan være et par timer her og et par timer om aftenen, men der er ingen pres eller forventning om der smides mere end 37 timer samlet på en uge, eller at man arbejder mere 7,4 timer per dag, med mindre man hellere vil arbejde mere en dag og mindre en anden dag*).

    *) Så ifølge loven burde man registrere det per dag, men ingen af os gider bøvle med det lort, og når der ingen pres eller forventning er om at arbejde mere end samlet 37 timer, bliver det sku bare sat som 8-16 uanset hvad det reelt er. Hvis folk føler sig presset eller stresset, er de mere end velkommen til at registrere deres aktuelle timer, så de bliver beskyttet af 11 timers reglen etc, det er bare ikke rigtigt aktuelt her så hvorfor spilde en masse tid på det)

  5. Vi registrerer alt af arbejdstid i en app. Det er virkeligheden for mange som har flex. Jeg vil anslå at det tager mig ca. 30 sekunder at gennemføre. Ofte tager jeg det for hele ugen fredag, typisk hvis der er rejse involveret, og det tager et minut eller to. Andre steder ved jeg at det er forhåndsregistreret så man bare skal bekræfte.

    Det er virkelig ikke det problem folk gør det til.

  6. Jeg arbejder indenfor IT, og har stort set altid været vant til at registrere mine timer. Det har primært været fordi nogle af timerne viderefaktureres til kunder, fordi timer på udvikling af nye produkter bruges som mål for produktets værdi, og for at føre statistik over hvor meget tid bruges på møder/ny udvikling/bugs/change management/osv.

    Vi har dog aldrig registreret konkrete tidspunkter, bare hvor lang tid vi har brugt på de forskellige ting dagligt. Så er det op til os selv at vælge hvornår vi lægger vores timer. Typisk bliver det mellem 8-16, men vores arbejdstid er meget fleksibel, og det er mere reglen end undtagelsen at jeg lægger en time eller to udenfor de 8-16 – fordi jeg vælger det, og fordi det er mere praktisk ifht. at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg vil sgu være ærgelig over at skulle til at detailregistrere præcis hvilke tidspunkter jeg arbejder, bare fordi EU vil top-styre endnu mere.

Leave a Reply