
Hej reddit.
Jeg håber I kan hjælpe os. Alt vores tøj er gråt. Eller grålig. Vi har en del tøj med masser af farver. Men det virker som om alt er blevet gråt. Man kan måske ikke helt se det på billederne, men man kan ane det. Jeg har [Stofrester](https://i.imgur.com/Vhgb2In.jpg) fra mine [Syprojekter](https://i.imgur.com/p8y7ety.jpg), som viser [Forskellen](https://i.imgur.com/1i3D4yL.jpg). Sådan er det ikke kun med hjemmesyede ting, det er fuldstændig lige gyldigt om det er h&m tøj, eller dyre mærker. Om det er voksen- eller Børnetøj… Og det grålige slør kommer allerede efter få vaske.
Vi bor i Københavnsområdet, hvor kalk er et stort problem. Så vi bruger 60-100ml minus kalk til **hver** vask. Vi vasker parfumefri med pulver. Vi har prøvet remas kulør, Føtex, og Irma. Vi har prøvet at tilsætte vanish (den parfumefri version, tænker det er det samme som deres almindelige).
Vi har en ny LG vaskemaskine, som vi købte da vi flyttede ind for et år siden. Vi vasker som regel i eco program uden forvask, det tager 3,5 timer at vaske, men den kører bare mens vi er på arbejde, så længden generer os ikke. Maskinen kan tage 8 kilo, tromlen bliver fyldt op, men der er ca en håndbredde plads i toppen. Vi tjekker bagsiden af pakken og doserer efter blød vand (vi tilsætter jo minuskalk) og 6-8 kilo mellem snavset. Tror manden doserer efter sådan Ca middelhård-hård vand…
Til hvidt tøj bruger vi hvidvask. Men det bruger vi ikke til det tøj, der har regnbuer osv på. Hvidvask er ikke lige så fyldt, da vi har meget mindre af det. Til 60 graders bruger vi storvask, ingen forskel dog om det er det ene eller det andet pulver. Til sort tøj bruger vi flydende sort vask, det ser ud til at holde på sort.
Hvad kunne vores problem være (ved godt, at en fjerndiagnose er svært)? Hvad kan vi ændre? Er der husmorråd, som hjælper? Jeg har læst noget om at tilsætte citronsyre. Kan man overhovedet få det grålige slør væk igen når den først er der?
Nå ja, om sommeren hænger tøjet på altanen, om vinteren indenfor. 40 graders vask kommer ikke i tørretumbleren. Det gør alt 60 graders.
Tak for hjælpen.
12 comments
Min umiddelbare tanke er at du har noget tøj der smitter af på det der får det grålige skær.
En første ting at prøve kunne være at sortere meget fint sådan så alt med mørke farver går med mørke farver osv.
Jeg bruger selv sådan nogle farvesugende sheets fra Dr. Beckmann som jeg synes tager overskuds farven.
Hvor høj hastighed centrifugerer du ved? Vi har samme problem (Frederiksberg, og i øvrigt Hørsholm før det, hvor vandet også er meget hårdt, men der var blødgørinigsanlæg på vaskemaskinerne).
Min hustrus teori er at det er fordi moderne vaskemaskiner centrifugerer ved en mega høj hastighed, og at det smadrer tøjet. Det trækker ligesom små fibre løs fra stoffet, som så sådan trækker sig sammen, og lægger sig udenpå bagefter, og gør det hele gråt.
Det er vores teori pt. så vi centrifugerer på 800 rpm nu. Om det er sandt… Jeg aner det ikke.
Edit: Nu kiggede jeg lige på dine billeder. Det vi oplever ser anderledes ud, det er mere sådan noget hvidt/gråt fnuller/fiber-agtig overflade på tøjet.
Det kan også bare være farverne i dit tøj, som ligesom bløder over i hinanden. Det er noget meget farverigt stof du har, med mange forskellige farver. Hvis det er farvet på en måde, så farverne bliver vasket af, så er det klart at det hele bliver farvet af alle farverne, hvilket vel ender med en brun-grå farve. Samtidig bliver de vasket ud af det meget farverige tøj.
Det kunne også godt være noget med doseringen af vaskemiddel. Måske i kan prøve at kontakte LG.
Køre du nogen siden en vask på 90 grader? Hvis ikke, så prøv at køre en engang imellem. Det kan godt være en tom maskine.
Bruger du for lidt eller for meget vaskemiddel? Begge ting kan høre tøjet gråt.
Kører i kogevaske? Det renser maskinen
Brug eddikesyre.
Du skal købe Dr. Beckmann Colour & Dirt Collector Avanceret eller et tilsvarende produkt (tit spotvarer i Netto til 20. Kr.) som suger overskydende farve til sig – så har du ikke problemet længere. Man smider 2 – 3 klude i vaskemaskinen. Du vil blive overrasket over, hvor meget overskydende farve de opfanger.
Kalk i vandet
Det ligner at det er vasket sammen med noget nyt, f.eks. sorte jeans eller sorte frotté lagener, som ikke har fået skyllet overskudsfarven ud inden det blev blandet med det andet kulørte vasketøj.
Det er altid en god ide at køre et hurtig skylleprogram på kraftigt farvet tøj/sengetøj.
Derudover kan du vaske farvet i sorterede farver, hvis du har vasketøj nok til at lave flere vaske. Altså ikke bare kulørt/hvidt, men sort/hvidt/jeans/grå/andet kulørt og f.eks. også rødt, hvis du har pigebørn.
Jeg har desuden god erfaring med mikrofiber klude som opsamler overskudsfarve. De findes i flere mærker og priser. Nogle er éngangs andre kan bruges 100vis af gange.
Derudover så kan du sænke temperaturen, og vaske kulørt ved 20°-30° istedet for 40°. Jeg ved ikke lige hvorfor, men det holder bedre på farverne.
Jeg vasker f.eks. også uld med kold vand for at undgå misformning.
Personligt synes jeg vaskepulver fungerer dårligere end flydende, men det er nok ikke problemet her.
Bruger i hvid vaskemiddel til det hvide?
Måske er det MinusKalk der gør tøjet gråt?
Man kan købe noget der hedder blånelse der laver en farvekorrektur af gråt tøj, så det fremstår hvidt. Dette kan bruges på allerede gråt tøj…
ps. I københavn er der meget kalk i vandet, så det sætter sig i tøjet og gør at sæberesterne også sidder der. En rens af vaskemaskinen kan hjælpe og afkalkning af tøjet. (Iblødsætning)
Minuskalk har en Ph-værdi på 1, det er fint not at bruge til skylle tromlen med i tom maskine, men det er ikke noget jeg vil vaske med, fordi syrebaseret farver(som det meste tøj er farvet med), bliver decideret opløst i vandet hvis ph-værdien er for lav. En tredje ting er hvordan er stoffet indfarvet, det rangerer groft sagt i forhold til holdbarhed: garnfarvet > stoffet er indfarvet i farvebad > print og tøj der farvet efter blevet syet. Højest sandsynligt hvorfor det sorte er upåvirket er det enten er garnfarvet eller indfarvet stof, måske noget af det er anillinfarvet, hvor man farver i basisk opløsning(typisk demin, som oftest er også garnfarvet), Så det er fordi indfarvet anderledes end de eksempler, hvor du har brugt printet jersey.
jeg er nærmest gået væk fra købe printet t-shirts og strik, fordi det ikke holder op i vask og heller ikke så glad for stræk og bevægelse, motivet bliver ødelagt. Undtagelsen for det er en 8 år gammel Disney sweater, jeg har, som er falmet, men printet er stadig knivskarpt, til trods for det er plastik screenprint i bedste 90-80er stil, så den holder nok 2-5 år endnu.
Rengøringsnørd her 🙂
Hvis I har badekar, så prøv “laundry stripping”. [Første og bedste video på YouTube.](https://www.youtube.com/watch?v=GX3J-1AwuWQ)
Ellers +1 til Dr. Beckmann Colour & Dirt Collector. Jeg bruger 1 stk. pr vask.
Hvidt tøj kan lægges i en balje med vand tilsat vaskemiddel til hvid vask, natten over. Smid det så i vaskemaskinen på et skylleprogram uden noget tilsat. Så skulle det blive pænt og kridhvidt igen.
Hvis i bruger skyllemiddel, så drop det. Det er skidt både for tøjet, maskinen og miljøet. Brug hvid eddike i stedet, det virker lige så godt og renser desuden maskinen for kalk.
Sørg for at selve maskinen er ren og fin. Rens langs gummilisterne med en fugtug klud, og tøm diverse filtre. Kør maskinen (uden tøj) med noget særlig vaskemaskinerens. [F.eks denne fra Dr. Beckmann](https://www.nemlig.com/vaskemaskinerens-5009530).
Håber I får det løst 🙂