Jeg er givetvis bare en fordrukken Polak idag men…

Den 9. Juni er der gode og meget tydelige videobeviser

https://www.bt.dk/nyheder/godt-bevis-for-overfaldet-paa-mette-frederiksen-fanget-paa-video

På optagelserne fra bagerforretningen 'Lagkagehuset' på Frederiksberggade 6 ser man både Mette Frederiksen komme gående på den anden side af gågaden, hvor hun møder overfaldsmanden, som slår hende hårdt på højre overarm, så hun bliver skubbet ud af kurs.

Og kort efter viser optagelserne ifølge anklageren i sagen, at livvagterne »tager hånd om« overfaldsmanden. Det skete klokken 17.50 fredag.

Idag den 9. Juli er der pludselig ingen videobeviser

https://ekstrabladet.dk/krimi/forsvarer-jubler-stor-gevinst-at-mette-f.-ikke-skal-vidne/10295097

  • I sagen fra Kultorvet har vi ingen video, der viser, hvad der er sket. Vi har en gerningsmand, der ikke kan huske episoden. Og nu har vi så en forurettet, der heller ikke kommer til at fortælle, hvad hun husker, siger Henrik Karl Nielsen, og fortsætter.

by Emperorof_Antarctica

10 comments
  1. Man bliver så træt.

    Gi’ manden 1500 i bøde og slip ham nu fri, han har været varetægtsfængslet langt over hvad en skulderlammer bør give.

  2. Må jeg komme med et pessimistisk gæt:

    BT har snakket med Lagkagehuset og set en video. Politiet har ikke spurgt dem og her efter en måned er data slettet.

    Politiet har ikke spurgt dem da Mette F ikke ønsker at rette tiltale fordi det er en tabersag at sende en sindsforvirret i fængsel.

  3. Jeg tror ikke du kan tage noget fra Ekstrabladet så konkret i sagen. Mon ikke der findes et udskift fra retssagen?

  4. Det er sgu utroligt at politiet gider bekymre sig om en simpel voldssag, for det gider de ellers aldrig!

    I 2020 blev jeg antastet af mand på gebrokkent engelsk, som først kaldte mig alskens søde (og klamme) ting. Da jeg pænt afviste ham, vendte han 180 grader og løb efter mig, imens han truede med at slå mig ihjel. Da jeg efterfølgende talte med politiet, var beskeden: “Men nu er han væk og nu er det sket, så vi kan ikke gøre noget”. Jeg måtte til psykolog bagefter fordi jeg blev bange for at møde ham igen når jeg gik ud.

    Skide være med, at en ung kvinde bliver jagtet og truet med drab, men i dét sekund at statsministeren får en simpel håndmad, bliver himmel og jord sat i bevægelse (Nej, synes bestemt ikke det er i orden at hun bliver overfaldet men det er til gengæld ikke i orden at politiet forfordeler borgerne.

  5. Det er godt nok dårlig stil at en statsminister ikke dukker op og vidner i en sag hun selv ønskede skulle gennemføres. Det er næsten svært at forestille sig om det er muligt at håndtere sagen dårligere.

  6. Ville politiet tage det seriøst, hvis man ringede og fortalte, at en fuld polak havde skubbet én hårdt på skulderen?

  7. Er det lovligt for Lagkagehuset at have denne overvågning hvor folk på den anden side af gaden bliver optaget?

  8. Kan det være noget med man ikke må optage i offentligt rum, og anklageren derfor ikke kan bruge det?

  9. Det er en bunke livvagter som kan vidne, så det er egentlig underordnet hvad der er af videobevis og om Statsministeren selv stiller op. Men klart, forsvarsadvokaten skal naturligvis bruge det for hvad det er værd.

Leave a Reply