Jeg personlig er i højeste grad progressiv og dermed fuldstændig klar til at modtage dagpenge fra en sukkermor.
Betalingsmur…
Spørgsmål: har artiklen reelt belæg for at det er kvinderne der går efter mænd der tjener mere og ikke mænd der går efter at tjene mere end deres kvindelige partnere? For hvis man bare har den nøgne statistik kan den vel læses begge veje…
**Betalingsmur.** Forstår jeg overskriften og de første sætninger rigtigt? Kvinder går efter mænd, der tjener mere end de selv gør, men disse mænd er ved at uddø, blandt andet på grund af kønsdiskriminering i form af kvoter?
Hvorfor er det egentlig så fy-fy at indrømme, at det er et plus for en potentielt livspartner, at de kan tilføre penge.
Penge (op til en grænse i hvert fald) giver et lettere og mere komfortabelt liv. Specielt når man får børn.
Hvor meget man vægter det, er selvfølgelig individuelt.
Kvinder vil have mænd med penge og magt. Det har altid været sådan og det vil altid være sådan.
Det kan vel ikke komme bag på nogen? Hvis to mænd ellers er ens, hvorfor så ikke tage ham der tjener flest penge.
Jeg er lidt træt af diskursen, selv om den er nuanceret og faktuel. Det er helt sikkert velment, men resultatet vil altid blive at reaktionære mænd vil tage den op og sige “se, hvad sagde vi?”. Fordi den fremstår som videnskabelig påstand uden forsvar, rettet mod højtuddannede kvinder, der er villige til at tage andre kvinders partnere frem for at sænke deres standarder. Det er den mest kontroversielle fremlæggelse i artiklen. Ellers giver den temmelig meget mening udover dét. Det er naturlig selektionsadfærd med urgamle rødder.
Kan nogen lægge et resumé op til os, der får tynd tarm og fnat af clickbait og/eller mangler abonnement på Organet for den Højeste Oplysning?
Jeg synes sgu den er lidt søgt, vinklen her. Nu abonnerer jeg ikke på dette organ for borgerlig indignation, men jeg synes, at vinklingen i rubrik, underrubrik, og starten af brødteksten, er dybt usympatisk.
Én ting er, at undersøge forskelle i indkomst blandt par. Det er væsentligt og interessant, både i forhold til spørgsmål om ligeløn, om social afhængighed af ens partner, i spørgsmål om værdien af reproduktivt arbejde, osv. osv. Men at insinuere at “kvinder går efter en type af mænd […] der tjener mere,” er sgu et stræk.
Det er jo ikke sådan vi udvælger vores partnere. Jeg går ud fra at undersøgelsen, som der er blevet linket til, også anerkender det i sine betragtninger. For der er så mange andre aspekter i udvælgelsen af hvem man tilbringer livet og stifter familie med, end indkomst [Indsæt her en reference til mærkelige esoteriske psykoanalytikere fra 30’erne.] Man kan se på hvordan par mødes, hvor de er fra i landet, har de kendt hinanden længe, osv. osv. Snakken om et skifte fra (traditionelt) hypergame (mænd med højere, eller eneste, indkomst) forhold til hypogame (kvinder med højere indkomst) forhold, bærer selvfølgelig økonomiske diskussioner i sig, men ikke nødvendigvis med indkomst som bestemmende for forholdets udvælgelse. Den slags snak var noget mere relevant i tider, hvor kvinder oftere var decideret afhængige af at gifte sig med mænd, for at opnå bestemte rettigheder, osv. osv.
Det er også sjovt at læse i *abstractet* for undersøgelsen at:
> *We find that in hypogamous unions, women tend to have a higher social class background and occupational prestige, but* lower income *than their partners.*
Hvilket taler ind i en helt anden diskussion jo.
Jeg tjener mere end min kone lige nu, for jeg er voksenelev, og hun er på SU. Om et år er hun uddannet socialrådgiver og tjener mere end mig. Når jeg er færdiguddannet som SSA, tjener vi nogenlunde det samme. Men så vil en af os nok gå på deltid, hvor den anden så igen tjener mere.
Penge er ikke alt.
Har man i undersøgelsen taget højde for aldersforskel? Rent anekdotisk, men blandt parrene i min nærmeste vennekreds er manden nogle år ældre end kvinden. De har derfor lidt forspring ift. at have færdiggjort uddannelse og anciennitet på arbejdsmarkedet.
Jeg forstår ikke de kvinder, jeg har været lidt misundelig på de mænd, der havde en kone som var på deltid, så han kunne give den gas med karrieren.
Men det er svært at finde en mand, som vil det. Faktisk sagde min mand på et tidspunkt, da jeg fandt et nyt job, at nu var det min tur til at give den gas med karrieren og han skulle nok stå for det derhjemme. Men det var nok mest en romantisk forestilling. Det fungerede ikke, det var totalt kaos, og der var ikke styr på en skid, og jeg var stresset, og han var utro, og vi var ved at blive skilt. Til sidst sagde jeg op og fik et job med langt mere ro på, blandt andet for at redde vores parforhold.
Jeg er alligevel den der tjener mest, og jeg har mange gange tilbudt at han kunne droppe sit job, og så skulle jeg nok tjene endnu flere penge inklusive til hans pension etc, men det var han desværre ikke interesseret i.
15 comments
Paywall.
Jeg personlig er i højeste grad progressiv og dermed fuldstændig klar til at modtage dagpenge fra en sukkermor.
Betalingsmur…
Spørgsmål: har artiklen reelt belæg for at det er kvinderne der går efter mænd der tjener mere og ikke mænd der går efter at tjene mere end deres kvindelige partnere? For hvis man bare har den nøgne statistik kan den vel læses begge veje…
**Betalingsmur.** Forstår jeg overskriften og de første sætninger rigtigt? Kvinder går efter mænd, der tjener mere end de selv gør, men disse mænd er ved at uddø, blandt andet på grund af kønsdiskriminering i form af kvoter?
Hvorfor er det egentlig så fy-fy at indrømme, at det er et plus for en potentielt livspartner, at de kan tilføre penge.
Penge (op til en grænse i hvert fald) giver et lettere og mere komfortabelt liv. Specielt når man får børn.
Hvor meget man vægter det, er selvfølgelig individuelt.
Kvinder vil have mænd med penge og magt. Det har altid været sådan og det vil altid være sådan.
Det kan vel ikke komme bag på nogen? Hvis to mænd ellers er ens, hvorfor så ikke tage ham der tjener flest penge.
Jeg er lidt træt af diskursen, selv om den er nuanceret og faktuel. Det er helt sikkert velment, men resultatet vil altid blive at reaktionære mænd vil tage den op og sige “se, hvad sagde vi?”. Fordi den fremstår som videnskabelig påstand uden forsvar, rettet mod højtuddannede kvinder, der er villige til at tage andre kvinders partnere frem for at sænke deres standarder. Det er den mest kontroversielle fremlæggelse i artiklen. Ellers giver den temmelig meget mening udover dét. Det er naturlig selektionsadfærd med urgamle rødder.
Kan nogen lægge et resumé op til os, der får tynd tarm og fnat af clickbait og/eller mangler abonnement på Organet for den Højeste Oplysning?
link til undersøgelsen
[https://academic.oup.com/esr/article/36/3/351/5688045](https://academic.oup.com/esr/article/36/3/351/5688045)
Stærkt og selvstændigt.
Jeg synes sgu den er lidt søgt, vinklen her. Nu abonnerer jeg ikke på dette organ for borgerlig indignation, men jeg synes, at vinklingen i rubrik, underrubrik, og starten af brødteksten, er dybt usympatisk.
Én ting er, at undersøge forskelle i indkomst blandt par. Det er væsentligt og interessant, både i forhold til spørgsmål om ligeløn, om social afhængighed af ens partner, i spørgsmål om værdien af reproduktivt arbejde, osv. osv. Men at insinuere at “kvinder går efter en type af mænd […] der tjener mere,” er sgu et stræk.
Det er jo ikke sådan vi udvælger vores partnere. Jeg går ud fra at undersøgelsen, som der er blevet linket til, også anerkender det i sine betragtninger. For der er så mange andre aspekter i udvælgelsen af hvem man tilbringer livet og stifter familie med, end indkomst [Indsæt her en reference til mærkelige esoteriske psykoanalytikere fra 30’erne.] Man kan se på hvordan par mødes, hvor de er fra i landet, har de kendt hinanden længe, osv. osv. Snakken om et skifte fra (traditionelt) hypergame (mænd med højere, eller eneste, indkomst) forhold til hypogame (kvinder med højere indkomst) forhold, bærer selvfølgelig økonomiske diskussioner i sig, men ikke nødvendigvis med indkomst som bestemmende for forholdets udvælgelse. Den slags snak var noget mere relevant i tider, hvor kvinder oftere var decideret afhængige af at gifte sig med mænd, for at opnå bestemte rettigheder, osv. osv.
Det er også sjovt at læse i *abstractet* for undersøgelsen at:
> *We find that in hypogamous unions, women tend to have a higher social class background and occupational prestige, but* lower income *than their partners.*
Hvilket taler ind i en helt anden diskussion jo.
Jeg tjener mere end min kone lige nu, for jeg er voksenelev, og hun er på SU. Om et år er hun uddannet socialrådgiver og tjener mere end mig. Når jeg er færdiguddannet som SSA, tjener vi nogenlunde det samme. Men så vil en af os nok gå på deltid, hvor den anden så igen tjener mere.
Penge er ikke alt.
Har man i undersøgelsen taget højde for aldersforskel? Rent anekdotisk, men blandt parrene i min nærmeste vennekreds er manden nogle år ældre end kvinden. De har derfor lidt forspring ift. at have færdiggjort uddannelse og anciennitet på arbejdsmarkedet.
Jeg forstår ikke de kvinder, jeg har været lidt misundelig på de mænd, der havde en kone som var på deltid, så han kunne give den gas med karrieren.
Men det er svært at finde en mand, som vil det. Faktisk sagde min mand på et tidspunkt, da jeg fandt et nyt job, at nu var det min tur til at give den gas med karrieren og han skulle nok stå for det derhjemme. Men det var nok mest en romantisk forestilling. Det fungerede ikke, det var totalt kaos, og der var ikke styr på en skid, og jeg var stresset, og han var utro, og vi var ved at blive skilt. Til sidst sagde jeg op og fik et job med langt mere ro på, blandt andet for at redde vores parforhold.
Jeg er alligevel den der tjener mest, og jeg har mange gange tilbudt at han kunne droppe sit job, og så skulle jeg nok tjene endnu flere penge inklusive til hans pension etc, men det var han desværre ikke interesseret i.