Wow sygt nok. Og så blive boende ved siden af eks svigerfar.
>Vores ægteskab har været normalt. Ja, på nær den uheldige episode der. Ellers har det været fint nok, siger han. […] Pers sag er dog ret enkeltstående. Men på trods af lejemordforsøget ønsker han ikke, at konen skal sidde lang tid i fængsel. – Det er ikke, fordi jeg bærer nag til hende. Jeg mener simpelthen, at hun må have en fejl i hovedet. Det er jo utilgiveligt, ikke?, siger han.
Enten er den mand et af jordens bedste/mest tilgivende mennesker, eller også er han helt klar over, hvorfor konen(s familie) valgte at gøre det efter 28 års ægteskab
Kan man nu ikke engang stole på sin købekone???
Det er træls når konen ikke kan kende forskel på sundhedsforsikring og livsforsikring
Min thailandske stedmor, før hun døde, forsøgte at få en advokaten til at lave en sag mod min far, så når hun døde ville min far miste hele opsparingen, huset, bilen og ja alting, så hendes familie kunne leve rigt.
Hendes veninde prøvede det samme med venindens mand der lå syg med muskelsvind. Hun gik rundt og solgte alle mandens ting mens han lå i sengen og skulle bruge hjælp. Til begravelsen blev testamentet læst højt og hun arvede 0% hvor hun havde forventet minimun 75%, og i stedet gik alt til sønnen – hun blev sur, og så forlod hun alt.
Kan vi så ikke snart få punkteret den myte om at danske singlemænd fra provinsen ‘bare’ kan tage til Thailand og score en *trofækone*, som lever fuldt ud af hvad han bringer til bordet og ender med at forsøge at myrde ham, fordi hans penge er mere værd end hans menneskelighed?
Det er jo helt tydeligt at der ikke er ret meget kærlighed i disse asymmetriske relationer. De handler om at løfte thaikvindernes levestandard med penge udefra i bytte for en funktionel husmor, der gør alt for dem hvad mændene ikke selv har lært og haft med i bagagen hjemmefra.
Der er overhovedet ikke noget idyllisk over disse umage parforholdskonstellationer, som er efterstræbelsesværdigt for andre håbefulde kæresteløse mandlige individer – snarere tværtimod. Men så længe det altså fungerer for de involverede, er det vel bare fint og som det skal være?
Nu skal jeg være den sidste til at give ægteskabelige råd..
Men umiddelbart tænker jeg at det lyder lidt som om der kunne være nogle gnidninger i det forhold der.
7 comments
Wow sygt nok. Og så blive boende ved siden af eks svigerfar.
>Vores ægteskab har været normalt. Ja, på nær den uheldige episode der. Ellers har det været fint nok, siger han. […] Pers sag er dog ret enkeltstående. Men på trods af lejemordforsøget ønsker han ikke, at konen skal sidde lang tid i fængsel. – Det er ikke, fordi jeg bærer nag til hende. Jeg mener simpelthen, at hun må have en fejl i hovedet. Det er jo utilgiveligt, ikke?, siger han.
Enten er den mand et af jordens bedste/mest tilgivende mennesker, eller også er han helt klar over, hvorfor konen(s familie) valgte at gøre det efter 28 års ægteskab
Kan man nu ikke engang stole på sin købekone???
Det er træls når konen ikke kan kende forskel på sundhedsforsikring og livsforsikring
Min thailandske stedmor, før hun døde, forsøgte at få en advokaten til at lave en sag mod min far, så når hun døde ville min far miste hele opsparingen, huset, bilen og ja alting, så hendes familie kunne leve rigt.
Hendes veninde prøvede det samme med venindens mand der lå syg med muskelsvind. Hun gik rundt og solgte alle mandens ting mens han lå i sengen og skulle bruge hjælp. Til begravelsen blev testamentet læst højt og hun arvede 0% hvor hun havde forventet minimun 75%, og i stedet gik alt til sønnen – hun blev sur, og så forlod hun alt.
Kan vi så ikke snart få punkteret den myte om at danske singlemænd fra provinsen ‘bare’ kan tage til Thailand og score en *trofækone*, som lever fuldt ud af hvad han bringer til bordet og ender med at forsøge at myrde ham, fordi hans penge er mere værd end hans menneskelighed?
Det er jo helt tydeligt at der ikke er ret meget kærlighed i disse asymmetriske relationer. De handler om at løfte thaikvindernes levestandard med penge udefra i bytte for en funktionel husmor, der gør alt for dem hvad mændene ikke selv har lært og haft med i bagagen hjemmefra.
Der er overhovedet ikke noget idyllisk over disse umage parforholdskonstellationer, som er efterstræbelsesværdigt for andre håbefulde kæresteløse mandlige individer – snarere tværtimod. Men så længe det altså fungerer for de involverede, er det vel bare fint og som det skal være?
Nu skal jeg være den sidste til at give ægteskabelige råd..
Men umiddelbart tænker jeg at det lyder lidt som om der kunne være nogle gnidninger i det forhold der.
Jeg tænker parterapi?
Hvad siger i andre?