Møntmur, resumé: Sif Zander oplevede mobning på sin nye arbejdsplads på grund af sine veganske spisevaner, hvilket førte til sygemelding og opsigelse. Selvom flere danskere reducerer kødindtaget, viser et studie fra Københavns Universitet, at veganere stadig stigmatiseres som “ekstremister”. Studier internationalt understøtter, at veganere anses for mere excentriske og udskammes socialt, ofte mere end andre minoriteter. Denne stigmatisering skyldes, at veganere symboliserer en moralsk anklage mod kødspisere, som kan føle sig kritiseret for deres valg. Normalisering af plantebaseret spisning kan dog mindske denne opfattelse.
Jeg hader ikke veganere. Jeg hader militante veganere.
Umuligt folk hader stofmisbrugere og veganere mere end Just stop Oil protestanter
>Denne stigmatisering skyldes, at veganere symboliserer en moralsk anklage mod kødspisere, som kan føle sig kritiseret for deres valg.
Jeg vil ikke kalde det et symbol, at blive råbt af eller få at vide, at man er morder eller står bag holocaust. Som mange veganere ynder at sige.
Dog kun online. De veganere jeg har mødt i virkeligheden har slet slet ikke været sådan.
Jeg har først et problem med veganere, når de prøver at pådutte deres holdninger over på mig ellers fred være med dem.
Interessant. Efter 32 år som ivrig kødspiser, så blev jeg veganer for et halvt år siden.
Efter nogle rigtige konstruktive snakke med kantinen på arbejdet, så er de begyndt at udskifte vegetarmenuen med veganske retter i stedet for. Som jeg forstår det på dem, så tager omkring 20% af medarbejderne den veganske ret og går udenom kødet og animalske produkter.
Indtil videre er det eneste sted hvor jeg møder noget markant modstand er mine forældre, som ikke føler vi bør diskuterer det, men tolererer det i et vist omfang. De beder mig dog ikke bringe emnet op, selv om de hovedsageligt gør det største nummer ud af det. Men det lever jeg nu også ok med
Hvordan skal vi kunne diskutere noget, der er gemt bag en paywall??
Jeg oplever at veganere i langt højere grad end eksempelvis vegetarer eller pescetarer har et behov for at bemærke og kommentere på hvad jeg spiser. Og det afføder naturligvis svar på tiltale, hvis man har den manglende pli at blande sig udenom noget man ikke skal blande sig i.
Men om folk spiser det ene eller det andet, eller slet ikke, er mig fuldstændigt ligegyldigt.
Mit problem med veganere er, at man nogle gange møder folk som direkte shamer en for at spise kød og skal belære en om at man er et dårligt menneske osv.
Er så træt af alt skal være en “minoritet”
Hvorfor hader man stofmisbrugere? De har jo bare et problem.
Jeg tænker på den her bare hvor religion kan erstattet af veganer.
Jeg har det med religion som jeg har det med penisser det er okay at være stolt og glad for sin penis men begynder du at tage den frem og køre den rundt i ansigtet på mig så har vi et problem.
Tænker det er derfor de er forhadte
JOKE:
Hvordan ved man at der er en veganer til stede?
Bare rolig, du er ikke i tvivl 😅
Jeg synes på mange måder at den måde det er udbredt at vegetarer, veganere, afholdsfolk, osv. ofte mødes, bærer en del af det, der hos nogle bliver til had, i sig selv. Den evindelige spørgen ind til hvorfor man ikke drikker, hvorfor man ikke spiser kød, osv. Noget af det, er jo helt reel og til tider endda høflig nysgerrighed, men samtidigt bærer spørgsmålet i sig selv, også vidnesbyrd om en modstand mod det, der er anderledes. Det er Malene Jensen også inde på i artiklen; veganisme anses som værende et angreb, en anklage, imod ikke bare det industrialiserede animalske landbrug, men imod selve det kødspisende folk, mod den enkelte kødspiser. I andre spørgsmål ser vi, eksempelvis, hos konservative og reaktionære den samme opfattelse om LGBTQ+-personer: de gøres til et angreb på den heteronormative kernefamilie, og derfor imod det, de konservative opfatter som grundlaget for civilisationen. De to ting er på ingen måder 1:1 sammenlignelige i et historisk perspektiv, *men*, de ideologiske bagvedliggende mekanismer er noget nær de samme: At det anderledes i sig selv, anses for et angreb.
En besnærende form for konformitet , som man sikkert kunne komme med meningsfulde referencer til både Adorno, Baudrillard, Butler, Foucault, osv. i kritikken af. Ikke sandt, /u/exo_sax?
Nogle vil da indvende, at det kun er de “militante veganere,” hvem og hvad end de eller det så end er, de hader. Men den enkeltes her i tråden udmeldte afstandtagen til det i artiklen benævnte generaliserede had, er i og for sig irrelevant. Dog ligger der i modstanden mod den “militante veganisme” fortsat det samme forsvar for det bestående.
Jeg er ikke selv hverken vegetar eller veganer; selv min skaldyrsallergi tager jeg sjældent hensyn til i min diæt. Men jeg spiser meget lidt kød, og det er øjensyneligt vejen frem, at vi må omlægge produktion og forbrug, så (særligt os i Vesten, særligt os danskere,) spiser mindre kød i fremtiden. Og der kan veganere måske anses som en form for avantgarde, der i det mindste kan hjælpe med at få bedre forbrugsvaner og -principper ud.
Jeg tror der også er en del af den der bøvede trang til at tale dårligt om svenskerne og folk fra Randers osv. Veganere er bare så nemme.
Personligt vil jeg langt hellere arbejde sammen med en stofmisbruger end en veganer. En junkie kan man som bekendt stole på.
Har intet problem med veganere de fleste forsøger ikke at gøre noget for at skabe opmærksomhed omkring dem selv
Veganere er ofte nærmest militaristiske i deres kamp for at spise det rigtige. Det gælder naturligvis ikke alle, men jeg tænker at det er årsagen.
Man ser nogle meget gode eksempler herinde på den holdning der gør nogle veganere ret upopulære, ret hurtig.
Hvis folk bare tog en slapper og lod det ske mere naturligt og stille og roligt, så ville det langsomt komme, men så længe folk der ikke forstår et pænt nej tak bliver ved med at presse på og presse på, som jo er et kendetegn ved en ekstremist, vil det kun skade den sag. Det er lidt en joke.
Hvordan kan man hade stofmisbrugere? Jeg har ondt af dem men hade dem, det forstår jeg ik.
20 comments
Møntmur, resumé: Sif Zander oplevede mobning på sin nye arbejdsplads på grund af sine veganske spisevaner, hvilket førte til sygemelding og opsigelse. Selvom flere danskere reducerer kødindtaget, viser et studie fra Københavns Universitet, at veganere stadig stigmatiseres som “ekstremister”. Studier internationalt understøtter, at veganere anses for mere excentriske og udskammes socialt, ofte mere end andre minoriteter. Denne stigmatisering skyldes, at veganere symboliserer en moralsk anklage mod kødspisere, som kan føle sig kritiseret for deres valg. Normalisering af plantebaseret spisning kan dog mindske denne opfattelse.
Jeg hader ikke veganere. Jeg hader militante veganere.
Umuligt folk hader stofmisbrugere og veganere mere end Just stop Oil protestanter
>Denne stigmatisering skyldes, at veganere symboliserer en moralsk anklage mod kødspisere, som kan føle sig kritiseret for deres valg.
Jeg vil ikke kalde det et symbol, at blive råbt af eller få at vide, at man er morder eller står bag holocaust. Som mange veganere ynder at sige.
Dog kun online. De veganere jeg har mødt i virkeligheden har slet slet ikke været sådan.
Jeg har først et problem med veganere, når de prøver at pådutte deres holdninger over på mig ellers fred være med dem.
Interessant. Efter 32 år som ivrig kødspiser, så blev jeg veganer for et halvt år siden.
Efter nogle rigtige konstruktive snakke med kantinen på arbejdet, så er de begyndt at udskifte vegetarmenuen med veganske retter i stedet for. Som jeg forstår det på dem, så tager omkring 20% af medarbejderne den veganske ret og går udenom kødet og animalske produkter.
Indtil videre er det eneste sted hvor jeg møder noget markant modstand er mine forældre, som ikke føler vi bør diskuterer det, men tolererer det i et vist omfang. De beder mig dog ikke bringe emnet op, selv om de hovedsageligt gør det største nummer ud af det. Men det lever jeg nu også ok med
Hvordan skal vi kunne diskutere noget, der er gemt bag en paywall??
Jeg oplever at veganere i langt højere grad end eksempelvis vegetarer eller pescetarer har et behov for at bemærke og kommentere på hvad jeg spiser. Og det afføder naturligvis svar på tiltale, hvis man har den manglende pli at blande sig udenom noget man ikke skal blande sig i.
Men om folk spiser det ene eller det andet, eller slet ikke, er mig fuldstændigt ligegyldigt.
Mit problem med veganere er, at man nogle gange møder folk som direkte shamer en for at spise kød og skal belære en om at man er et dårligt menneske osv.
Er så træt af alt skal være en “minoritet”
Hvorfor hader man stofmisbrugere? De har jo bare et problem.
Jeg tænker på den her bare hvor religion kan erstattet af veganer.
Jeg har det med religion som jeg har det med penisser det er okay at være stolt og glad for sin penis men begynder du at tage den frem og køre den rundt i ansigtet på mig så har vi et problem.
Tænker det er derfor de er forhadte
JOKE:
Hvordan ved man at der er en veganer til stede?
Bare rolig, du er ikke i tvivl 😅
Jeg synes på mange måder at den måde det er udbredt at vegetarer, veganere, afholdsfolk, osv. ofte mødes, bærer en del af det, der hos nogle bliver til had, i sig selv. Den evindelige spørgen ind til hvorfor man ikke drikker, hvorfor man ikke spiser kød, osv. Noget af det, er jo helt reel og til tider endda høflig nysgerrighed, men samtidigt bærer spørgsmålet i sig selv, også vidnesbyrd om en modstand mod det, der er anderledes. Det er Malene Jensen også inde på i artiklen; veganisme anses som værende et angreb, en anklage, imod ikke bare det industrialiserede animalske landbrug, men imod selve det kødspisende folk, mod den enkelte kødspiser. I andre spørgsmål ser vi, eksempelvis, hos konservative og reaktionære den samme opfattelse om LGBTQ+-personer: de gøres til et angreb på den heteronormative kernefamilie, og derfor imod det, de konservative opfatter som grundlaget for civilisationen. De to ting er på ingen måder 1:1 sammenlignelige i et historisk perspektiv, *men*, de ideologiske bagvedliggende mekanismer er noget nær de samme: At det anderledes i sig selv, anses for et angreb.
En besnærende form for konformitet , som man sikkert kunne komme med meningsfulde referencer til både Adorno, Baudrillard, Butler, Foucault, osv. i kritikken af. Ikke sandt, /u/exo_sax?
Nogle vil da indvende, at det kun er de “militante veganere,” hvem og hvad end de eller det så end er, de hader. Men den enkeltes her i tråden udmeldte afstandtagen til det i artiklen benævnte generaliserede had, er i og for sig irrelevant. Dog ligger der i modstanden mod den “militante veganisme” fortsat det samme forsvar for det bestående.
Jeg er ikke selv hverken vegetar eller veganer; selv min skaldyrsallergi tager jeg sjældent hensyn til i min diæt. Men jeg spiser meget lidt kød, og det er øjensyneligt vejen frem, at vi må omlægge produktion og forbrug, så (særligt os i Vesten, særligt os danskere,) spiser mindre kød i fremtiden. Og der kan veganere måske anses som en form for avantgarde, der i det mindste kan hjælpe med at få bedre forbrugsvaner og -principper ud.
Jeg tror der også er en del af den der bøvede trang til at tale dårligt om svenskerne og folk fra Randers osv. Veganere er bare så nemme.
Personligt vil jeg langt hellere arbejde sammen med en stofmisbruger end en veganer. En junkie kan man som bekendt stole på.
Har intet problem med veganere de fleste forsøger ikke at gøre noget for at skabe opmærksomhed omkring dem selv
Veganere er ofte nærmest militaristiske i deres kamp for at spise det rigtige. Det gælder naturligvis ikke alle, men jeg tænker at det er årsagen.
Man ser nogle meget gode eksempler herinde på den holdning der gør nogle veganere ret upopulære, ret hurtig.
Hvis folk bare tog en slapper og lod det ske mere naturligt og stille og roligt, så ville det langsomt komme, men så længe folk der ikke forstår et pænt nej tak bliver ved med at presse på og presse på, som jo er et kendetegn ved en ekstremist, vil det kun skade den sag. Det er lidt en joke.
Hvordan kan man hade stofmisbrugere? Jeg har ondt af dem men hade dem, det forstår jeg ik.