Der foregår mange underlige samtaler her hos os. I dag faldt snakken på den (ikke længere) nye lovgivning om samtykke.
I den forbindelse slog vi op i lovgivningen, og fandt paragraffen før og efter ændringen.
Før ændringen:
Efter den gældende voldtægtsbestemmelse karakteriseres det nemlig som voldtægt, hvis gerningsmanden f.eks. har brugt vold eller trusler om vold, eller hvis offeret har været i en tilstand, hvor vedkommende har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Efter ændringen:
For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der
1. 1)tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
2. 2)skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. [§ 260](https://danskelove.dk/straffeloven/260), eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Hvad i alverden er forskellen på de to? Jeg kan simpelthen ikke se den. Den er vel bare blevet byttet lidt om på, eller hvad?
Kilde 1: [https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/folketinget-vedtager-ny-samtykkelov/](https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/folketinget-vedtager-ny-samtykkelov/)
Kilde 2: [https://danskelove.dk/straffeloven/216](https://danskelove.dk/straffeloven/216)
8 comments
Forskellen er hvad der juridisk defineres som voldtægt- så hvis ofret “fryser” og ikke kan sige fra bliver du nu dømt for voldtægt. Tilføjelsen af “situation” ændre en hel del juridisk
Lidt relevant spørgsmål: Hvis I skulle forklare en forsigtig, lidt paranoid gut, der sandsynligvis har sandsynligvis har en lille smule Aspergers syndrom, hvad et samtykke er, hvis det ikke er et klart “Ja” til spørgsmålet “Har du lyst til samleje”(For det er nemt nok at tolke), hvordan ville I så gøre det?
Skal man virkeligt spørge direkte for at være 100% sikker? Og er det svar så noget, man kan bevise efterfølgende i retten? Hvis den anden part siger “Ja”, hvordan i alverden beviser man så det?
Du bruger ikke den opdaterede version.
Straffelovens § 216
»For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, **der ikke har samtykket heri**.«
Hvor kan jeg læse samtykkeloven? Altså hvad det præcist vil sige, hvad et samtykke er?
Okay, jeg føler en del er lidt på afveje, så derfor et lidt længere og forhåbentligt informerende (omend noget overfladisk) svar, fordi jeg synes det er vigtigt at folk opnår en korrekt forståelse af det her.
1. Førhen var voldtægt defineret som et samleje (eller anden seksuel handling) man tiltvang sig ved vold eller trussel om vold eller ved ulovlig tvang eller hvis personen var i en situation hvor personen var ude af stand til at modsætte sig handling (dvs. ekstrem fuldskab el.lign). Nu er det istedet voldtægt hvis bare man har samleje (eller andet seksuelt forhold) med en der ikke har samtykket heri.
2. Et samtykke ift. den nye bestemmelse kan ikke entydigt defineres og der foreligger heller nogen entydig forklaring herpå. Men der nævnes som eksempler i lovens forarbejder, at man kan lægge vægt på om parten har været aktiv, selv har initieret samlejet, om der har været nydelseslyde el.lign. Det vil dog altid være ens adfærd i samlejeøjeblikket, der er afgørende, og altså ikke ens handlinger op til samlejet der er afgørende, eks. hvis man har danset “frækt” forud for samlejet.
3. Ift. bevisbyrden. Anklagemyndigheden har ALTID bevisbyrden, og derfor skal anklagemyndigheden bevise, at der ikke har foreligget samtykke.
4. Man kan ikke svare entydigt på hvad baggrunden for bestemmelsen er, for der er flere motiver bag ændringen. Men en del af forklaringen er, at den hidtidige formulering i bestemmelsen medførte, at visse situationer, som man ellers kunne tænke var voldtægt, ikke var en voldtægt – enten fordi der ikke havde været vold involveret eller hvis vedkommende ikke var fuld nok til at der blev vurderet, at vedkommende var ude af stand til at modsætte sig handlingen. Et eksempel herpå er, at mange personer, og særligt unge kvinder, fryser når de udsættes for et overgreb, og derfor ikke modsætter sig forholdet. Det kan betyde at de ikke udsættes for vold, og derfor er der ikke tale om en voldtægt. Det vil man eksempelvis gerne ændre på.
5. I praksis kommer det ikke til at have skelsættende betydning at formuleringen er ændret og nu centrerer sig omkring samtykke. Langt de fleste voldtægtssager er påstand mod påstand, hvor der ikke foreligger beviser for omfattende vold, der er sjældent vidner og begge parter vil jo som oftest være enige om at samleje har fundet sted, men vil være uenige om hvorvidt det var frivilligt. Her falder sagernes bedømmelse tilbage på almindelig bevisvurdering, som dommeren foretager.
En anden vigtig betydning der overses, er at baggrunden ikke nødvendigvis er at der skal domfældes i højere grad, men at der sker en ændring i den måde man opfatter og går til sagerne på. I gennem tiderne er der nogle grelle eksempler, hvor dommere eksempelvis lægger vægt på at en mindreårig pige har danset frækt forud for en gruppevoldtægt, hvrofor der blev frifundet. Der er også generelt blevet større fokus på hvordan traumeofre reagerer, eksempelvis at ofre ikke nødvendigvis græder nede i retten og at dette ikke skal svække deres troværdighed.
6. En sidste og vigtig pointe er også at både tiltalteprocenten, og i særdeleshed, domfældelsesprocenten i voldtægtssager er ekstremt lav. Risikoen for at blive falsk anklaget for voldtægt OG dømt herfor er meget lavere end risikoen for at blive udsat for en voldtægt.
Jeg håber der er nogen der kan bruge det her, og forhåbentligt forstå det lidt bedre!
Lyttede til den podcasten Pilestræde her den anden dag (19.1.22) “Sex med samtykke”, hvor Gyrithe Ulrich, som er vicestatadvokat fortæller nærmere om erfaringerne med det første år efter lovændringen /forskellen det har gjort i praksis mv.
Jeg syntes det var meget spændende at høre om. https://www.berlingske.dk/podcast-pilestraede
Den er da blevet kønsneutral. Ikke mere tale om gernings**manden**.
Slipper endelig for sex, da der ikke findes en app hvor samtykke sker med mitid.
Man skal jo være helt sikker …