Virkelig fedt, hele ens fremtid skal ikke defineres af hvordan man klarede analyser af noveller fra 1890erne og matematik undervisning fra en matematiklærer der egentlig ikke gider være der, særligt ikke når man er 16-19 år hvor hjernen ikke engang er tæt på færdigudviklet
>Deres sandsynlighed for at falde fra er større. Og det er også sådan, at hvis der er mange på en uddannelse, der har lave karakterer, så er frafaldet blandt de andre – og især dem med højere karakterer – større, siger han.
Den her forstår jeg ikke helt. Jeg kan godt se logikken i, at folk, der har fået hamrende lave karakterer i gymnasiet, har svært ved universitetet, og derfor falder fra i højere grad, men jeg forstår ikke, hvordan det påvirker dem med høje karakterer? Skal det forstås som en form for kollektiv demoralisering eller en sænkning af niveauet?
Det er bare SÅ dansk det her… lad os skrue skrue ned for ambitionsniveauet. Uuhh …. alle skal have en Cand. Ingenting eller en husmor pHd. Jeg møder mange nyuddannede unge mennesker som er vildt dygtige og det er så fedt at se og opleve hvordan man bliver overhalet af dem – fantastisk. Men møder desværre også mange der – sorry to say: simpelthen ikke kan noget som helst selvom de har kandidat grader eller endda pd grader.
Man må sgu give DEA og Tobias Høygaard Lindeberg ret: Det her er langt hen af vejen nærmere et produkt af, at stadigt flere starter på videregående uddannelser og så tilføje at uddannelserne fået et enormt fokus på at få de studerende igennem, *fordi* det er noget som uddannelserne er økonomisk afhængige af, pga. taxametersystemet.
Jeg synes selv at det er en god ting, at stadigt flere har adgang til vores videregående uddannelser, og ønsker, at stadigt flere skal have muligheden for at læse en videregående uddannelse. Men under de nuværende omstændigheder er det desværre sådan, at der er kommet et økonomisk incitament på uddannelserne til at få så mange studerende igennem, for at sikre det økonomiske grundlag for uddannelserne: De studerende er blevet en vare, som staten køber af uddannelsesstederne. Karl Marx lavede i *Kapitalen* en pointe om skolemestre og pølsefabrikanter, den er værd at genoplive nu.
Det er noget som både skaber problemer i gymnasierne, hvor mange udkantsgymnasier ikke har råd til at stille krav til eleverne, men også på universiteterne, hvor det faglige niveau mange steder er faldende, og uddannelserne i stedet bliver strømlinet for at få folk igennem, selv med opgaver der er sammenligneligt med akademiske stangvarer. Jeg husker tydeligt fra min egen tid på Historie på Århus Universitet, hvordan der var en ikke uanseelig andel af de studerende, med begrænset faglig interesse, som ikke var interessede i de historiefaglige diskussioner, i at diskutere væsentlige historiefaglige problemstillinger, osv.
Jeg synes også, som jeg har argumenteret for et par gange på det seneste at det er en skam Nina Christine Schwarz fra Lederne (og generelt politikere, industri- og erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedsinstitutioner, osv. osv.) italesætter det som en god ting, fordi man har et “behov for en veluddannet arbejdsstyrke.” Som om pointen med at uddanne sig er at man skal ud og sælge sin arbejdskraft. Det er, som tidligere sagt, et fattigt syn på uddannelse og det skaber også den fejlagtige idé om, at hvis man ikke “bruger” sin uddannelse, at den så er “spildt,” at man “uddanner sig til arbejdsløshed,” osv. osv.
Vi må da kunne se uddannelse gennem en anden prisme end skabelsen af arbejdskraft: Skabelsen af dannede menneskere, skabelsen af et dannet folk. Muligheden for at forbedre sig selv (for at forbedre andre,) osv. osv., men i stedet italesættes det hele tiden som noget, der er godt for stat og kapital. Det er selvfølgelig hudløst ærligt, men samtidigt er det også udtryk for, at man ikke anser uddannelse, forskning, forbedring, viden, kendskab til verdenen, kritiske evner, osv. som noget, der har en værdi i sig selv, men kun har en værdi, hvis det anvendes til fordel for væksten. Allerede i 1972 kritiserede den tyske teoretiker Herbert Marcuse den udvikling, i *Kontrarevolution og venstrefløj*, hvorigennem universiteterne blev omformet til institutioner der skulle producere specialister, specialiseret arbejdskraft (på samme måde som eksempelvis drejebænksarbejdere,) til specialiserede opgaver i produktionen. Ikke længere handlede de højere uddannelsesinsitutioner om højere dannelse, højere værdier, om den enkeltes frie tanker, om den enkeltes frie gerning, osv. osv. men om at skabe den nødvendige arbejdskraft for stat og kapital.
Størstedelen af hvad du lærer på gymnasiet skal du alligevel ikke bruge på specialiserede cand linjer. Det at fag ikke er relevante for ens fremtid gør motivationen for at lære/følge med meget mindre, man kan ikke se formålet, udover hamsterhjul go burr.
Det er meget mere motiverende at følge med i fag man ved kommer til at fylde i ens dagligdag i fremtiden.
5 comments
Virkelig fedt, hele ens fremtid skal ikke defineres af hvordan man klarede analyser af noveller fra 1890erne og matematik undervisning fra en matematiklærer der egentlig ikke gider være der, særligt ikke når man er 16-19 år hvor hjernen ikke engang er tæt på færdigudviklet
>Deres sandsynlighed for at falde fra er større. Og det er også sådan, at hvis der er mange på en uddannelse, der har lave karakterer, så er frafaldet blandt de andre – og især dem med højere karakterer – større, siger han.
Den her forstår jeg ikke helt. Jeg kan godt se logikken i, at folk, der har fået hamrende lave karakterer i gymnasiet, har svært ved universitetet, og derfor falder fra i højere grad, men jeg forstår ikke, hvordan det påvirker dem med høje karakterer? Skal det forstås som en form for kollektiv demoralisering eller en sænkning af niveauet?
Det er bare SÅ dansk det her… lad os skrue skrue ned for ambitionsniveauet. Uuhh …. alle skal have en Cand. Ingenting eller en husmor pHd. Jeg møder mange nyuddannede unge mennesker som er vildt dygtige og det er så fedt at se og opleve hvordan man bliver overhalet af dem – fantastisk. Men møder desværre også mange der – sorry to say: simpelthen ikke kan noget som helst selvom de har kandidat grader eller endda pd grader.
Man må sgu give DEA og Tobias Høygaard Lindeberg ret: Det her er langt hen af vejen nærmere et produkt af, at stadigt flere starter på videregående uddannelser og så tilføje at uddannelserne fået et enormt fokus på at få de studerende igennem, *fordi* det er noget som uddannelserne er økonomisk afhængige af, pga. taxametersystemet.
Jeg synes selv at det er en god ting, at stadigt flere har adgang til vores videregående uddannelser, og ønsker, at stadigt flere skal have muligheden for at læse en videregående uddannelse. Men under de nuværende omstændigheder er det desværre sådan, at der er kommet et økonomisk incitament på uddannelserne til at få så mange studerende igennem, for at sikre det økonomiske grundlag for uddannelserne: De studerende er blevet en vare, som staten køber af uddannelsesstederne. Karl Marx lavede i *Kapitalen* en pointe om skolemestre og pølsefabrikanter, den er værd at genoplive nu.
Det er noget som både skaber problemer i gymnasierne, hvor mange udkantsgymnasier ikke har råd til at stille krav til eleverne, men også på universiteterne, hvor det faglige niveau mange steder er faldende, og uddannelserne i stedet bliver strømlinet for at få folk igennem, selv med opgaver der er sammenligneligt med akademiske stangvarer. Jeg husker tydeligt fra min egen tid på Historie på Århus Universitet, hvordan der var en ikke uanseelig andel af de studerende, med begrænset faglig interesse, som ikke var interessede i de historiefaglige diskussioner, i at diskutere væsentlige historiefaglige problemstillinger, osv.
Jeg synes også, som jeg har argumenteret for et par gange på det seneste at det er en skam Nina Christine Schwarz fra Lederne (og generelt politikere, industri- og erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedsinstitutioner, osv. osv.) italesætter det som en god ting, fordi man har et “behov for en veluddannet arbejdsstyrke.” Som om pointen med at uddanne sig er at man skal ud og sælge sin arbejdskraft. Det er, som tidligere sagt, et fattigt syn på uddannelse og det skaber også den fejlagtige idé om, at hvis man ikke “bruger” sin uddannelse, at den så er “spildt,” at man “uddanner sig til arbejdsløshed,” osv. osv.
Vi må da kunne se uddannelse gennem en anden prisme end skabelsen af arbejdskraft: Skabelsen af dannede menneskere, skabelsen af et dannet folk. Muligheden for at forbedre sig selv (for at forbedre andre,) osv. osv., men i stedet italesættes det hele tiden som noget, der er godt for stat og kapital. Det er selvfølgelig hudløst ærligt, men samtidigt er det også udtryk for, at man ikke anser uddannelse, forskning, forbedring, viden, kendskab til verdenen, kritiske evner, osv. som noget, der har en værdi i sig selv, men kun har en værdi, hvis det anvendes til fordel for væksten. Allerede i 1972 kritiserede den tyske teoretiker Herbert Marcuse den udvikling, i *Kontrarevolution og venstrefløj*, hvorigennem universiteterne blev omformet til institutioner der skulle producere specialister, specialiseret arbejdskraft (på samme måde som eksempelvis drejebænksarbejdere,) til specialiserede opgaver i produktionen. Ikke længere handlede de højere uddannelsesinsitutioner om højere dannelse, højere værdier, om den enkeltes frie tanker, om den enkeltes frie gerning, osv. osv. men om at skabe den nødvendige arbejdskraft for stat og kapital.
Størstedelen af hvad du lærer på gymnasiet skal du alligevel ikke bruge på specialiserede cand linjer. Det at fag ikke er relevante for ens fremtid gør motivationen for at lære/følge med meget mindre, man kan ikke se formålet, udover hamsterhjul go burr.
Det er meget mere motiverende at følge med i fag man ved kommer til at fylde i ens dagligdag i fremtiden.