TV 2 bestormet af henvendelser om elselskab, men direktør afviser kritikken (Firmaet Velkommen)

by Mortonwallmachine

11 comments
  1. Er det ikke på tide at vi går væk fra at betale aconto? Hvorfor skal virksomheder lege bank?

  2. >Onsdag kunne TV 2 fortælle, hvordan flere kunder raser mod elselskabet. Her beskriver de, hvordan de er blevet opkrævet regninger forud på mere end det dobbelte af, hvad de faktisk ender med at forbruge.

    >I Jette Rank Andersen tilfælde endte de høje acontoopkrævninger med, at hun havde 37.000 kroner stående på en kundekonto hos Velkommen, oplyste hun til TV 2.

    >- Det er fuldstændig uacceptabelt

    >Hos Forbrugerrådet Tænk modtager man også mange henvendelser fra forbrugere, der betaler rigtig mange penge forud for deres el.

    >Det er en urimelig måde at drive forretning på, mener Christian Sand, der er seniorrådgiver hos organisationen.

    >- Det er fuldstændig uacceptabelt set fra vores side. Når du som forbruger betaler kæmpestore beløber forud for dit elforbrug, agerer du faktisk rentefri bank for dit elselskab, sagde han onsdag til TV 2.

    >Hos Forbrugerrådet Tænk har man ifølge seniorrådgiveren længe betragtet elmarkedet som “det vilde vesten”.

    >Står det til dem, er det tid til at gøre op med acontoberegning.

    >- Det er et levn fra fortiden, for i dag har både du og jeg digitale elmålere, som gør, at vores elselskaber kan afregne os dag til dag, time for time og se helt konkret, hvad det er, vi bruger af strøm og afregne til den pris.

  3. Jeg forstår godt at de her folk er harme, men jeg forstår ikke at reddits brugere er når man herinde glædeligt betaler for meget i skat “for at være på den sikre side” ideen er den samme.

  4. Hvilket elselskaber findes der hvor man ikke betaler aconto og hvor elprisen bliver sat ud fra markedsprisen Time for time?

  5. Velkommen er så snu og snedige svindlere. Jeg hader dem og kommer aldrig til at gå tilbage til dem.

  6. Nu har jeg læst flere artikler om den her problematik, og stadig forvirres jeg af en ting: problematiserer man, at energiselskaberne hamstrer en masse indbetalinger på ubestemt tid, eller problematiserer man selve aconto-konceptet?

    For jeg har hørt flere sige, at man burde nøjes med at betale “for det faktiske forbrug”. Øh, jeg betaler da også kun for “det faktiske forbrug” når jeg betaler min aconto varme. Altså et månedligt beløb beregnet ud fra det forgange forbrugsår, hvorefter jeg så får en årlig opkrævning eller refusion hvis beløbet ikke helt matchede det nye år. Jeg har aldrig betalt el på den måde – hverken ved fast eller spot kWh-pris – men er det ikke stadig samme princip?

    For i artiklerne her får de det til at lyde som om aconto i sig selv er tyveri. Er det ikke bare Velkommen der er et skodforetagende som altid?

  7. Sheesh, det er også sket for mig 3 gange i år, og 2 af dem havde jeg stadig rigeligt stående fra tidligere indbetalinger til at dække i hvert fald 3 måneders forbrug.

    Hver gang har jeg skrevet og klaget til dem hvorefter de har undskyldt det som en fejl i systemet og sagt at jeg fint bare kan afvise den betaling.

    Jeg skal virkelig til at se mig om efter et andet elselskab.

  8. Jeg blev ringet op af Velkommen, hvor de forsøgte at sælge mig deres tilbud. Det blev afslået med det samme, alene fordi jeg kunne høre sælgeren var lidt for smart i en fart, og fortsatte med at presse på.
    Desuden bor jeg med andre roommates, og kan ikke træffe den beslutning selv. Det virkede ikke relevant åbenbart, så sælgeren tog det som at kunne ringe tilbage dagen efter.
    Af nysgerrighed googlede jeg lidt rundt for at se deres renommé — det kunne jo være, det bare var en underlig sælger — og hurtigt så mange anmeldelser om bondefangeri og opkrævning af samtlige gebyrer.

    Jeg bliver så ringet op af sælgeren igen, hvor jeg gladeligt gav mig selv muligheden for at sige nej tak. Sælgeren begyndte decideret at guilt trippe mig med ting som ‘ej kom nu, vi havde en aftale’ – hvor jeg pænt blev nødt til at minde ham om, at den eneste aftale vi havde, var at jeg ville kigge på dit firma og dit tilbud.
    Han blev ved, som om at jeg næsten skyldte dem at være deres kunde. Så slap min tålmodighed op.

    Det blev så til et NEJ TAK med caps lock, og at smække røret på. Scammer shit, aldrig oplevet noget så blatant. Glad for det bliver dækket.

  9. Så det er ikke kun mig der har problemer med dem?
    Jeg er for nyligt flyttet, og i den forbindelse vælger min udlejer hvilket selskab jeg skal være hos. De har så valgt Velkommen.
    Jeg fik en aconto regning på 2500,- for august. Jeg skrev, sent søndag aften, at jeg var noget forvirret over den høje aconto. Om de havde lavet en fejl, eller om det var for et år.
    Jeg fik følgende svar:

    “Hej Henrik,
     
    Tak for din mail.
     
    Jeg kan se, at dit estimeret forbrug har været højere end dit faktiske forbrug, hvorfor din aconto regning har været for høj. Jeg har hermed sørget for, at rette dette til fremtidige opkrævninger.
     
    I stedet for denne opkrævning, så kan du enten lave en engangsindbetaling via selvbetjeningen, eller jeg kan lave et girokort til dig i stedet. Hvad er bedst for dig? 😊 
     
    Med ønsket om en rigtig god dag og venlig hilsen
    Jessica
     
    Kundeservice”

    Jeg skrev så til deres chat, igen, og bad om en uddybende forklaring, fordi deres mail ikke besvarede alle mine spørgsmål.
    Efter at have ventet 6 timer i chatten på en medarbejder, fik jeg følgende svar:

    “Hej Henrik,
     
    Tak for din mail.
     
    Jeg kan se, at dit estimeret forbrug har været højere end dit faktiske forbrug, hvorfor din aconto regning har været for høj. Jeg har hermed sørget for, at rette dette til fremtidige opkrævninger.
     
    I stedet for denne opkrævning, så kan du enten lave en engangsindbetaling via selvbetjeningen, eller jeg kan lave et girokort til dig i stedet. Hvad er bedst for dig? 😊 
     
    Med ønsket om en rigtig god dag og venlig hilsen
    Jessica
     
    Kundeservice”

    Og nej, jeg har ikke glemt at copy-paste et andet svar ind. De har vitterligt sendt mig det samme autosvar, efter at have ventet i 6 timer.
    Jeg har hver dag siden søndag forsøgt at komme i kontakt til dem. Dog uden held.

    Til den nysgerrige, så var mit forbrug for juli på 137kwh til en pris af 389,06,-.
    Deres aconto er altså tæt på x6,5 over faktiske forbrug.

  10. Gullaschbaroner. Har ikke skabt andet end svindel. Nationaliser hele sektoren.

Leave a Reply