Hannah kan kun få halv løn fire uger før fødslen og 14 uger efter – og hun er ikke alene

by KarmusDK

4 comments
  1. Funktionærloven fra 1938 giver kun en elementær barselsret til kvinder, og slet ingen til mænd. Dvs. privatansatte mange steder er helt og holdent afhængige af de aftaler som kollektive overenskomster dikterer for samvær med barnet, hvor der nu er kommet formel ligestilling af den øremærkede pulje på 11 uger til hver, siden et EU-direktiv blev implementeret for to år siden, mens kvinder stadigvæk tager hovedparten af de uger, som frit må fordeles mellem parterne.

    Mange kvinder klager i tilgift over, at de bliver nødt til at sende børnene tidligere i institution, fordi manden ikke vil tage hele sin øremærkede andel på 11 uger som følge af drastisk indtægtsnedgang fra løn til barselsdagpenge.

    Nyansatte akademikere får et chok over, at de ikke har ret til løn under barslen efter 14. uge, med mindre hun har 9 måneders anciennitet i firmaet inden svangerskabsdatoen, hvilket indikerer at funktionærloven er utidssvarende og bør laves om, så den for det første ligestiller begge køn mht. rettigheder, eller rettere: medforælderen til den fødende part, og for det andet lemper kravene til anciennitet, fordi der findes en barselsfond som arbejdsgiver kan søge refusion fra ved tabt produktivitet som følge af kvindens barselsorlov, men mange virksomhedsledere kender ikke til disse ordninger, hvormed at yngre kvinder diskrimineres ved jobsøgning, fordi det forventes at de er fertile og måtte blive gravide på et tidligt tidspunkt i deres ansættelse.

  2. Det er helt og aldeles en opgave for fagforeningerne at forhandle disse vilkår.

    Prøv at se regeringen lave lovgivning om en 3F ansats vilkår og se dem eksploderer om skævvridning af arbejdsgiver arbejdstager forholdet.

  3. Synd for Hannah. Hendes mandlige kollegaer får slet intet 🤷‍♂️

Leave a Reply