Min søn på 18 år lider af social angst og er deprimeret. Han er ensom og føler ikke, at han lever. Han er tilskuer til at alle de andre unge mennesker, han kender, bare fester og laver en masse socialt. Han bliver skam også inviteret, men han tør ikke møde op, og det gør ham så bundulykkelig og opgivende. Han vil virkelig gerne være med, men kan bare ikke. Han bliver som lammet blot ved tanken om at deltage i noget socialt.

Vi har været ved læge, han har gået til psykolog og været i et hypnoseforløb. Altsammen uden nogen effekt. Som mor brister mit hjerte, når han grædende fortæller, hvordan han egentlig har det. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham!?

Den seneste Googling lovpriser Neurocoaching. Er der nogen her på linjen, der har erfaringer med det?
Det er specifikt denne side, som har fantastiske anmeldelser på trustpilot: https://www.neurocoaching.dk/. Men kan man stole på det?..🤷🏼‍♀️

Jeres viden og input vil blive taget imod med kyshånd 🙏🏼

Min søn har virkelig brug for hjælp.

by Get_with_the_Floor

14 comments
  1. Jeg kan desværre ikke hjælpe, men ville også gerne vide noget om det, da jeg har samme udfordringer jeg er dog i mine 30’ere

  2. Jeg har ikke erfaring med Neurocoaching specifikt, men jeg lider selv af ekstrem social angst og depression og kan desværre efter mange år i det offentlige system sige at det føles som om de ikke har den fjerneste ide om hvordan man hjælper folk i din søns situation.
    **Min opsummering af hvad eksperternes geniale råd de har givet mig er:**
    Spis sundt, vær fysisk aktiv og sov normalt.
    Deltag i sociale/offentlige tiltag/sportsgrene selvom det er ulideligt for dig.
    Få en kæreste som skal motivere dig til at være rask.
    Få ECT behandling og zap din hukommelse i stykker.
    Prøv samtlige piller der findes og lid under bivirkningerne som kan være altødelæggende for at leve et liv og ofte gør situationen værre medmindre du er en af de heldige det virker på.

    Hvis jeg kunne gå tilbage ville jeg hellere give det her neurocoaching du har fundet et forsøg end at gå og vente på at det offentlige system finder en løsning. Mit største foreslag er at fokusere på behandling der ikke bare er snak. Der skal handling til. Snakken kommer man ikke langt nok med og tror især dette er tilfældet for mænd, da vores glæde i livet tit er tilkoblet vores nyttefølelse.

    Ønsker jer held og lykke.

  3. Prøv at hør hans læge om, en psykiater ikke ville være bedre og få ham startet op på noget medicin. Evt få ham henvist til psykiatrien i jeres region. De fleste har forløb, med alle former for angst.
    Alt det coaching, skal man passe på med. De fleste har ingen form for sundhedsfaglig uddannelse bag sig og ender bare med at koste jer en masse penge.

  4. Jeg hoppede ind på deres hjemmeside, og det er jo ikke, fordi de ligefrem skilter med deres metoder. De hævder, at en masse mentale problemer er biologisk betingede, og det er decideret forkert, så der SKAL alarmklokkerne ringe.
    Kan de hjælpe nogen? Sikkert. Men det er nok rent tilfældigt og skyldes andre faktorer.

    Er han blevet udredt af en psykiater? Man skal være påpasselig med psykiatriske udredninger, men de kan også være det helt rigtige, og når I nu har prøvet meget andet, kunne det være en mulighed.

  5. Jeg har kigget lidt på deres side, og prøvet at Google mig lidt frem.

    Her er hvad jeg har fundet

    >It is found that much of the insights into coaching purported to be delivered by neuroscience are long-established within the behavioural sciences. Furthermore, the empirical and conceptual links between neuroscientific findings and actual coaching practice are tenuous at best.

    https://www.researchgate.net/publication/275215265_Coaching_the_brain_Neuro-science_or_Neuro-nonsense

    Det korte af det lange er, at det som neurocoaching.dk beskriver som unikt ved dem, virker til at være alment accepteret, og derfor ikke noget nyt eller banebrydende. Tværtimod er det blandt andet grundlaget for de evidens baserede behandlingsmetoder fundet i kognitiv terapi. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3584580/

    Derudover synes jeg at deres retorik virker konspiratorisk, som mange pseudo behandlere ynder at benytte sig af

    >de sidste 30-40 års revolution i hjerne-, celle- og evolutionsbiologien slet ikke blev udnyttet – og stadig ikke bliver udnyttet  – i hverken psykologien eller psykiatrien i Danmark.  

    Personligt, som en der selv har, og tildeles stadig har problemer med angst og depression, ville jeg nok hellere finde noget i retning af kognitiv terapi. Det er nok også billigere, da mange psykologer benytter sig af det idag. Det er i hvert fald sådan jeg blev behandlet.

    Held og lykke herfra. Håber i finder noget der virker.

  6. Dejligt at høre han bliver inviteret til ting. Isolation ender nemlig kun med at gøre tingene værre. Har han evt. en sport eller noget andet han er dygtig til. Nogle gange giver det enorm tryghed at vide at man har noget man er god til. Det var fx det styrketræning gjorde for mig da jeg stod med næsten samme problemstilling, men det tager lang tid at vokse ud af det mindset han er i pt. Det kræver meget støtte hvis man gerne vil have at processen skal gå hurtigere. Støt op om det han vil, hans evner, hans følelser og hans drømme. Selvfølgelig er alt med måde! At i allerede er bekymrede og tager hans problemstilling seriøst er et godt tegn. Næste skridt er så bare at få løftet knægten op. Det er svært at have det sjovt med andre, når man ikke er glad for sig selv. Held og lykke!

  7. Det værste ved at have en ven med social angst er at se hvor ondt det gør dem.
    Og man kan ikke gøre noget som helst. Nogle gange kan man lytte og lade det rase ud men det er så forskelligt

  8. Det lyder som det, der hedder mental træning. Selve teknikkerne kan måske godt fungere. Men det er også et ureguleret marked. For at blive mental træner skal man betale et vist beløb, læse 300 sider og deltage i 15 undervisningsdage. Det er faktisk en ret tynd ‘uddannelse’.

    Personligt er jeg ikke så skeptisk overfor metoderne, som jeg er overfor fagligheden blandt de folk som udbyder dem. Personligt ville jeg lede efter en uddannet psykolog, som også var mental træner, eller simpelthen en som bare bruger kognitiv adfærdsterapi.

  9. Ved godt at det ikke er svar på dit spørgsmål, men metakognitiv terapi kan virkelig anbefales🙏🏻

  10. 18 årig er trist og føler sig socialt ubekvem.

    O REALLY? 2024: SEND DRENGEN TIL EN PSYKIATER!”? MEDICIN!? DEPRESSION!??!?!?

    måske en dyb indånding og stykretræning OG GOD KOST ville hjælpe. måske start der????

  11. Jeg har selv haft social angst, og vil sige jeg er kommet mig over det værste. Med social angst er det indre liv overvældende, da der gemmer sig dårlige oplevelser og ubehag fra tidligere, og derfor vil man per automatik i samværet med andre ikke føle sig grounded i sin egen krop, hvis det giver mening? Og hvis man ikke er grounded/til stede i sin egen krop og fornemmelser, hvordan skal man så navigere i de utilregnelige sociale situationer?

    Det vigtige for at få det bedre er derfor at man øver sig i at sidde med sig selv og lade oplevelser/spændinger i kroppen slippe fri. Man skal blive fortrolig med sit indre liv, så det indre liv bliver til et anker, hvor man finder tryghed i de sociale situationer, i stedet for at det indre liv er et uroligt hav med store bølger, som man frygter.

    Det kan give stabilitet at få opbygget en rutine, hvor man sidder med sig selv på en daglig basis uden distraktioner og lærer sin egen krop og det indre liv lidt bedre at kende.

Leave a Reply