> Det kræver virkelig mange timer i ens ungdomsår at nå til et niveau, hvor man kan deltage i et OL. Og hvis man ikke føler sig velkommen og tilpas i sin lokale idrætsklub, er der nok mange, der vælger at bruge fritiden på noget andet end at dedikere sig til sporten, siger Christian Bigom.
> Det handler blandt andet om sprogbrug, når LGBT-personer ikke føler sig velkomne, fortæller han.
> – Der er mange undersøgelser, der viser, at der er et negativt sprogbrug, og at der i det hele taget er mange mekanismer i sportens verden, der gør det svært, hvis man falder udenfor normen.
Jeg synes det er en skam, at kulturen i sportens verden er så ringe til at inkludere LGBT+ personer, men det burde ikke komme bag på nogen, vi så alle hvordan tosserne kom frem fra gemmerne og kaldte en kvinde med et højt testosteron niveau for en mand.
Det er desværre ikke kun en udenlandsk tendens, vi ser det også herhjemme. Mange af dem vil måske sige, at det kun er på det højeste niveau det betyder noget, men det er noget der sender vibrationer hele vejen ned gennem pyramide. Det er så vigtigt med disse sportsfolk der tilhører LGBT+ miljøet, så fremtiden kan få nogle sunde rollemodeller de kan spejle sig i.
Jeg vil bare gerne se de bedste danskere sparke røv til OL, VM og EM. Og det skal homofober ikke ødelægge!
Havde satset penge på der var et par på håndboldholdet
Med sådan som snakken går på de sociale medier, inklusive her på Reddit, så er jeg slet ikke overrasket over at der fortsat er store problemer ude i idrætsklubberne. Man skal ikke bevæge sig særlig langt væk fra de to første bogstaver i LGBT før man bliver mødt med skepsis, lange taler om hvordan “alt er woke nu” af folk som slet ikke vil høre forklaringer på hvad det er der foregår i LGBT communitiet. Jeg havde godt nok heller ikke lyst til at være en ung LGBT sjæl der går til håndbold, hverken i en situation hvor det er kendt eller i en situation hvor man skal holde det hemmeligt for enhver pris.
Det er sgu helt ok at være en bøsserøv nu om dage, og det skal vi huske
OBS: u/kianbateman og jeg generobrer ordet “bøsserøv” og gør det til noget positivt. Det er *ikke* nedladende sprogbrug. Det er socialvidenskab i praksis
Jeg synes: at blande homoseksuelt, biseksuelt og trans i denne optælling giver ikke mening når man ønsker at lave en objektiv og dybtgående analyse. Det gælder i øvrigt mange situationer efter min mening.
Kvinde vs. herre-fodbold er et super godt eksempel på det.
I kvindernes elitefodbold er der virkelig mange der er åbent lesbiske, bi- og panseksuelle, ja sågar nogen der er åbent nonbinære. Adskillige spillere på meget højt plan er i lesbiske forhold med andre spillere.
Til modsætning læste jeg om én enkelt mand i Englands herreliga der var kommet ud. Og jeg tror vistnok det var 2. division eller sådan noget? Så det vil jo sige at top-planet af elite herrefodbold har lige akkurat 0 åbent homoseksuelle spillere.
Og ja, det er jo netop slet ingen overraskelse når man ser på sprogbruget, som de siger i artiklen.
Hvorfor skulle andelen af homoseksuelle blandt mandlige atleter være den samme som blandt mænd generelt? Hvorfor skulle den være den samme som blandt kvindelige atleter?
Hvorfor er repræsentation blandt atleter et mål i sig selv? Topatleter som deltager i OL er jo kendetegnet ved, at de netop *ikke* er repræsentative. Det er “eliten” om man vil.
Så længe FIFA og sportens andre store organisationer forsat falder til patten på Mellemøstens olie-millarder frem for at stå på mål for almene menneskerettigheder, tvivler jeg på vil se den helt store kulturændring på mande-siden i de store sportsgrene.
Dét at stå frem som homoseksuel mand i eksempelvis fodbold vil reelt ødelægge dine chancer for at begå dig på eliteplan. Det er simpelthen for risikobetonet for en topklub at påtage sig ansvaret for en åbent homoseksuel spiller.
8 comments
> At nogle LGBT+-personer forlader sporten er både noget, Pan Idræt og LGBT+ Danmark kender herhjemme i danske sportsklubber.
>- De sportslige fællesskaber er dårligere til at inkludere LGBT+-personer end alle mulige andre fællesskaber, siger Susanne Branner Jespersen og refererer til [en undersøgelse](https://kum.dk/aktuelt/nyheder/problematiske-forhold-for-lgbti-personer-i-idraetten) fra Kulturministeriet, der viser netop det.
> […]
> Det kræver virkelig mange timer i ens ungdomsår at nå til et niveau, hvor man kan deltage i et OL. Og hvis man ikke føler sig velkommen og tilpas i sin lokale idrætsklub, er der nok mange, der vælger at bruge fritiden på noget andet end at dedikere sig til sporten, siger Christian Bigom.
> Det handler blandt andet om sprogbrug, når LGBT-personer ikke føler sig velkomne, fortæller han.
> – Der er mange undersøgelser, der viser, at der er et negativt sprogbrug, og at der i det hele taget er mange mekanismer i sportens verden, der gør det svært, hvis man falder udenfor normen.
Jeg synes det er en skam, at kulturen i sportens verden er så ringe til at inkludere LGBT+ personer, men det burde ikke komme bag på nogen, vi så alle hvordan tosserne kom frem fra gemmerne og kaldte en kvinde med et højt testosteron niveau for en mand.
Det er desværre ikke kun en udenlandsk tendens, vi ser det også herhjemme. Mange af dem vil måske sige, at det kun er på det højeste niveau det betyder noget, men det er noget der sender vibrationer hele vejen ned gennem pyramide. Det er så vigtigt med disse sportsfolk der tilhører LGBT+ miljøet, så fremtiden kan få nogle sunde rollemodeller de kan spejle sig i.
Jeg vil bare gerne se de bedste danskere sparke røv til OL, VM og EM. Og det skal homofober ikke ødelægge!
Havde satset penge på der var et par på håndboldholdet
Med sådan som snakken går på de sociale medier, inklusive her på Reddit, så er jeg slet ikke overrasket over at der fortsat er store problemer ude i idrætsklubberne. Man skal ikke bevæge sig særlig langt væk fra de to første bogstaver i LGBT før man bliver mødt med skepsis, lange taler om hvordan “alt er woke nu” af folk som slet ikke vil høre forklaringer på hvad det er der foregår i LGBT communitiet. Jeg havde godt nok heller ikke lyst til at være en ung LGBT sjæl der går til håndbold, hverken i en situation hvor det er kendt eller i en situation hvor man skal holde det hemmeligt for enhver pris.
Det er sgu helt ok at være en bøsserøv nu om dage, og det skal vi huske
OBS: u/kianbateman og jeg generobrer ordet “bøsserøv” og gør det til noget positivt. Det er *ikke* nedladende sprogbrug. Det er socialvidenskab i praksis
Jeg synes: at blande homoseksuelt, biseksuelt og trans i denne optælling giver ikke mening når man ønsker at lave en objektiv og dybtgående analyse. Det gælder i øvrigt mange situationer efter min mening.
Kvinde vs. herre-fodbold er et super godt eksempel på det.
I kvindernes elitefodbold er der virkelig mange der er åbent lesbiske, bi- og panseksuelle, ja sågar nogen der er åbent nonbinære. Adskillige spillere på meget højt plan er i lesbiske forhold med andre spillere.
Til modsætning læste jeg om én enkelt mand i Englands herreliga der var kommet ud. Og jeg tror vistnok det var 2. division eller sådan noget? Så det vil jo sige at top-planet af elite herrefodbold har lige akkurat 0 åbent homoseksuelle spillere.
Og ja, det er jo netop slet ingen overraskelse når man ser på sprogbruget, som de siger i artiklen.
Hvorfor skulle andelen af homoseksuelle blandt mandlige atleter være den samme som blandt mænd generelt? Hvorfor skulle den være den samme som blandt kvindelige atleter?
Hvorfor er repræsentation blandt atleter et mål i sig selv? Topatleter som deltager i OL er jo kendetegnet ved, at de netop *ikke* er repræsentative. Det er “eliten” om man vil.
Så længe FIFA og sportens andre store organisationer forsat falder til patten på Mellemøstens olie-millarder frem for at stå på mål for almene menneskerettigheder, tvivler jeg på vil se den helt store kulturændring på mande-siden i de store sportsgrene.
Dét at stå frem som homoseksuel mand i eksempelvis fodbold vil reelt ødelægge dine chancer for at begå dig på eliteplan. Det er simpelthen for risikobetonet for en topklub at påtage sig ansvaret for en åbent homoseksuel spiller.