Jeg synes helt ærligt det er fint. Dagpengesystemet er ikke til for at finansiere at du gerne vil tage en fjumreår eller til når du har sagt dit job op og vil bruge tid på at “finde dig selv”. Den slags opslag kommer desværre ofte både herinde og på LinkedIn.
“Jamen jeg betaler jo”.. Ja, flot. De 400 kroner du betaler om måneden, så er der alligevel ret langt op til 20.000. Størstedelen af dagpengene er finansieret af statskassen, ligesom kontanthjælp, så du er en kæmpe samfundsnasser hvis du vælger at gå på dagpenge, ligesom hvis du vælger at gå på kontanthjælp…
Bliver du derimod fyret og har du brug for hjælp et par måneder, indtil du finder et nyt job, så er det et fantastisk system.. Lad satsen stige med inflationen og intet mere – så må folk på dagpenge sgu lige udsætte behovet for at købe en ny Iphone eller leve med at sommerferien ikke går til Egypten i år.
lønsikring accellerer fuldstændig ukontrolleret, værdien af dagpengene falder stødt, men CEPOS mener at dagpengesystemet er for generøst… Hvornår kan “tænketankens” aktivitet i grunden karakteriseres som aktiv misinformation?
Dagpengesystemet er ikke lavet til at følge med høje lønninger, men bør kun følge de lave lønninger. Ja ja, så vil folk sige at alle lønninger bare skal stige, fordi man nærmest er slave, hvis man tjener under 150 kr. i timen, men sådan er verden nu engang ikke.
Dagpengene skal naturligvis ikke være højere end et det man kan tjene med et fast arbejde og hvis man sætter sit forbrug efter sin høje indkomst, så synes jeg det er fint, at man kan betale for at forskellen ikke er så stor.
Jeg overvejer det også nu hvor jeg er begyndt at tjene mere, men på den anden side er mine udgifter sådan, at jeg sagtens ville kunne få det til at løbe rundt, hvis jeg skulle på almindelig dagpengesats i en periode.
Jeg har også en lønsikring. Jeg kan ikke få økonomien til at hænge sammen, skulle jeg ende på dagpengesats.
Jeg fravælger både fagforening og regulær a-kasse, da en lønsikring dækker mig fuldt ud.
Jeg har også tegnet lønforsikring. Jeg er offentligt ansat akademiker i staten og har ikke en vanvittig høj løn, men som offentligt ansat er jeg ikke selv herre over, om jeg næste år har et arbejde eller ej. Det afhænger 100% af politikernes finanslov – så jeg vil gerne sikre min indtægt i den grad, jeg kan. Jeg er forsikret i TopDanmark gennem IDA Forsikring til cirka 350.-/mdr.
Flexicurity men med mere og mere Flex, og mindre og mindre Curity
Jeg synes det giver god mening med en kortere periode med højere dagpengesats for at sikre, at systemet er relevant for dem af os med høje indtægter og bedre muligheder for jobs. Men hvorfor ikke gøre dagpengesystemet mere fleksibelt i stedet for at tro at alle har samme behov?
Man kunne fx lave en model, hvor den enkelte kan vælge mellem en forsikring på 1 år – med 3 måneders høj sats + 9 måneders lav eller en forsikring på 2 år som i dag.
Jeg kommer aldrig til at gå arbejdsløs i 2 år, det er urealistisk at jeg ikke forinden har startet mit eget eller fundet mig et andet arbejde. Selvom der kom en stor krise, er mine muligheder for at finde jobs gode, fordi jeg har alsidige kompetencer og en buffer i min løn der giver mig mulighed for blot at være mindre kræsen i næste job, hvis noget ikke materealiserer sig. På den måde har jeg en fleksibilitet i mit arbejdsliv, som gør det mere interessant at være dækket i kort tid, men til gengæld så meget at det ikke føles som en parantes.
Men andre har ikke samme arbejdsmarkedstilknytning og samme fordele som mig, og de vil være glade for at være sikret i to år, hvis der kommer en krise og deres fagområde kommer under pres, eller måske endda forsvinder helt.
Jeg kan ikke helt forstå regnestykket i artiklen.
Hun betaler 125kr/md, men kan få udbetalt +10.000kr om måneden.
Hvis hun er arbejdsløs i 3 måneder får hun +30.000kr.
Ved 125kr per måned vil det tage 20 år for forsikringen at kradse de penge ind igen, kan det virkelig passe?
Grundlæggende mener jeg ikke det er statens ansvar at sikre at man kan have samme levestandard som før man blev arbejdsløs hvis man bliver arbejdsløs i en periode.
Jeg synes vi har ansvar for at sørge for folk kan leve en anstændig tilværelse, uden at måtte gå fra hus og hjem. Men jeg kan ikke se det kan være det offentliges ansvar at sørge for du kan afdrage på dit hus til 8 millioner, eller din BMW til 500.000, mens du går arbejdsløs i et år.
Kunne være interessant at se hvor mange der går ned i indtægt; hvor meget de går ned; og hvor længe det tager dem at finde et nyt arbejde. Nogen der ved hvor man kan finde den information?
10 comments
Jeg synes helt ærligt det er fint. Dagpengesystemet er ikke til for at finansiere at du gerne vil tage en fjumreår eller til når du har sagt dit job op og vil bruge tid på at “finde dig selv”. Den slags opslag kommer desværre ofte både herinde og på LinkedIn.
“Jamen jeg betaler jo”.. Ja, flot. De 400 kroner du betaler om måneden, så er der alligevel ret langt op til 20.000. Størstedelen af dagpengene er finansieret af statskassen, ligesom kontanthjælp, så du er en kæmpe samfundsnasser hvis du vælger at gå på dagpenge, ligesom hvis du vælger at gå på kontanthjælp…
Bliver du derimod fyret og har du brug for hjælp et par måneder, indtil du finder et nyt job, så er det et fantastisk system.. Lad satsen stige med inflationen og intet mere – så må folk på dagpenge sgu lige udsætte behovet for at købe en ny Iphone eller leve med at sommerferien ikke går til Egypten i år.
lønsikring accellerer fuldstændig ukontrolleret, værdien af dagpengene falder stødt, men CEPOS mener at dagpengesystemet er for generøst… Hvornår kan “tænketankens” aktivitet i grunden karakteriseres som aktiv misinformation?
Dagpengesystemet er ikke lavet til at følge med høje lønninger, men bør kun følge de lave lønninger. Ja ja, så vil folk sige at alle lønninger bare skal stige, fordi man nærmest er slave, hvis man tjener under 150 kr. i timen, men sådan er verden nu engang ikke.
Dagpengene skal naturligvis ikke være højere end et det man kan tjene med et fast arbejde og hvis man sætter sit forbrug efter sin høje indkomst, så synes jeg det er fint, at man kan betale for at forskellen ikke er så stor.
Jeg overvejer det også nu hvor jeg er begyndt at tjene mere, men på den anden side er mine udgifter sådan, at jeg sagtens ville kunne få det til at løbe rundt, hvis jeg skulle på almindelig dagpengesats i en periode.
Jeg har også en lønsikring. Jeg kan ikke få økonomien til at hænge sammen, skulle jeg ende på dagpengesats.
Jeg fravælger både fagforening og regulær a-kasse, da en lønsikring dækker mig fuldt ud.
Jeg har også tegnet lønforsikring. Jeg er offentligt ansat akademiker i staten og har ikke en vanvittig høj løn, men som offentligt ansat er jeg ikke selv herre over, om jeg næste år har et arbejde eller ej. Det afhænger 100% af politikernes finanslov – så jeg vil gerne sikre min indtægt i den grad, jeg kan. Jeg er forsikret i TopDanmark gennem IDA Forsikring til cirka 350.-/mdr.
Flexicurity men med mere og mere Flex, og mindre og mindre Curity
Jeg synes det giver god mening med en kortere periode med højere dagpengesats for at sikre, at systemet er relevant for dem af os med høje indtægter og bedre muligheder for jobs. Men hvorfor ikke gøre dagpengesystemet mere fleksibelt i stedet for at tro at alle har samme behov?
Man kunne fx lave en model, hvor den enkelte kan vælge mellem en forsikring på 1 år – med 3 måneders høj sats + 9 måneders lav eller en forsikring på 2 år som i dag.
Jeg kommer aldrig til at gå arbejdsløs i 2 år, det er urealistisk at jeg ikke forinden har startet mit eget eller fundet mig et andet arbejde. Selvom der kom en stor krise, er mine muligheder for at finde jobs gode, fordi jeg har alsidige kompetencer og en buffer i min løn der giver mig mulighed for blot at være mindre kræsen i næste job, hvis noget ikke materealiserer sig. På den måde har jeg en fleksibilitet i mit arbejdsliv, som gør det mere interessant at være dækket i kort tid, men til gengæld så meget at det ikke føles som en parantes.
Men andre har ikke samme arbejdsmarkedstilknytning og samme fordele som mig, og de vil være glade for at være sikret i to år, hvis der kommer en krise og deres fagområde kommer under pres, eller måske endda forsvinder helt.
Jeg kan ikke helt forstå regnestykket i artiklen.
Hun betaler 125kr/md, men kan få udbetalt +10.000kr om måneden.
Hvis hun er arbejdsløs i 3 måneder får hun +30.000kr.
Ved 125kr per måned vil det tage 20 år for forsikringen at kradse de penge ind igen, kan det virkelig passe?
Grundlæggende mener jeg ikke det er statens ansvar at sikre at man kan have samme levestandard som før man blev arbejdsløs hvis man bliver arbejdsløs i en periode.
Jeg synes vi har ansvar for at sørge for folk kan leve en anstændig tilværelse, uden at måtte gå fra hus og hjem. Men jeg kan ikke se det kan være det offentliges ansvar at sørge for du kan afdrage på dit hus til 8 millioner, eller din BMW til 500.000, mens du går arbejdsløs i et år.
Kunne være interessant at se hvor mange der går ned i indtægt; hvor meget de går ned; og hvor længe det tager dem at finde et nyt arbejde. Nogen der ved hvor man kan finde den information?